Heldigvis havde jeg en ven, der er fanger, og han tog mig med ud at sejle. Vi sagde ikke så meget til hinanden, og bagefter var han meget taknemmelig. Når man er ens indeni, behøver man ikke at snakke hele tiden, sagde han. 

Vi plejer at tage på fisketur med klubben et par gange om året. Vi sejler ud på en kutter, vi hygger os og fisker. Det er ligesom derhjemme, lugten og lyden af kutteren, og bare det at komme ud på vandet og sejle, det nyder vi!

Jeg danser enormt meget, når jeg arbejder, og jeg lytter til høj musik. Så kan der være nogle sekvenser i musikken, som bare lige præcis passer til bevægelserne. Det bliver for mig en højere enhed af frihed, hvor musik og maleri og alt går op i ét.

Siulit-Ancestors

Jeg har jo ikke prøvet andet end at vokse op med to kulturer. Det har både været en gave, samtidig med at det har været svært.

Jeg er blevet mere bevidst om, at min egen identitet, min herkomst og det sprog, jeg er opvokset med, har en værdi i sig selv. Jeg har reflekteret over nogle ting i forhold til, at vores sprog og vores identitet skal være mere ligeværdige i samfundet derhjemme - men også i Danmark.

Når jeg savner Nuuk, så savner jeg tempoet og humoren. Man behøver ikke opretholde så meget facade, man har lov til at være der. I Grønland har man lov til at være der, bare fordi man er.

Når de spørger, om jeg synger om Grønland, så synger jeg næsten ikke om Grønland! Men jeg synger om grønlandske tanker, så folk ved, at vi også har de samme tanker, de samme åndelige tanker. Vi er jo en gammel kultur.

Danskere tænker meget på pension og økonomi, fortid og fremtid. Jeg føler, at jeg er god til at være her og nu. Jeg har haft let ved at slippe dårlige oplevelser i fortiden og komme videre. Det har jeg med mig fra mine grønlandske rødder.

Jeg vil gerne være en voksen, børn og unge kan se op til, som forstår dem og kan sætte sig ind i, hvordan de har det. Jeg havde det svært, og det var svært at række hånden ud til nogen.

Jeg var 21 år, da flyttede til Christiania. Jeg følte mig meget velkommen. Jeg var rodløs dengang, jeg følte mig hverken dansk eller grønlandsk. Jeg havde ikke så meget at gøre med min egen familie og havde slet ikke kontakt til min danske plejefamilie.