
Sign up to save your podcasts
Or


I denne episode har jeg besøg af Danijel Drux Deletic.
En mand med mange titler. En mand med mange projekter.
Danijel slår projekterne og titlerne sammen og koger det ned til: Kulturel Enterpanør.
Første gang jeg støder på Danijel er i 2010/11, hvor han driver rap bloggen: DrozDailySteezin. Den ene dag kunne jeg se Danjiel interviewe Wiz Khalifa, Mac Miller, Big Sean og Kenrik Lemar. Den anden dag kunne jeg notere 4-5 nye upcoming artister, jeg skulle holde øje med. Den tredje dag kunne jeg downloade et mixtape. Den fjerde dag kunne jeg troppe op til det event han havde arrangeret.
En blog og et projekt, der blev startskuddet til det der senere skulle vise sig at blive et karriere i både medie -og eventbranchen.
I episoden taler vi om mennesket bag projekterne.
Det var en fornøjelse.
I denne episode har jeg besøg af Emil Nielsen. Emil er til daglig professionel fodboldspiller, og slår til daglig sine folder i Superligaen for Lyngby Boldklub.
De fleste har nok en idyllisk forudstilling om at livet som fodboldspiller er noget med: frihed, penge, store biler, liv og glade dage.
I vores samtale høre vi, hvordan fodboldspiller-livet også kan være. Emils karriere har nemlig ikke altid været en dans på roser.
At bevæge sig i spændingsfelt mellem pres, præstation, forventninger, mål og drømme kan være hårdt, og kan sætte sine spor.
Vi taler omkring Emils op -og nedture, hvor han var og ikke mindst hvordan han er i dag.
I episoden taler vi om mentalt helbred og psykiske udfordringer.
Det er på min kraftigeste opfordring, at du taler med nogen, hvis du, som lytter, har det svært.
Mentale udfordringer bør ikke negligeres. Mentalt helbred skal tages seriøst.
Derfor: Søg læge. Sig det højt. Tal med nogen.
Hverken Emil eller jeg er læger eller psykologer, så Emils historie og håndtering er selvfølgelig ikke vejledende.
Og med de ord. God fornøjelse.
Så Tager Vi Den.
I denne episode har jeg besøg af musikproducer og artist; Fabian Mazur.
Fabian startede sin musikkarriere som DJ, hvor han i en årrække var en af de varmeste navne i det danske natteliv. Sideløbende producerer Fabian selv musik, og skabertrangen tager mere og mere over.
I denne episode taler jeg med Fabian om hans rejse fra at vokse op med to forældre, der er professionelle jazzmusikere - til at leve af producere og udgive sit eget musik.
Vi får et indblik i, hvordan Fabian arbejder, hvordan han tilgår sit brand og hvorfor han trak sig fra DJ-scenen.
Det var en fornøjelse.
Der er, desværre, lidt lyd-vanskeligheder i episoden, men jeg håber I overlever. Jeg arbejder på at få et fast lokale, hvor akustikken spiller.
God fornøjelse
I denne episode har jeg besøg af tidl. narkobetjent og undercover agent, René Dahl Andersen.
René har netop udgivet sin biografi ‘Hærdet - narkobetjent med gaden i blodet’, hvor han beskriver sin tid i politiet.
I næsten 20 år består størstedelen af Renés vågne timer i at fange pushere og bagmænd, beslaglægge narko og våben og indsamle oplysninger fra meddelere fra det personer fra den kriminelle underverden.
Et barsk miljø hvor man ikke ved, hvem der venter på den anden side af den dør, der skal til at slås ind med rambukken.
I denne episode taler vi om Renés oplevelser i politiet. Vi taler om de dilemmaer, pragmatiske metoder, gråzoner og fordrejninger af retsplejeloven der opstod i Renés karriere.
Renés karriere sluttede brat i politiet, da han i 2018 får en 6 måneders ubetinget dom, hvilket vi også taler om i episoden.
God fornøjelse
I denne episode har jeg besøg af Simon Stenspil.
Simon har mange hatte på. Primært er han skuespiller i forskellige formater. Både film, tv, teater og musicals.
Men derudover bruger Simon også sin stemme til at lægge stemme til tegnefilm samt speaks på diverse tv-programmer og reklamer.
Vi taler om livet som Freelance, hvor ens indtægt afhænger af det næste projekt.
Kommer det næste projekt? Hvad er det næste projekt?
Vi taler om dubbing, stemmetræning, ordblindhed og meget meget mere.
Det var en utrolig god samtale
God fornøjelse.
I denne episode har jeg besøg af Jonathan Richter. I 2005 skrev Jonathan kontrakt med fodboldklubben, FC Nordsjælland.
En kontrakt der cementerede drengedrømmen om at blive professionel fodboldspiller.
80 superligakampe senere viser kalenderen d. 20. juli 2009, og Jonathan står på Hvidovre Stadion, og gør klar til at spille en reserveholdkamp. En dag der ender med at blive skelsættende for resten af Jonathans liv.
Under kampen bliver Jonathan ramt af et lyn. Jonathan er død i 41 minutter.
Mirakuløst begynder det 24 årige hjerte at slå igen. Jonathan bliver lagt i kunstig koma.
Jonathan vågner op igen, men til en anden virkelighed. 6 måneders indlæggelse på Hvidovre Hospital, en amputation og en knust drøm.
11 år senere sidder jeg med Jonathan og taler om hele forløbet. Både før, under og efter ulykken.
Vi taler om amputationen, genoptræningen, fornægtelsen, vendepunkterne, motivationen, kampen samt hvor Jonathan er den dag i dag.
Det var en utrolig inspirerende og givende snak.
God fornøjelse.
I denne episode taler jeg med Anders Hemmingsen. Anders har Instagram-profilen @andershemmingsendk med hele 992.000 følgere. Anders bruger profilen til at dele sjove/mærkværdige/forundrende ting som han får tilsendt fra sine følgere.
Hvad der startede med at være “bare for sjov” er nu gået hen og blevet en job.
Hver dag indsendes der mellem 500 billeder ind til Anders, som han så sidder og selekterer i mellem. Ud af de 500 kommer kun de 3-4 sjoveste/mest aktuelle op på profilen.
Men hvordan kom det så vidt?
Hvem er Anders egentlig?
Hvordan eksploderede det sådan?
Hvordan er det at være dybt afhængig af at være på og tilstede på de sociale medier?
Hvordan er det at have et følgeskab, der kan fylde Parken 25.000 gange?
Hvad er sjovt?
Hvor går grænsen?
Alle disse ting tog vi en god snak om over en kop kaffe.
God fornøjelse
I denne episode har jeg besøg af min gamle klasselærer fra folkeskolen, Helle Vejby.
Helle har personlig betyder rigtigt meget for mig. Helle var dén lærer, der fik mig på 'rette' spor. Hende der fik en 13 årig-Mathias til at forstå og indse ting som ansvar og mit potentiale. Jeg skylder Helle en kæmpe tak for hvor jeg er i dag. Den taknemmelighed får jeg også italesat direkte til Helle.
Men udover, min anerkendelse til Helle og lærerens rolle i samfundet, så ville jeg gerne vide mere. Meget mere.
Jeg gerne vil vide mere omkring lærergerningen. Helle har været lærer siden 1997, og er til dagligt leder på et dagtilbud for børn med kognitive og adfærdsvanskeligheder. Forinden har Helle 16 år i bagagen som folkeskolelærer samt 6 år som leder på en specialskole for børn med autisme og downs syndrom.
Jeg fik lov til at komme ind i maskinrummet i lærergerningen, og vi fik os en rigtig god snak omkring alt fra forberedelse, selvforståelse, dynamikker, forældre, inklusion, eksklusion, relation, specialområdet, udredning, skolereformer og meget mere.
Det blev jeg meget klogere af. Jeg fik udvidet min horisont og nuanceret mine fordomme, hvilket er hele essensen med denne podcast.
God fornøjelse!
I episode 9 har jeg besøg af Marco Ilsø. Marco er skuespiller og har blandt andet spillet med i 'Fasandræberne' og Vikings.
Marcos vej ind i skuespil kom, da han som 10-årig fik hovedrollen i julekalenderen "Mikkel og Guldkortet".
En rolle der efterfølgende fik den 10-årige Marco til at lægge skuespillet helt på hylden grundet den store eksponering.
Vi taler om hele forløbet omkring "barnestjerne"-perioden. Tiden efter.
Bagsiden af medaljen, og hvad der fik ham til at komme tilbage i skuespilsfaget godt 8 år senere.
Vi taler om Marcos vej ind i castet på mega-serien: Vikings.
Vi taler om livet på settet, livet på et hotelværelse i 4 år samt hvilke metoder Marco bruger på at finde mørke sider frem i sine roller.
Dertil taler vi om en masse andre ting omkring skuespils-verdenen og livet som skuespiller.
Det var en rigtig god snak.
HVIS du ikke har set Vikings, men ønsker at se den, så kommer der undervejs i episoden et par Vikings-Spoilere.
De bliver etikkeret inden, så du evt. kan spole 10-15sek frem.
God fornøjelse!
I denne episode tager jeg en snak med Peter Brüchmann. For at bruge Peters egne ord, så er han “En gammel mediemand”.
Peter har arbejdet som journalist siden 1989. Peter har blandt andet været chefredaktør på BT og TV2.dk samt digital chef for TV2.
I 2016 stod Peter et nyt sted i sit liv. Nye ting skulle ske. En tanke at satse på et nyere medieformat opstod.
I et blogpost fra 2016 skrev Peter således:
“...Jeg vil prøve at lave et medie, der tager kunder, kilder og kommercielle partnere seriøst - på nye præmisser. Fortsættelse følger...”
Mediano Media blev skabt. En podcast-virksomhed der er vokset enormt siden. Med kanaler om alt fra fodbold, ledelse, e-sport, cykling, sundhed, musik mm.
Mediano Media har siden 2016 haft 20.000.000 downloads.
I denne snak tager jeg en god snak med Peter om alt dette. Tankerne, værdierne, erfaringen og strategien.
God fornøjelse.
From the publisher's feed

0 Listeners

347 Listeners

1 Listeners

20 Listeners

10 Listeners