Da daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) fik lyst til at lave noget andet end politik, betød den efterfølgende rokade, at Kaare Dybvad Bek skulle forlade sit elskede Indenrigs- og Boligministerium til fordel for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Da Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – møder Kaare Dybvad Bek til en snak om politik over en øl, fortæller han blandt andet om, at han er ved at få planlagt en tur til Rwanda – et land, som regeringen ønsker at lave en aftale med om et modtagecenter for asylansøgere.
Han fortæller også om sine personlige, politiske ambitioner, som lægger uden for det nuværende Udlændinge- og Integrationsministerium, og så får vi også den tidligere indenrigsministers bud på, om regeringen i virkeligheden har sejret sig selv ”ihjel” på debatten om land og by.