Vandpytten

Når frustrationen stiger dig til hovedet og du ikke kan være i din egen krop.
Dit pis koger over.

Den følelse kan vi alle have til tider og derfor har vi udnævnt et helt afsnit til netop dette formål.

Men hvad får egentlig vores vand til at koge over?
For nogle er det måske kommentarer på andres mad og krop, respektløshed eller grænser....
For andre er det måske olferter , klodsethed og tissetrang....

Lad os lette lidt på skuldrene og sige pyt sammen! Lyt med på vores fredag-aften frustrationer og hør hvordan en ulykke sjældent kommer alene.

Vi søger hjælp til at være studerende!
- Samtidig med at være sociale, selvsikre, sensitive og sprudlende af nyt gåpåmod.
Vi vender og drejer studielivet, som vi begge lige er startet på.
Hvad var vores forventninger inden og hvordan har vi det nu?

Små og store følelser som fascination, motivation, venneforelskelse, indadvendthed, FOMO og ikke mindst en byrde af burde, kaster vi ud sammen med redningskransen.

Afsnit 21 dykker ned i førstehåndsindtryk, fordomme og vores tendens til at sætte mærkater på andre.

Ida Raunkiær gæster, og giver os indblik i hendes historie som blind.
Hvordan påvirker det hendes selvopfattelse, møde med andre, ungdomsliv, muligheder for at danse i byen og valg af arbejde?

Vi har fået lov at spørge Ida om alt mellem himmel og jord og om hendes måde at tackle fordomme, usikkerhed og ungdommens strabadser på.
Lyt med og lad dig inspirere af en vaskeægte livsoptimistisk lommefilosof.

Pyt til perfekt studiestart
Pyt til at være typen med overskud
Pyt til at græde mens vi optager
Pyt til resultater
Pyt til opsparing på budgetkontoen
Pyt til at have glemt alt det franske vi lærte i skolen
Pyt til fiaskoer
Pyt til perfektionisten
Pyt til træning

Vi er næsten overbevist om, at alle har et eller andet punkt i hverdagen, hvor vi ikke taler hensigtsmæssigt til os selv.
Kan vi blive bedre til “pyt”, eller i hvert fald sige det højt, og lette det fra vores egne skuldre lidt?

I studiestartens ånd tester vi til sidst hvilken rustur-type vi er og letter for den boblende fornemmelse, der gemmer sig i os. Hæng på derude!

Efter en weekend sammen, tager vi en snak om vores sommerferie.

Ærlig talt føler vi os som to søstjerner uden rygrad, i eksistentiel krise, der ikke ved, hvad vi skal forvente om studiestart, der venter på den anden side af ferien.
Lige nu er vi i pause-tilstand. Men findes der både frivillige og ufrivillige pauser? Hvordan husker man sig selv når det hele går lidt hurtigt? Og hvorfor føles det nogle gange som om man skal gøre sig fortjent til en pause?

Tag en pause, hør Thea læse op fra hendes dagbog, og lyt med når vi lader vores tankebobler stige til overfladen.

Vi slår os ned med en god gammeldags runde S, P eller K leg.
Denne gang har vi byttet K’et ud med “kærlighed” frem for “konsekvens”.
Sådan en god leg fra folkeskolen bringer mange sjove samtaleemner op. Vi løfter sløret for vores egne barnlige vaner, manglende single-byliv, romantiske gestusser, anbefalinger til madkurser, vores skamfulde selvopfattelser, gråd, kærester og meget andet uvurderlig viden.

Vi håber at du vil være fluen på væggen til vores S, P eller K(ærlighed) leg i Kirses stue.

Nogle tidspunkter er det lettere at holde sig ovenvande end andre. Og hvad er det, der gør, at det er svært at italesætte?

Aria Nia giver os lov til at høre hans ærlige fortælling om både de gode, de lærerige og de tunge aspekter af hans liv.
Vi tager fat i emner som angst, depression, usikkerhed, autencitet og ærlighed overfor sig selv, og håber at weekendens afsnit kan bruges som ventil.

OBS: Afsnittet indeholder også snak om psykisk sygdom, angst, dødsfald og skam, som vi har forståelse for, kan være ubehageligt at lytte til, for nogle af vores lyttere.

Studenterne pibler snart frem med fine huer, mens sommerfuglene i maven bliver overdynget med champagnebobler og lettelse.

I dag snakker vi om vores minder fra studentertiden og vores version af “do's and dont’s”.
Thea bliver kastet ud i en “fuck, marry, kill” test om studentertyper på vognen, og Kirse åbner sløret for studenter FOMO’et og trangen til bare at komme væk fra hovedet.

Vi håber afsnittet skaber glæde, håb, mod på at hoppe nøgen i havet og ikke mindst lyst til at danse lanciers til solens første stråler viser sig.

Vi sejler en tur ned af “memory lane” og åbner op for venskaber.

I får vores oplevelser med de første folkeskole venner, de værste venne-trekantsdramaer og ikke mindst de “voksenvenner”, vi stadig holder kontakten med som livet er lige nu.

- Hvilke egenskaber vil vi gerne kunne tilbyde som ven?
- Hvorfor har en venskabsrelation ikke samme forpligtelse eller eksklusivitet med en speciel titel på som i et kæresteforhold?
- Og hvorfor er følelsen at blive holdt udenfor eller slå op med en ven som voksen, mindst lige så hård som at få at vide, at “du må ikke komme med til min 10-års fødselsdag” som barn?

Vi møder en gammel ven.
Anais lærte vi at kende da hun, som kun 15-årig, kom til vores 2.g-andedam som udvekslingsstudent. Anais er født og opvokset i Schweiz og bor der stadig i dag.

Lyt med hvis du vil vide hvordan det er, at have en kæreste i et andet land, hvordan det føles ikke at forstå et ord af hvad der bliver sagt og hvad det betyder “at samle flag”.