55 minutter

Sammendrag - Horrible forhold i libyske flygtningelejre & Rasmus Paludan...

04.21.2019 - By Radio24syvPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Fanger skydes i benene og får lov at bløde ihjel. Gravide kvinder bankes med vandslanger og får elektriske stød, hvorefter de aborterer og får besked på at skylle deres børn ud i toilettet. Vagter voldtager kvinder til døde, og mændene i deres celle beordres til at smide ligene ud i ørkenen. Det her er en beskrivelse af forholdene for de migranter, der begiver sig ud på Middelhavet i håb om at nå Europa - men bliver samlet op af den libyske kystvagt og sendt tilbage til Libyen. Når de kommer tilbage til Libyen, havner de nemlig i interneringslejre med tortur, tæsk, slavehandel og seksuelt misbrug. Selve den indhentning af migranter, som Libyens kystvagt står for i libysk farvand, er støttet af Danmark og resten af EU-landene. Vi betaler en masse penge til kystvagten for, at de kan stoppe strømmen af migranter, som ellers ville forsøge at krydse Middelhavet for at komme til Europa.Det gør vi, fordi det ville være ulovligt for EU-landene at sende flygtninge tilbage til Libyen, hvis de først var kommet til Europa eller ud i europæisk farvand. Men det er altså ikke ulovligt at betale den libyske kystvagt for at standse migranter i libysk farvand. Det går rigtig godt med at få standset dem - men de havner altså i lejre med fuldstændig horrible forhold.

14 timers uroligheder. 70 brandudrykninger. 23 anholdte. Tåregas, brændende barrikader, flyvende brosten, salatfade i hobetal, kampklædt politi. Det var reaktionen, da den racismedømte islamkritikere i går eftermiddags stillede sig op i et afspærret område på Nørrebro i København og kastede med Koranen.

Er den reaktion rimelig? Er det forståeligt, at mange beboere på Nørrebro blev så provokerede over Paludans demonstration, at det udviklede sig voldeligt?Den debat tager vi Khalid, der selv bor på Nørrebro med sine børn og tidligere har været fredsmægler i bandekonflikten. Khalid har også sagt ja til at tale direkte med Rasmus Paludan, der er med sidst i timen.

More episodes from 55 minutter