Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande
har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen
taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk
af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste
corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som
f.eks. brug af mundbind,
forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne.
Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de
enkelte lande.
I Spanien er der bl.a. indført
natligt udgangsforbud, og det er heller ikke muligt for spanierne at rejse frit
mellem de forskellige regioner i landet. Vi taler om
forholdene med den danske ambassadør i Spanien, Jens Kisling, som er med på
telefon fra hovedstaden Madrid.