“Materialet gemmer, ligesom havet, på enorme mængder af sæler”, og hvis man virkelig lytter til materialet kan man måske høre mørket komme skyllende. Dansen kan træde ind og agere i det sprogløse og udenfor sproget er mørket, så i bevægelsen kan kroppen nærme sig det eksistentielle mørke. En krop er et materiale der arbejder i det sanselige, og den japanske Butoh-dans er den måske tydeligste kropslige forløsning af mørke energier og stemninger som undertrykt seksualitet, vold, død og kaos.