Fire mænd stormer ind i en bank med pistoler og masker på. Alle tror, at det er et bankrøveri. At mændene vil tage penge fra kassen og smutte hurtigt igen. Men nej. De har lagt en fælde for politiet. I virkeligheden foregår det rigtige røveri nede i kælderen. Røverne har nemlig gravet en tunnel og bruger et skateboard til at køre tyvekoster væk under jorden. Ude på gaden står politiet klar hele vejen rundt om banken. Men pludselig bliver der stille inde i banken. Betjentene forstår ingenting. Hvor er røverne blevet af? I den her episode kan du høre om de forsvundne bankrøvere og deres store svindelnummer.
Produceret af Beam Audio Agency
Vært: Esben Dalgaard
Tilrettelægger: Stine Lynghard
Lyddesign: Frederik Loop
Redaktør: Tue Blædel