I Silkeborg Kommune er udvikling i de mindre byer, ansvar for oversvømmelser og normeringer til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på, hvordan Silkeborg skal udvikle sig, hvordan der skal prioriteres, og hvordan de største problemer skal løses i dette afsnit af Kandidatfesten.
Kandidaterne diskuterer, om Silkeborg Kommune skal satse mere på udvikling af de mindre byer fremfor i Silkeborg by, eller om balancen er god nok, som den er. Borgmester Helle Gade fra Socialdemokratiet kommer selv med en erkendelse om udviklingen i Bryrup, Vrads og Them.
Spidskandidaterne debatterer også, hvem der har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelser. Hvor meget skal borgerne selv gøre for at sikre sig, og hvor meget er kommunens ansvar? Silkeborg Kommune har nemlig en historik med oversvømmelser i søer og langs Gudenåen.
Sidste store debatemne som spidskandidaterne i Silkeborg Kommune diskuterer er kvaliteten i daginstitutionerne. Spørgsmålene er, om normeringerne i vuggestuer og børnehaver er gode nok? Om der er nok uddannede voksne? Og om kravet om minimumsnormeringer overhovedet er fornuftigt?
Medvirkende: Gitte Willumsen (Det Konservative Folkeparti), Jan Beck-Nielsen (Liberal Alliance), Helle Gade (Socialdemokratiet), Freddy Meng (Moderaterne), Morten Vehl Revsbeck (Danmarksdemokraterne), Charlotte Aaby (Dansk Folkeparti), Signe Haahr Lindegaard (Enhedslisten), Vagn Larsen (Deltagerlisten), Johan Brødsgaard (Det Radikale Venstre), Kathrine Frøhlich (Socialistisk Folkeparti), Steen Vindum (Venstre).
Optagedato: 5. september 2025.
Vært: Bente Hansen.
Producer: Simon Heegaard Larsen.
Redaktør: Frederik Dupont Hald.
Afvikler: Jesper Nyborg.
Klipper: Marco Egeberg.
Musik: Anders Øhrstrøm.