Verden er fuld af svindel. Også selvom kreditkortfirmaer, banker og myndigheder hvert år bruger tusindvis af timer på at begrænse de kriminelles opfindsomme tiltag.
For kreativitet er ikke forbeholdt kunstnere – også kriminelle er utroligt opfindsomme. Og i en travl hverdag kan det som privatperson være nemt at falde i fælderne.
Heldigvis kan de fleste fælder undgås – især hvis man kender dem. Og hvis det går galt er der hjælp at hente.
Det kan du høre mere om i denne – indtil videre – sidste episode i denne sæson af Cyberjunglen.
Gæsterne i denne episode er:
- Anette Høyrup, chefjurist hos Forbrugerrådet Tænk og næstformand for Rådet for Digital Sikkerhed.
- Sune Gabelgård, der leder afdelingen for forebyggelse af svindel hos MobilPay - men som også har en baggrund fra både Danske Bank og Politiet.