I dag dykker vi ned i Enneagram Type 4 – den følsomme, kreative og dybtfølende type, der længes efter autenticitet, mening og at føle sig helt forbundet.
Vi taler om følelsesmæssig dybde, identitet og oplevelsen af at være lidt anderledes – på godt og ondt. Vi undersøger, hvad der rører sig i 4’erens indre verden, og hvordan længslen efter det unikke og ægte kan give både skønhed og smerte.
Og vi ser på, hvordan 4’ere kan finde ro i det, der allerede er. Det er til dig, der genkender de store følelser og behovet for dybde – og til dig, der gerne vil forstå én, der lever med hjertet uden på tøjet. Her får du et kig ind i en verden af intensitet, længsel og skønhed.