I Solrød Kommune er en mulig solcellepark, mobilfrie kommunale skoler og løsninger på de stigende vandstande de emner, der er til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på, hvor Solrød skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten.
Kandidaterne diskuterer, om der skal etableres en stor solcellepark i Solrød.
Derudover skal kandidaterne tage stilling til, om de mener, at der i fremtiden skal være mobilfrie kommunale skoler i Solrød. Det vil sige skoler, hvor eleverne ikke må bruge deres telefoner i skoletiden.
Vandet stiger og kan resultere i oversvømmelser i Solrød. Tidligere er blandt andet Solrød Bæk gået sine bredder flere gange. Derfor vedtog byrådet tidligere i år at arbejde videre med en løsningsmodel, hvor man ønskede at grave et ekstra udløb til bækken, som skulle løbe gennem Solrød Strandpark, så den kunne dele sig i to og rumme mere vand. Modellen mødte modstand fra en del af naboerne, og det fik flere af partierne til at pause projektet. Kandidaterne skal derfor debattere, hvordan kommunen i fremtiden kan sikre sig mod oversvømmelser.
Medvirkende: Per Laursen (Det Radikale Venstre), Emil Blücher (Liberal Alliance), Anette Fynbo Blem (VoresSolrød), Birgit Gedionsen (Enhedslisten), Bo C. Christiansen (Havdruplisten), Jonas Ring Madsen (Socialdemokratiet), Morten Scheelsbeck (Det Konservative Folkeparti), Brian Mørch (Danmarksdemokraterne), Kim Kliver (Venstre).
Optagedato: 17. september 2025.
Vært: Stine Bram.
Producer: Sille Langberg.
Redaktør: Nynne Poulsen Wowk.
Afvikler: Ole Jensen.
Klipper: Anna Bøtter.
Musik: Anders Øhrstrøm.