I ottende afsnit får vi endelig afsluttet vores føljeton om at holde i hånden. Måske var det det hele serien handlede om? Vi snakker om hvordan både dødsgardisterne og fønixordenen pludselig går meget op i at stå i seje formationer, hvor sejt det er at gå i bare tæer, og om hvorvidt Voldemort giver et godt kram. Vi kommer endelig forbi Snape og Alan Rickman, der er ret så sej i denne film, og så runder vi selvfølgelig Dumbledores metahyldest til litteratur og alt andet der foregår inde i ens hoved.