Sådan er politik

Sådan er politik

By PolitikenNews
Download on the App Store

Sådan er politik episodes

  • Gades dårlige dag – og Mettes store tale

    »Juleaften falder tidligt«.

    Det var den kommentar, Morten Skærbæk tilfældigt overhørte uden for Folketingssalen mandag middag, og som fik ham til at beslutte, at et af temaerne i dagens udsendelse skal være udlændingepolitik.

    For efter måneder, hvor der synes at have været enighed om, at Socialdemokratiet havde fået neutraliseret udlændingepolitikken som afgørende kampplads, skete der i denne uge interessante ting.

    Men vi skal selvfølgelig også forbi den tale. Punktum. Som statsminister Mette Frederiksen. Punktum. Holdt. Punktum. Da hun tirsdag åbnede Folketinget efter sommerpausen. Punktum.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Researcher: Peter-Emil Hornemann

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    42 min
  • Venstre rejser, mens vælgerne rejser væk

    Hvor går man hen, når alt går ned?

    Det spørgsmål er der nok en del, der stiller sig selv i Venstre for tiden. For folketingsmedlem Anni Mathiesens vedkommende var svaret i denne uge »ud af gruppeledelsen«. For Søren Gade er svaret »i retten«. Og svaret fra vælgerne er tilsyneladende bare »væk fra Venstre«.

    Dagens afsnit af Sådan er Politik tager temperaturen på krisen i det stolte, gamle parti.

    Men det skal også handle om den nye sæson i dansk politik, der indledes i næste uge med Folketingets åbning, og som topministre fra alle fire partier i denne uge tyvstartede på med et stort interview i Berlingske.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Researcher: Peter-Emil Hornemann

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    47 min
  • Mettes 'fist bump'-moment

    Hvis man gik en runde på Christiansborg tirsdag formiddag, kunne man få en speciel oplevelse.

    I hvert fald mødte politisk reporter Morten Skærbæk flere partiledere og andre partiprofiler, som han forsøgte at få en sludder med. Men så snart han nævnte USA, Grønland eller på anden måde antydede, at han godt lige ville snakke om den aftale, der blev underskrevet tirsdag i New York, var det som om, han havde sagt noget farligt. I hvert fald var ingen til at lokke et ord ud af.

    Ingen skulle jinxe noget, fik han indtryk af.

    Nogle timer senere stod Frederiksen, Nielsen og Trump så og lignede gode venner, mens de skrev under på den nye Grønlandsaftale.

    Og i denne uge er stort set hele afsnittet af ’Sådan er politik’ dedikeret til den historiske aftale.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Researcher: Peter-Emil Hornemann

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    43 min
  • Der er faktisk ting, statsministre gerne må lyve om

    Landsmøde, årsmøde, landsråd eller for den sags skyld kongres. Kært barn hedder som bekendt mange ting, og sådan er det også, når de danske partier holder deres årlige forsamlinger.

    Og det kan godt være, sommeren er forbi og nærmest fløj afsted, men efteråret skal man altså ikke kimse ad som politisk nørd.

    I den forgangne weekend var det Socialdemokratiet, der holdt årsmøde, og næste weekend beriger dansk politik os med hele to møder. Nemlig når de radikale og de konservative mødes med deres baglande.

    I dag kigger vi både tilbage på S-årsmødet og frem på de konservative og Radikale Venstre.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Researcher: Laura Dalgaard

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    47 min
  • Er Socialdemokratiet egentlig et parti i krise?

    Der går sjældent en uge, hvor der ikke er en eller flere aviser, der kan berette om intern klagesang fra anonyme socialdemokrater.

    Så mangler der en evaluering af de dårlige valg. Så er Mette Frederiksen ikke god nok til at lytte efter. Så gennemtrumfer hun en regeringsrokade, der måske kan påvirke arvefølgen i partiet. Og så videre.

    Således også onsdag i denne uge, hvor det var Børsen, der citerede forskellige anonyme folketingsmedlemmer for, at der mangler retning i partiet.

    I weekenden mødes Socialdemokratiet i Aalborg til landsmøde, og derfor vender kommentator Noa Redington og analytiker Elisabet Svane partiets tilstand i dagens episode af ’Sådan er politik’.

    Men de skal også forbi den Pisa-undersøgelse, der forleden skabte dybe panderynker hos skolefolk, forældre og politikere. For det ser tilsyneladende mere og mere håbløst ud med danske skoleelevers evner i dansk og regning.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Researcher: Peter-Emil Hornemann

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    43 min
  • Er Troels Lund den rigtige leder af Venstre?

    Hvad sker der egentlig i Venstre? Kan man nu bare få lov til at stemme imod partilinjen uden repressalier fra ledelsen? Når det gælder gødskningsloven, er svaret tilsyneladende ja. For Venstre er nemlig på en rejse, må man forstå. Men hvor går rejsen hen, og står nogen af på halvvejen?

    Det handler dagens udgave af ’Sådan er politik’ om, hvor vi også skal høre de to faste eksperter, Noa Redington og Elisabet Svane, analysere situationen med Grønland og den såkaldte spiralsag.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Researcher: Sofie Erna Schmidt

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    42 min
  • Ballade om præster og den borgerlige ånd

    I ugens 'Sådan er Politik' skal det handle om ånd. For igen i denne uge har præsterne sat sig på dagsordenen på Christiansborg. Rent fysisk kommer de ikke til at sætte sig på Borgen, men der skal skabes en slags hotline, må man forstå.

    Og så skal vi også forbi en anden slags ånd, nemlig ånden hos de borgerlige, eller rettere liberale partier. Alex Vanopslagh, leder af Liberal Alliance, har nemlig skrevet en ny bog, som slet og ret hedder ”Den usynlige ånd”. 

    Noa Redington og Elisabet Svane er klar til at analysere og kommentere både den kristelige og den borgerlige ånd.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    44 min
  • Morten Messerschmidts store sommer

    Sommerferien har ikke ligefrem været politikfri. Den akutopståede krise i den spanske eksklave Ceuta satte igen fokus på udlændingepolitikken. Så voldsomt, at de borgerlige partier følte anledning til at hasteindkalde Folketinget. Men også mange andre ting er poppet op, og at vælge mellem emnerne til dette første afsnit af 'Sådan er politik' efter sommerferien har været som at skulle vælge mellem sine børn, mener Morten Skærbæk, som er ny vært. Til gengæld har det ikke været svært at vælge mellem eksperterne. Morten Skærbæk har hasteindkaldt de to faste i denne podcast, Noa Redington og Elisabet Svane. Nu går vi i gang.

    Vært: Morten Skærbæk

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    I studiet: Elisabet Svane og Noa Redington

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    41 min
  • Vil regeringen noget, eller vil den bare regere?

    Alle regeringer vil udrette noget stort de første 100 dage, men måske ikke lige den nye danske. Et par af partierne har travlt med egne problemer, så kan de også nå at komme godt fra start? Hør Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington.

    Vært: Bo Søndergaard

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Research: Sofie Erna Schmidt 

    Redaktør: Nina Kragh

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    40 min
  • Pia Olsen Dyhrs begynderfejl

    Den nye regering burde svæve afsted på en lysegrøn sky, men i stedet står de to største partier i skidt til halsen, efter Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr har truffet kontroversielle valg, da de sammensatte det nye tophold i dansk politik.

    SF er optaget af krisestyring efter Pia Olsen Dyhr beslutning om at genansætte en tidligere rådgiver, der blev fyret efter en Me Too-sag. Og hos Socialdemokraterne har Mette Frederiksens valg af ministre betydet, at der er lagt op til kamp, ikke for Danmarks fremtid, men om magten i partiet. Elisabet Svane og Noa Redington analyserer og kommenterer problemerne i S og SF. 

    Vært: Bo Søndergaard

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Research: Laura Dalgaard 

    Redaktør: Nina Kragh

    Find alle vores podcasts i appen Politiken Lyd – og som altid kan du sende dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected].

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    42 min

About Sådan er politik

From the publisher's feed

Politik har aldrig føltes vigtigere, men det kan være svært at følge med. Én gang om ugen får du det bedste fra to mennesker der elsker politik: Analytiker Elisabet Svane, der taler med alle, og kommentator Noa Redington, som har en mening om alt. Hør en podcast, der stiller de rigtige spørgsmål og får klare svar, ’Sådan er politik’.

Best of Sådan er politik

Ranked by our users in the last 21 days