Uafhængig Novavi

Uafhængig Novavi

By Fonden Novavi, et liv uden styrende rusmidlerSociety & CultureDocumentary
Download on the App Store

Uafhængig Novavi episodes

  • Uafhængig - Når jeg møder nye mennesker
    ”Jeg er ikke kun min barndom.” Hanna og Maria fortæller i sjette afsnit om, hvordan en opvækst med rusmidler stadig har stor effekt på den måde, de møder nye relationer på. Sorgen over fx at have en far, der er ved at drikke sig ihjel, kræver egenomsorg, og egenomsorg kræver positive relationer. Både de gode og særligt de dårlige barndomsminder får sat ord på i Ung Revers og Hanna og Maria er på en opdagelsesrejse. Men hvad sker der så, når hellestedet i Ung Revers stopper og man skal videre uden?
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    12 min
  • Uafhængig - At mærke sine egne følelser
    ”Du kan ikke trylle barndommen tilbage” Gerda fra Ung revers, fortæller i femte afsnit om, hvordan uforudsigeligheden i en opvækst med rusmidler påvirker børn og har stor effekt på de vigtige grundfølelser. Hanna og Maria beskriver deres egne følelser, fx vrede over ikke at have fået den barndom de fortjente, men også følelsen af at nå til en accept og af at komme videre. At det at lære at mærke sine autentiske grundfølelser gør, at de står stærkere end nogensinde.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    7 min
  • Uafhængig - At bryde med dårlige venner
    ”Mine oplevelser har gjort mig stærk.” Hanna og Maria taler i fjerde afsnit om, hvordan de altid har følt, at de var anderledes og at det følger dem endnu. Opvæksten med rusmidler har haft stor betydning for deres venskaber, og ikke altid på den gode måde. De har begge været nød til at lære at sige NEJ og at ”slå op” med de venner, der ikke var gode for dem. Men trods de barske livshistorier og rutsjebaneturene, har den hårde opvækst også betydet gode ting.  
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    10 min
  • Uafhængig - Om at sætte grænser
    ”Jeg fortjener ikke bedre.” I tredje afsnit hører du om, at vænne sig til at få overtrådt sine grænser, om alle de ting man mærker og alligevel ikke altid tror på, alle de hensyn man skal tage, selvom man er barn, alle de mærkelig ting man oplever, men ikke rigtig kan forstå, om når det unormale bliver normalt, og om at opdage, at det faktisk er muligt at have gode diskussioner og ikke kun voldsomme skænderier. Hanna og Maria har lært at sætte grænser, og det har gjort en stor forskel for dem begge.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    15 min
  • Uafhængig - Hvad terapien kan
    ”Kan man se på mig, at min mor drikker?” I dette afsnit af Ung Revers' podcast, taler Hanna og Maria om, hvordan det er at opdage, at man ikke er alene om at vokse op med rusmidler derhjemme. Du hører om, hvordan man ikke bare kan holde op med at elske sin far og mor, hvad man kan og skal flytte sig fra, lugten af bræk, lyden af høj musik og hvor store børns ”antenner” egentlig kan blive.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    11 min
  • Uafhængig -Terapi hos Ung Revers
    ”Det er ok, det du føler.” I første afsnit i Ung Revers podcasten hører du om, hvordan terapien i Ung Revers skiller tingene ad for de unge. For selvom alkohol og stoffer har lavet rod i familien og har voldsomme konsekvenser, så er det muligt, at komme styrket ud af en opvækst med rusmidler. Du hører også om, hvordan det både har været akavet, svært og sjovt for Hanna og Maria at starte i behandling i Ung Revers.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    11 min
  • Uafhængig - Hannas pejlemærker
    Vil du den ene vej eller den anden vej? I syvende og sidste afsnit af Ung Revers Podcasten om Hanna, hører du om, at Hanna, der nu er blevet student, står ved en skillevej. Skal hun fortsætte med at lade som om den svære opvækst med alkohol ikke har påvirket hende eller er hun nødt til at gøre op med familiens fornægtelse af historien. Hannas historie er barsk og heldigvis har hun fået hjælp gennem Ung Revers og nu tyder alt på, at Hanna er på vej i den helt rigtige retning.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    11 min
  • Uafhængig - Hanna alene
    ”Jeg skulle bare videre til et nyt liv, og væk fra det gamle” I sjette afsnit hører du om, at Hanna allerede som 14 årig flytter hjemmefra og nu bor sammen med sin storebror. Hun starter på en ny skole og får pludselig rummelige venner, som anerkender hende på en ny måde. Samtidig kan hun nu for alvor skjule fortiden. Men da de ydre rammer nu er faldet på plads, begynder Hannas indre at blive kaotisk.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    7 min
  • Uafhængig - Hannas liv har været en rutchebanetur
    ”Ekstrem glæde eller ekstrem sorg.” Hanna hænger ud med vennerne om natten. Da det bliver opdaget, sker der absolut ingenting. Rutsjebaneturene betyder, at alt er godt eller også er det noget lort og Hanna længes som teenager efter ”leverpostej” og struktur. I femte afsnit hører du om, hvordan Hanna stadig skal være opmærksom på op- og nedture og på at have en normal hverdag.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    8 min
  • Uafhængig - Hannas råd til den pige hun var
    ”Hun har gjort det bedste, hun kunne”… andre ville sige, den var helt gal. Udenpå så alt godt ud i Hannas familie, men de følelsesmæssige behov blev bare aldrig rigtig stillet. I fjerde afsnit hører du om, hvordan alkoholen og festerne fylder på den helt forkerte måde hjemme hos Hannas mor og om hvor loyale børn er.
    Produceret af Novavi Ung Revers, Journalist Jette Smed og Redaktør Dorthe Pontoppidan
    10 min

About Uafhængig Novavi

From the publisher's feed

En podcast om misbrug, konsekvenser og den hjælp du kan få hos Fonden Novavi.