Hver torsdag får Neonlys besøg af Nikkie og Laila fra P3-programmet Spice. De sidder klar i studiet til at rapportere fra den virkelige verden om tidens største trends og gossip, med fare for dårlig stemning når der til slut skal kåres en vinder af banger-battle. I denne omgang taler Fie, Nikkie og Laila om influenceren Brittany Renner, som er kendt for at date mange NFL og NBA-spillere og som er begyndt at poste YouTube-videoer, hvor hun deler sine bedste tips til netop det at date rige sportsstjerner. Samtalen kommer også forbi 90'er og 00'er stilen, som er tilbage i bybilledet og Nikkie og Laila fortæller på hvilken måde de selv har taget stilen til sig. Som altid ligger der en times lækker mixtape i slutningen af programmet. Guf løs!
Gæster: Nikkie og Laila fra Spice.