SYSSEL

LIVSBILLEDER er et generationsportræt

Portrættet udstiller, hvordan de unge betragter deres liv, gennem deres egne billeder. Det er en af de udstillinger, du sjældent får lov at se. Den følger alene det princip, at billederne ikke må censureres, og de skal være taget af de unge, der har deltaget i projektet. Et stort netværk af kunstnere har hjulpet dem med at frembringe billederne. Mød unge fra Støvring Gymnasium og Vrå Højskole, Signe Højmark, der er leder i Kunstbygningen i Vrå og kommunikationsmedarbejder, Søren Malte Nielsen, der indledte projektet med at kontakte adskillige af regionens ungdomsuddannelser.

Det her er sidste episode af Forestillede landskaber. Et sted i en skov husker Nikolaj Voldum, hvordan han begyndte at bygge træhuler. Det er også en historie om at forsøge et revitalisere ordet ‘vækst’ i en PhD, som skal bruges på samtaler til at forstå, at vi menensker er natur. Og som Henrik Holm også kan fortælle med landskabsmalerierne på Statens Museum for Kunst - det er der, Forestillede landskaber slutter.  

Redaktionen består af Sofie Zehngraff og Nikolaj Skjold, som arbejder sammen med et stort netværk af kunstnere. Fra UMMK deltager Claire Chevalley, Clara Imer og Ida Mehl Agerholm i produktionen, som desuden er gjort mulig med støtte fra Aalborgs Kulturpulje og Kulturalliancen under Hjørring og Frederikshavn Kommune.

Cecilie Rubow, der interesserer sig for indendørsmennesket, kom på et tidspunkt i tvivl om, hvorvidt hun nogensinde havde været i naturen. Den undren fik hende til at lave et feltarbejde om de forskellige natursyn. I løbet af arbejdet fandt Rubow ud af, at man kan karakterisere vores natursyn på tre måder. Et af dem sætter Livø Avlsgård nogle rammer op for. Rammerne er en stillekupé i Limfjorden, Anguskvæg og økologi. Blandt meget andet. 

Dette er anden episode i serien Forestillede landskaber, som er en fortælling om, hvad det vil sige at gøre plads til naturen. Det er en fortælling om biodiversitetskrisens største spørgsmål. Et spørgsmål, som trænger sig på, hvis vi skal beskytte naturen. 

Det var i midten af 1800-tallet, de vidtstrakte heder udgjorde store dele af Jylland. De var blevet til under stenalderbøndernes rydning og afbrænding af skov, der skulle skabe plads til græsning og landbrug. 

Etablering af kunstige enge, opdyrkning og tilplatning på den fattige jyske hede blev til det landvindingsprojekt, der bliver historien om de landskaber, vi har tabt. 

Dette er første episode i serien Forestillede landskaber, som er en fortælling om, hvad det vil sige at gøre plads til naturen. Og om at forsøge at råbe et politisk system an - inden det er for sent - med udgangspunkt i en Rasmus Ejrnæs tanker om rewilding, indleder vi første episode med en spirende sanselighed af det tabte med kunstnerne Inga Gerner Nielsen og Noah Holtegaard. 

Hvad er det med Læs ånde? Og hvad har det med ragnarok at gøre? 

Kvinderne er ikke, hvor de bør være, mener distriktslægen Christen Rasmussen i 1859. En ting er sikkert: Læsøkvinder er gjort af et særligt stof. 

En delegation kommer til Læsø i 1932. De vil have Sines hus. Det bliver starten på en lang forhandling, for Sine giver sig ikke så let. 

Der er noget galt, da Prinz Friedrich mister sin kurs ud for Læsø i 1780. Det ender med en krigsretssag og fædre, der ikke giver sig ud for, hvem de i virkeligheden er. 

Danmarkshistoriens største sølvskat er en gåde, der løses ved hjælp af en sokkelrende. Mønterne rasler ud af jorden på Bogøgård - og det gør spøgelseshistorierne også. 

Medvirkende - Holger Petersen og Winnie Høgly

På Læsø får nogle munke et æg til at flyde på vandet. I kirkebøgerne skriver de år 1239, og manden bag er bispen i Børglum. 

Medvirkende - Flemming Larsen og Poul Christensen