Uligheden vokser og vi får stadig sværere ved at forstå hinanden. Det forsøger jeg at indfange i sangen, der besøger forskellige klasser af vores samfund. I afsnittet her besøger jeg journalist, debatør og forfatter - blandt andet til bogen "Rige børn leger bedst". Han er faktisk blot medforfatter, men jeg har fulgt ham i debatten om ulighed gennem flere år. Derfor var han en oplagt gæst i podcastserien, og jeg drønede til Holbæk for at synge sangen for ham og snakke med ham om emnet.

Ser på mennesker

Eliten er blind
Underklassen er blind
Hvad skal der til
Før de kan se?
Der er så langt i mellem
dig og mig
Der er en afgrundsdyb bekymring
I den her farlige leg

Jeg hører en veluddannet kvinde fra 2100 Spelt
Jeg ser hende målrettet karrieren hældt
På forudsigelig formel af endeløs korrekthed og juridisk akkuratesse
Det er position og magt forklædt som faglig interesse

Jeg ser på mennesker

Hun laver vigtige betænkninger i en styrelse et sted
Så langt fra den virkelighed som hun styrer rundt med
Hun snakker højt men kontrolleret igen på Cafe Paris i indre by
Med sin fuldmægtig-ven fra ministeriet for skyklap og ly

Der er en kollega som har snuppet hendes plads
I kantinen ved siden af chefen under billedet af Jørgen Nash
Det er ubærligt for en kontrol-kvinde som hende og ikke helt til at klare
At selv en siddeplads i en kantine skal ride en som en mare

Jeg ser på mennesker

Jeg læser de slå deres børn på adressen et sted
Så langt fra føromtalte karriere-reservat det hele er med
I artiklen i avisen billeder af en enlig mor
på kontanthjælp uden fremtid og så ham den voldelige bror

I dysfunktionelle mønstre vævet ind i sindet
Som en medfødt og umulig farvebrist i skindet
Jeg hører Zornigs Zone på radio 24syv
Min afstand er den samme alt andet ville være lyv

Jeg ser på mennesker