Det er ti år siden, at borgerkrigen i Syrien brød ud. En krig som mange af os nærmest er vokset op med, men som de fleste har mistet overblikket over. Der er så mange parter involveret - og Syrien er nærmest blevet et sted, hvor folk tager hen for at udkæmpe deres egne konflikter. Og civilbefolkningen står tilbage som den helt store taber.
I UDSYN forsøger vi - sammen med Nagieb Khaja - at give dig overblikket over det her kludetæppe af en konflikt og svare på, om det nu er sikkert for syriske flygtninge at vende hjem.
Medvirkende: Nagieb Khaja, journalist, forfatter og dokumentarist, der har rejst og dækket krigen i Syrien af flere omgange.
Vært og tilrettelægger: Christine Randa.
Redaktør: Pola Rojan Bagger.