Lyt med det samme: Kan teaterverdenen gøre os til bedre talere? [ja] - Kan præsentationsteknik bruges til at instruere en teaterforestilling? [ja] - Og har de to ting overhovedet noget med dig, der sidder på kontor, at gøre? [JA!]. -

#21 Tænk som en teaterinstruktør: Kom godt ud over scenekanten, når du præsenterer

En podcast fra bro, der i bund og grund bare gerne vil hjælpe dig med at kommunikere lidt smartere. Find os på wearebro.dk/blog

Education

Training

Language Courses

Higher Education

K-12

Educational Technology

Business

Investing

Careers

Management & Marketing

Business News

Shopping

Management

De fleste har nok efterhånden hørt om de utallige muligheder, AI'en tilbyder. AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten. Den kan overtage rugbrødsarbejdet, så medarbejderen bedre kan bruge tiden på de værdiskabende opgaver. Og så kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamængder hurtigere, end vi mennesker kan nå at overveje, hvad vi skal søge på.Og meget, meget mere.Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kører i så højt et gear, at vi selv har svært ved at følge med. Men er det for godt til at være sandt?Episodens gæst, Henrik Stenmann, som er selverklæret AI-evangelist og tidligere direktør i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:”Man kan gøre det, man plejer at gøre – bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkræfter”, fortæller han.Lyt med og bliv klogere på:* hvorfor det kan være en god ide at være bevidst uambitiøse, når vi arbejder med AI* hvorfor det er en dårlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AI* hvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, når vi kaster os over arbejdet med dem.

AI og ledelse med Henrik Stenmann

Tiden er løbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande på benene, må vi gøre det i fællesskab - på tværs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spørger Anders Folmer Buhelt.Anders er akademidirektør for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mødes for at søge løsningerne på samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, så handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjældent er simple, og at løsningerne, tilsvarende, heller ikke kan være det. Løsningerne kræver enorm båndbredde, og derfor har vi både brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.I sin grundessens handler det om at gøre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders så fint udtrykker det.Lyt med i podcasten, og hør mere om:* tilgangen i Akademiet for Social Innovation  * hvorfor det er strengt nødvendigt, at vi træner de dybe samtaler* hvordan vi må gentænke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen.

Akademiet for Social Innovation med Anders Folmer Buhelt

Generation Z, som generationen født mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, får ofte en turi mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsommepåstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globalearbejdsstyrke.Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder frageneration Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til atforholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholdedem på arbejdspladsen.I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, ’Generationen, der skal redde verden’.﻿Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egengeneration har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, derskal redde verden.

Generationsledelse med Emilia van Hauen

”Net zero”, ”Carbon neutral” og ”bæredygtig”. Virksomhederne hopper ivrigt, og ofte ukritisk, med på klimakommunikationsbølgen – og lige ned i greenwashing-fælden.Sådan konkluderer forfatter og rådgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler. Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi løse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi først erkende, at den grønne omstilling er kompliceret, og at quickfixes både er umulige og utroværdige. Virksomhederne bliver derfor også nødt til at stille sig selv det afgørende spørgsmål: kan vi stå inde for det, vi prædiker?Lyt med, når Astrid og jeg snakker om:* Hvordan Astrid holder sig opdateret på nye trends og fænomener* Vigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivister* Hvordan vi undgår personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten.

Klimakommunikation med Astrid Haug

Som leder har du pligt til at kende dig selv. Det var refleksionen Lars Matjekta tog med sig, da han i 2020 måtte forlade stillingen som administrerende direktør i Aller Media. Når han tænker tilbage, står det i dag klart for ham, at hans ledelsesværdier var kommet i ubalance: Målbarheden var kommet til at fylde mere end mærkbarheden. Og det var slet ikke sådan, han forstod sig selv eller lederrollen. Lars brugte derfor tiden efter på at finde sig selv og en ledelsesfilosofi i balance. En filosofi der giver plads til mennesket og som udforsker potentialet i egne værdier. Han kalder det ”væredygtig ledelse”.  Lyt med, og hør Lars fortælle om:*  at skabe ”væredygtige” arbejdspladser, som ikke driver rovdrift på de menneskelige ressourcer.* hvorfor han etablerede en netværksgruppe med buddhistisk forbillede* selv at skabe et væredygtigt arbejdsliv - først som freelancer, nu i Molt Wengel.

#21 Tænk som en teaterinstruktør: Kom godt ud over scenekanten, når du præsenterer

Download our free app to listen on your phone