Mette Frederiksen har sammen med Italiens Giorgia Meloni taget initiativ til et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som de mener forhindrer medlemslandene i at kunne hjemsende udenlandske kriminelle. Kritikken af domstolene - både de nationale og internationale - synes mere massiv end nogensinde og kommer nu også fra den politiske mainstream. Udsyn spørger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet, om denne kamp er et demokratisk sundhedstegn, en mindre justering af forholdet mellem den dømmende og den lovgivende magt, eller om vi begynder at se konturerne af en mere grundlæggende krise.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mette Frederiksen sagde i sin grundlovstale, at skærmene i vores liv har været en fejl - og det har hun måske ret i. Men det er samtidig lidt som at beklage, at atombomben blev opfundet, for nu er de her jo - skærmene - og det eneste relevante spørgsmål bør være: Hvordan kan vi leve på en ordentlig måde alligevel? Vi kender historien, for alle skriver om det konstant: Vores digitale infrastruktur er ejet af private, amerikanske techselskaber. Prisen for denne deponering er ikke blot de millioner, som vores kommuner hvert år betaler til Microsoft, eller at private selskaber ejer vores data. Det er heller ikke den håbløshed og kolossale politiske forandring, de sociale medier har skabt, eller at nogle få techmilliardærer er blevet så rige, at de ejer mere end hele europæiske stater i privat formue. Nej, prisen er langt højere: Prisen er en næsten total magtesløshed, der omfatter alle områder af vores liv - både privat, socialt og politisk. Uden at vi lagde mærke til det, har vi underkastet os, som ingen før har underkastet sig i historien.

Udsyn taler med Mikkel Flyverbom, professor ved CBS, om hvordan det egentlig er sket - og om der findes en vej ud af vores selvpåførte stavnsbånd.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fredsforhandlingerne i Tyrkiet virker ikke lovende. Faktisk kan det se ud, som om Rusland og Ukraine aldrig har været længere fra hinanden. Det handler nemlig ikke kun om udviklingen på slagmarken, og hvilke landområder Ukraine eventuelt ville kunne acceptere at miste - det handler også om landenes fremtidige sikkerhed. En sikkerhed, der for Ukraines vedkommende er afhængig af vestlige alliancer og militærstøtte - hvilket er præcis dét, Rusland på ingen måde vil acceptere. Samtidig ser det ud til, at Trump er ved at miste tålmodigheden, og flere eksperter vurderer nu, at USA vil trække sig helt ud af konflikten.

Imens fortsætter krigen, der i stigende grad ligner en udmattelseskrig, hvor fronterne ikke flytter sig væsentligt, men hvor økonomi, kampgejst og mobilisering får større og større betydning.

Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan man overhovedet kan forestille sig en varig fred.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi hører mere om efterretningstjenesterne, end vi plejer. FE-sagen har fyldt i medierne, og jævnligt kan man læse historier om mystiske likvideringer, påvirkningsagenter eller afslørede spioner - som de to russere, der vendte hjem til Rusland med deres to børn, der ikke anede, at de var russere. Senest har den nationale sikkerhedschef i USA bedt CIA om at intensivere deres aktiviteter i Grønland. Hver gang vi læser disse historier, får vi et lille indblik i en verden, hvor lande samarbejder og bekriger hinanden efter helt andre regler end dem, der gælder på samfundets overflade. Men hvordan driver man egentlig en efterretningstjeneste i en verden, der forandrer sig med lynets hast? Hvor vores venner og tætteste allierede pludselig viser sig at være vores fjender, og hvor selv de mest intime informationer er blevet til data? Hvordan udkæmpes den hemmelige kamp om informationer egentlig i dag?

I dagens Udsyn vil vi - sammen med Kira Vrist Rønn, lektor på Institut for Statskundskab ved SDU - forsøge at undersøge, hvordan vores efterretningstjenester navigerer i en verden i hastig og grundlæggende forandring.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mange drog et lettelsens suk, da Polen og Rumænien ved weekendens valg lige akkurat undgik at falde til deres nationalistiske højrefløjspartier. Sejrsglæden kan dog vise sig kortvarig, for overalt i Europa vokser den yderste højrefløj frem. I USA er skiftet allerede sket, og det er ikke usandsynligt, at flere europæiske lande med tiden vil følge trop, for der er en voksende tendens i tiden - en tendens, der næres af en afsky for det elitære og etablerede.

På sin vis er det ikke noget nyt, for det har altid kostet dyrt at sidde i regering - og sådan bør det også være. Magthaverne skal kritiseres i et demokrati. Det er endda et demokratisk sundhedstegn, at det forholder sig sådan. Alligevel er det, som om tingene fundamentalt er ved at forandre sig. Protestpartierne - især på højrefløjen - vokser i hele Europa og udfordrer ikke blot de enkelte siddende regeringer, men det politiske centrum som sådan.

I Udsyn i dag taler vi med lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Frederik Hjorth, om hvor denne antielitære tendens stammer fra, og om det politiske centrum vil være i stand til at fastholde grebet om magten på længere sigt.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

At situationen i Gaza er en tragedie af historiske dimensioner, er der ingen uenighed om. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er mere end 50.000 palæstinensere blevet dræbt siden krigens start for halvandet år siden - heraf 15.000 børn. Huse og infrastruktur er systematisk blevet smadret og FN anklager Israel for at bruge kontrollen og tilbageholdelsen af grundlæggende fornødenheder som våben i kampen mod Gazas beboere.

Om Israel i løbet af det seneste halvandet år har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller ligefrem folkemord, bliver for tiden undersøgt af uvildige eksperter, men sikkert er det at lidelserne i Gaza er enorme. Men hvad er det ved denne konflikt, der gør det så svært for danske og vestlige ledere generelt at forholde sig til situationen i Gaza som det, det helt åbenlyst er: En menneskelig tragedie af enorme dimensioner. Det spørger Udsyn i dag Lars Erslev Andersen, sektorleder og seniorforsker på DIIS, om.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ulven er tilbage i den danske natur, og det er både godt og skidt. Godt, fordi de fleste af os er fascinerede af ulve, og skidt, fordi det ikke virker sikkert at have den slags store rovdyr gående tæt på børn på vej hjem fra skole. Naturstyrelsen har netop betalt en bøde på 800.000 for at have mishandlet kvæg, udsat i Mols Bjerge, hvor de skulle passe sig selv, men hvor flere af dem endte med at dø.

Debatten om vild natur skriver sig ofte ind i en land/by-problematik, men under den ligger en anden og mere grundlæggende diskussion om vores forhold til dyr og til naturen som sådan. Udsyn ser, sammen med Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet, på, hvad den vilde natur, som vi skal have mere af i Danmark, egentlig betyder i et så lille og gennemkultiveret land som Danmark, hvor alle vilde dyr bliver en form for duer, der lever - om ikke af menneskelig aktivitet, så i det mindste tæt på vores byer, landbrug og infrastruktur.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Pave Frans døde for nyligt, og den katolske verden er i sorg. Faktisk var pavens sygdom og død den eneste internationale nyhed, som kunne trumfe de mange vilde historier fra USA. Selv i Danmark, der som bekendt er et protestantisk land, har pavens lidelser fyldt en hel del. I det hele taget synes trosspørgsmål og kristendom at spille en stadig større rolle. Mette Frederiksen, vores statsminister og formand for Socialdemokratiet, har netop udtalt, at hun altid har ment, at den danske folkekirke skal fylde mere i samfundet. En undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at 78 % af danskerne mener, at Danmark er et kristent land - en markant stigning. Også i England og USA viser store undersøgelser, at antallet af kristne stiger, efter at have været faldende i mange år.

I Udsyn i dag spørger vi adjungeret professor i religionshistorie på SDU, Tim Jensen, hvad denne fornyede interesse for det kristne egentlig handler om.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Afskaffelsen af slaveriet i 17- og 1800-tallet hører til et af de stolte øjeblikke i den moderne civilisations historie. Men med stoltheden følger - med en form for logisk nødvendighed - skammen over, at slavehandlen indtil da havde stået på i århundreder.

Under alle omstændigheder vækker diskussionen heftige følelser og splitter os som befolkning. Nu har en kommission under den engelske regering netop udgivet en rapport, der viser, i hvilket omfang slaveri slet ikke hører fortiden til. Faktisk anslår både de og FN, at der lige nu er omkring 50 millioner slavegjorte mennesker i verden. Til sammenligning anslår FN, at fortidens transatlantiske slavehandel omhandlede 15 millioner mennesker over en periode på 400 år. Udsyn ser - sammen med Marlene Spanger, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet - på, hvordan det moderne slaveri, også herhjemme i Danmark, ser ud, og hvorfor diskussionerne af vores slavefortid bliver så voldsomme, samtidig med at vi stort set ikke taler om nutidens slaveri.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Først satte Trump en straftold på Mexico og Canada, USA's nærmeste allierede. Derefter besluttede han at starte en handelskrig med hele verden, fordi vi ifølge ham i årevis åbenbart har udnyttet USA på den mest afskyelige vis. Aktiemarkederne i USA og resten af verden blødte, indtil Trump annoncerede, at han ville sætte straftolden på hele verden på pause, så man kunne forhandle med landene. Handelskrigen var altså en forhandlingsstrategi, skulle man nu forstå.

Nu ser det ud til, at USA koncentrerer handelskrigen mod Kina, og USA's finansminister, Scott Bessent, antydede for nylig, at USA muligvis endda er villige til at alliere sig med europæiske og andre lande i kampen mod hovedmodstanderen - Kina.

I Udsyn i dag vil vi - sammen med lektor i økonomi, Søren Hove Ravn - forsøge at forstå, hvad det egentlig er, Trump vil.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.