Neonlys er din absolutte aftensnack! Her dykkes der ned i nogle af de allernyeste, allerstørste og allerfedeste hiphop og rnb-artister. Hver mandag kaster Nynne lys på én bestemt sang, som fortjener lidt ekstra kærlighed gennem ugen. I dag får du 'Sorry Not Sorry' med Tyler, the Creator til at smøre dine øregange som denne uges 'Neonlyd'.
Tirsdag betyder også tirsdagsvenner, og i dag er der besøg af P3-vært Anders Ugilt & vært på P6 Beat, Jacob Hinchely. Sammen med Nynne vil de komme omkring nogle af ugens store nyheder i musikverdenen. Bl.a. nyheden om Danmarks ukronede pop-prinser Nik & Jay, som netop har annonceret hele to ekstrakoncerter i Royal Arena. Derudover runder samtalen også den amerikanske sanger Usher, som i weekenden lavede en aprilsnar der involverede Beyoncé. Som altid ligger der en times lækker mixtape i slutningen af programmet. Guf løs!
Gæster: Anders Ugilt & Jacob Hinchely.