I Kandidatfesten debatterer Stevns Kommunes spidskandidater blandt andet, om de skal prioritere børnene eller de ældre, om der skal være plads til solceller og vindmøller og om hvordan kommunen kan bidrage til at beskytte mod oversvømmelser.
I Stevns Kommune rimer fremtiden mere på støttestrømper og gangstativer end på bleer og sandkasser. I hvert fald viser de seneste befolkningsfremskrivninger, at der kommer flere ældre og færre børn. I Kandidatfesten forholder kommunens politikere sig til, hvordan pengene skal bruges.
Du kan også høre, om politikerne synes kommunen skal bidrage til en grønne omstilling ved at gøre plads for solcelleanlæg og vindmøller.
Strøby Egede er et af de områder, der er i fare for at blive oversvømmet, næste gang der er stormflod. Hvor meget skal kommunen selv investere i at holde vandet tilbage? Og hvor skal pengene komme fra? De spørgsmål kan du også høre spidskandidaterne drøfte her i Kandidatfesten for Stevns Kommune.
Medvirkende: Henning Urban Dam Nielsen (Socialdemokratiet), Anette Mortensen (Venstre), Line Krogh Lay (Det Radikale Venstre), Julie Hoff Sørensen (Socialistisk Folkeparti), Birgitte Thrane (Enhedslisten), Mikkel Lundemann Rasmussen (Det Konservative Folkeparti), Mogens Haugaard (Moderaterne), Anders Lund Nielsen (Danmarksdemokraterne), Bjarne Nielsen (Liberal Alliance), Maria Louise Staffe (Alternativet).
Optagedato: 22. september 2025.
Vært: Maria Hollænder.
Producer: Malene Klysner Møller.
Afvikler: Claus Würtzen.
Klipper: Marco Egeberg.
Musik: Anders Øhrstrøm.