I årevis var planen om at omdanne landbrugsjord til natur gået i stå. Men nu er et nyt vådområde blevet til virkelighed.
Et vådområde, som tilbageholder cirka 5,4 tons kvælstof og dermed bidrager til en bedre tilstand i Vejle Fjord.
I denne episode besøger vi Højen Vådområde nær Vejle og undersøger, hvilken rolle den grønne trepart har spillet for at få projektet til at lykkes.
Mød projektleder, Hanne Fogh Vinther fra Vejle Kommune, og den lokale lodsejer, Anders Skovdal, og hør dem fortælle: Hvad gjorde forskellen? Hvad skulle der til for at få lokale lodsejere med ombord? Og hvilke udfordringer skal stadig løses, hvis treparten skal gøres til virkelighed?
'På vej mod et grønt Danmark' er KL’s podcast om den grønne trepart.
Her drager de to værter – journalist Charlotte Ostertag og KL’s repræsentant for grøn trepart, Birgit Stenbak Hansen – ud på landevejen for at besøge nogle af de lokalpolitikere, landmænd og naturfolk, der nu har ansvaret for at gøre den grønne trepart til lokal virkelighed.