Mediano

Superliga for Voksne #4 - Jens Aaløse, Oscar Rothstein & Peter Froulund

12.10.2019 - By Mediano MediaPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Her er 4. udgave af vores nye magasin, Superliga for Voksne, hvor vi i dag kigger på Superligaen med lidt mere kommercielle briller. Hvad er Superligaen værd? Hvor er den blevet mere værd på 27 år? Og hvor kan den stadig blive mere værdifuld?

Superligaen er formentlig den største motor i sportsåret, når man kigger på mediernes dækning af sporten. Men er den også kronjuvelen, når man kigger ud over produkter, som virksomheder kan vælge at sponsorere? Er Superligaen mere værdifuld end fodboldlandsholdet, Roskilde Festival og en stor cykelbegivenhed?

Det er nogle af temaerne i dagens udsendelse, hvor vi har sat det kommercielle fokus på Superligaen med et panel bestående af koncerndirektør i TDC Group, Jens Aaløse, branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund og idehistoriker og fodboldskribent Oscar Rothstein.

Dette er fjerde udgave af Superliga for Voksne i 2019. Vi prøver det nye format af, lytter til jer, der hører med og prøver at finde ud af, hvad I synes er interessant og hvordan vi kan gøre Superliga for Voksne til en slags 2. sektion til det normale Mediano.

Titlen ’Superliga for Voksne’ refererer i en vis grad til panelets alder - i dag er tre af deltagere i 50’erne - men også til, at vi har en ambition om, at det her program skal kunne noget andet, end hvad der ellers præger fodbolddebatten. Vi ser det her som en tilføjelse til Mediano Superliga og Superliga Preview:

Lidt mere strategi - Lidt mere perspektiv.

Vært: Peter Brüchmann

More episodes from Mediano