I en tid hvor spørgsmålene og diskussionen om repræsentation på verdensplan og ikke mindst i det danske samfund er mere aktuel end nogensinde, inviterer Rapolitics, MINO Danmark og KBH+ til debatterende live podcast med Ungestyret.
I dette afsnit tager værterne Olivia Lincoln og Nadeen Aiche i selskab med de to gæster Prince Henry og Negist Hallberg Eshetu temperaturen på, hvordan det ser ud med repræsentationen af minoriteter blandt unge i dagens Danmark.
Ungestyret blev oprindeligt sendt i otte afsnit via Heartbeats og er en podcast, der vil give unge en stemme og styrke den demokratiske selvtillid blandt unge.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Tuborgfondet, og blev afholdt i KBH+.
Foto af Malthe Ivarsson