I Rødovre Kommune er plejehjemspladser, parkeringspladser og byudvikling de emner, der er til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på, hvor Rødovre skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten.
Antallet af ældre i Rødovre vokser de næste mange år, og ligesom andre kommuner risikerer Rødovre derfor at mangle plejehjemspladser. Kandidaterne diskuterer derfor, om der skal etablere flere plejehjemspladser over andre anlægsprojekter.
Behovet for flere parkeringspladser i Rødovre stiger. Skal der derfor politisk prioriteres at bruge penge på at etablere flere parkeringspladser i kommunen, eller hvad er løsningen?
Byudviklingen i Rødovre har taget fart. Kommunen er vokset meget de seneste par år blandt andet den nybyggede bydel Irmabyen, som er gået fra nul till 3.000 beboere på 10 år. Men hvordan vil politikerne sikre, at det også i fremtiden kan lade sig gøre for folk med en helt almindelig indkomst at bo i byen?
Medvirkende: Johnnie Gregersen (Kristendemokraterne), Kim Hammer (Dansk Folkeparti), Britt Jensen (Socialdemokratiet), Frederik Lau Petersen (Moderaterne), Jakob Vest Berntsen (Det Radikale Venstre), Mikkel Molin (Venstre), Kim Drejer Nielsen (Det Konservative Folkeparti), Necla Baran (Enhedslisten), Kenneth Rasmussen (Socialistisk Folkeparti).
Optagedato: 11. september 2025.
Vært: Stine Bram.
Producer: Sille Langberg.
Redaktør: Nynne Poulsen Wowk.
Afvikler: Ole Jensen.
Klipper: Anna Bøtter.
Musik: Anders Øhrstrøm.