
Sign up to save your podcasts
Or


Få et resumé af hver samtale, som du kan læse på tre minutter. Du kan også foreslå gæster, stille spørgsmål og få Frederiks noter fra samtalerne én gang om måneden: https://zrm.dk/podcast/
Hvornår er man sikker nok til at træffe en stor beslutning? Og hvad sker der, når det pludselig er dig, der ligger forrest i flokken?
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Bo Foged, tidligere direktør i ATP og CIP Fund Solutions og i dag formand for Erria og EET Group og næstformand i TV 2.
Bo startede som ung controller i Andersen Consulting (i dag Accenture), blev økonomidirektør og siden administrerende direktør i BankInvest midt i en turnaround, og stod senere i spidsen for ATP. I dag bruger han det meste af sin tid i bestyrelser.
Bo fortæller om aftenen i sofaen, hvor det gik op for ham, at han selv måtte træffe den beslutning, direktionen ikke kunne blive enige om. Han forklarer også, hvorfor han træffer beslutninger, når han er cirka 80 procent sikker, og stadig bogfører i sit holdingselskab. Som direktør bad han HR og sin assistent fortælle, hvad medarbejderne var trætte af ved ham. Samtalen kommer også ind på komitéer, der bremser nye idéer, og hvad en direktør har brug for fra sin bestyrelse.
Lyt med, hvis du selv står med beslutninger, som ingen andre kan træffe for dig.
Kapitler:
00:00 - Intro
01:24 - Livet uden en direktørkalender
08:58 - Andersen Consulting og turnaround i BankInvest
14:24 - Fra CFO til CEO: fugleflokken
21:12 - Den modigste beslutning
24:19 - Hvornår er man sikker nok?
28:17 - At skabe tillid som ny topchef
36:31 - Forandring i store organisationer
41:17 - Når entreprenørånden dør i komitéerne
45:39 - Bestyrelsen, set fra begge sider af bordet
50:50 - Tre råd og balance i livet
55:57 - Lightning round
Vejen til Vækst er ZRM's podcast om professionel og personlig vækst. Ny episode hver anden uge.
Følg ZRM for klip fra podcasten, invitationer til events og nyt om vores arbejde:
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/z-r-m/
Instagram: https://www.instagram.com/zrmdk/
TikTok: https://www.tiktok.com/@zrmconsulting
YouTube: https://www.youtube.com/@zrmaps
Få hver samtale på skrift, det vigtigste på tre minutter. Vær med til at vælge gæsterne, stil dem spørgsmål, og få Frederiks vigtigste læringer fra samtalerne én gang om måneden: https://zrm.dk/podcast/
Hvad koster det at slippe det fag, man har bygget hele sin karriere på? Og hvad spørger købere om, når kunstig intelligens har gjort det svært at sige hvad en virksomhed er værd?
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Carina Marie G. Korsgaard, partner og Regional Tax and Law Leader for Norden i EY og forperson for bestyrelsen i EY Danmark. Hun har mere end 25 år i skatterådgivning og virksomhedshandler bag sig, heraf to årtier i EY-organisationen, hvor hun kom med da EY i 2014 opkøbte KPMG, og hun leder i dag Tax and Law på tværs af Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Efter mange år som fagperson i transaktioner gik hun selv til den nordiske chef og bad om at prøve kræfter med ledelse, og hun er direkte om hvad skiftet kræver: man skal kunne slippe fagkundskaben. Vi taler om hvorfor købere lige nu vil se flere års sammenligningstal før de handler, om en virtuel kantine skattemyndighederne ikke vil kalde en kantine, om hvorfor reglerne for freelancere efter hendes mening ikke hører hjemme mere, og om hvad der skete da EY opdagede at ikke alle kunne administrere frihed. Undervejs fortæller hun hvad hun sagde til 700 nye kolleger i Malmø, da de spurgte hvad hun selv ville have haft at vide.
Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå hvad købere reelt spørger om i dag, og hvad prisen er for at stige.
Kapitler
0:00 - Intro
1:27 - Køleskabet og de dage der aldrig er almindelige
2:45 - Derfor er midten af karrieren hårdere end toppen
9:16 - Tre kvarter i sengen med kaffe, og ingen faste rutiner
15:55 - Adrenalinen i rummet når prisen skal aftales
21:29 - Hvad AI gør ved det en virksomhed er værd
27:46 - Den virtuelle kantine som skat ikke vil kalde en kantine
30:13 - Freelancer eller ansat: reglerne der ikke hører hjemme mere
36:07 - Det kompas hun ikke har for 2028
41:39 - Når du ikke længere bliver inviteret til festen
47:16 - Da EY skruede på ventilerne
54:08 - Tre ting at tage med, og lightning round
Vejen til Vækst er ZRM's podcast om professionel og personlig vækst. Ny episode hver anden uge.
Følg os for klip fra episoderne, invitationer til vores events, og hvad vi bygger for danske virksomheder:
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/z-r-m/
Instagram: https://www.instagram.com/zrmdk/
TikTok: https://www.tiktok.com/@zrmconsulting
YouTube: https://www.youtube.com/@zrmaps
Hvad sker der med en forretning, når den vokser markant uden at organisationen bliver større? Og hvorfor er kunstig intelligens sværere at rulle ud i en virksomhed end et ERP-system, selvom alle allerede bruger det derhjemme?
Frederik Linderberg taler med Mette Louise Kaagaard, der frem til i år stod i spidsen for Microsoft Danmark og Island gennem hele AI-gennembruddet. Hun er selv den første til at nuancere tallet: væksten var en kombination af kunstig intelligens, en forretning der voksede i sig selv, og en centralisering hvor ressourcer blev trukket op i koncernen. Hun er i dag bestyrelsesmedlem i Rambøll og har tidligere været adm. direktør i Schultz, Executive Vice President i KMD og Managing Partner i Deloitte Danmark.
Vi taler om hvad det vil sige at være customer zero på AI i sin egen organisation, om den modige beslutning i Schultz hvor de investerede næsten fem års overskud på at blive en it-virksomhed, om hvorfor hun har sagt op én gang og er blevet sagt op én gang på grund af værdier, og om hvad der sker med et uddannelsessystem hvor opgaverne kan løses på tre minutter.
Kapitler
0:00 Intro
1:27 En helt almindelig mandag efter Microsoft
5:02 Bestyrelse eller en operationel runde mere
8:56 Fordobling af forretningen uden at blive flere
11:02 Faren hos IBM og morens digitale klinik
17:21 Den modige beslutning: Schultz mod KMD
20:02 Da værdierne blev presset
21:56 Tillid er ikke venskab
27:01 At bygge noget man ikke har kompetencerne til
42:20 Derfor er AI sværere at rulle ud end et ERP-system
49:41 AI i skolen og kryds og tværs-testen
63:36 Lightning round
Vejen til Vækst er ZRM's podcast om professionel og personlig vækst. Ny episode hver anden tirsdag.
Hvad gør du, når du står i spidsen for en satsning på flere milliarder, og du holder op med at tro på den?
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jens Moberg, den højest placerede dansker i Microsofts historie.
Jens brugte 14 år i Microsoft, først som direktør for Danmark, siden Norden og Vesteuropa, og til sidst hentede Steve Ballmer ham til USA. Derefter blev han direktør i Better Place, bestyrelsesformand i Grundfos gennem 12 år, og i 2025 Ridder af Dannebrog. I dag rådgiver han direktører og bestyrelsesformænd gennem Leadership Institute.
Vi taler om flyveturen fra Stockholm, hvor Steve Ballmer fortalte ham, at han måtte flytte til Redmond, hvis han ville være en del af inderkredsen. Om drengen der ville være arkitekt, dyrlæge og general, og hvordan alle tre ting endte med at passe. Om hvorfor en brændende drøm slår en brændende platform. Og om dagen hvor han gik til stifteren af Better Place og sagde, at han ikke kunne stå på mål for noget han ikke troede på.
"Jeg håber faktisk, jeg tager fejl," sagde han dengang. Firmaet gik konkurs 18 måneder efter han var gået.
Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå, hvad der skal til for at få mennesker med på en rejse, og hvornår man skal stå af.
00:00 - Intro
01:20 - En almindelig dag som bestyrelsesformand
05:03 - Arkitekt, dyrlæge eller general
09:20 - Den første PC hos A.P. Møller
11:56 - Steve Ballmer henter ham til USA
20:17 - Burning platform mod burning desire
22:08 - Gates til Ballmer om de 50 sælgere
24:23 - Better Place og batteriskiftet
32:06 - Da han sagde fra
41:05 - Hvorfor AI ikke ligner de tidligere teknologiskift
46:16 - Vend pyramiden om
50:59 - Halvfems, enogfirs, tooghalvfjerds
56:45 - Lightning round
57:55 - Outro
Hvad er det egentlig, der gør forskellen, når et menneske skal flytte sig fra dygtig til exceptionel?
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Rasmus Bagger, performance-coach og mentaltræner.
Rasmus har en fortid som eliteatlet med 19 DM-titler og et EM-guld, syv år i Private Banking i Danske Bank, og 14 år tæt på Tony Robbins. I dag arbejder han med alt fra OL-atleter og nogle af verdens bedste dressurryttere til topledere og fjerde generation af LEGO-familien, og han har uddannet over 100 coaches.
Samtalen handler om, hvad der virkelig skal til for at få et menneske til næste niveau, og hvad der står i vejen. Rasmus ser kultur som den energi, der opstår mellem mennesker, og som enten styrker eller dræner en præstation. Han taler om forskellen på high performance og peak performance, om de fejl ledere begår, når de forsøger at skabe en præstationskultur, og om frygten for ikke at være god nok, som han mener stikker helt tilbage til vores behov for at høre til. Undervejs deler han, hvorfor han ikke tror på, at klienten selv har alle svarene, og hvad han har lært af selv at have følt sig bagefter det meste af sit liv.
Relevant for dig, der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå den menneskelige side af høj præstation.
I 1986 startede Claus Hommelhoff og Erik Møller en kapitalforvaltning i et baggårdslokale i Mindegade i Aarhus. Brugte skriveborde, parallelimporterede computere, ingen kurtage, ingen kursskæring. Bare en aftale med kunderne om, at de tog ti procent af overskuddet.
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Claus Hommelhoff, grundlægger af Formuepleje og manden bag Lighthouse på Aarhus Ø.
Claus fortæller hvordan Formuepleje voksede fra en pensionsopsparing for ham og Birgit til en af Danmarks største uafhængige kapitalforvaltere, hvorfor han og Erik Møller læste IT-boblen før alle andre og gik ud af aktierne lige før årtusindeskiftet, og hvorfor finanskrisen otte år senere alligevel ramte dem hårdt.
Undervejs runder samtalen "Husk faldskærm" nyhedsbrevet, en enkelt retssag på 37 år, og børsnoteringen der bevidst aldrig blev til noget. Plus de råd Claus giver til den iværksætter der skal stå igennem en krise for første gang.
Til sidst åbner han op om det perspektiv hospice gav ham under finanskrisen, om svogeren der gik fra mavepine til hospice på tre måneder, og om hvorfor han stadig mener man aldrig skal tænke på pengene.
Episoden er for dig, der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå hvad det kræver at stå igennem flere kriser uden at miste sine kunder eller sig selv.
Hvad skal der til for at bygge verdens bedste cykelhold, og hvilke ledelsesprincipper holder, når man flytter dem fra sadlen til bestyrelseslokalet?
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Bjarne Riis, tidligere professionel cykelrytter, vinder af Tour de France og manden bag et af verdens bedste cykelhold gennem næsten to årtier.
Bjarne fortæller om vækstrejsen, der begyndte med et enkeltstartsløb som syvårig, hans 40 år uden for Danmark og den bevidste opbygning af en kultur, der gjorde Team CSC og Saxo Bank ikoniske. Han deler den modige beslutning under Tour de France 2008, hvor han valgte at tage tre konfliktende ryttere med ud over alle indvendinger, og hvorfor han som leder altid sad ved siden af i sportsdirektør-bilen frem for at køre selv.
Vi taler om hvorfor god kultur slår talent hver gang, hvorfor middelmådighed er gift for en organisation, og om at sige nej til den forkerte ansættelse. Vi runder også overgangen til erhvervslivet og bestyrelsesarbejdet, og hvad Bjarne mener mange virksomheder kan lære af et professionelt sportsteam.
Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå, hvordan kultur, kommunikation og kompromisløse standarder skaber teams, der præsterer i verdensklasse over tid.
Kapitler
00:00 - Intro
01:30 - Hverdagen i 2026 og hjemkomsten efter 40 år
06:30 - Vækstrejsen begyndte som syvårig
12:30 - Hvad er dårlig ledelse i cykelsporten
16:00 - Født leder eller trænet leder
22:00 - Fundamentet før rytterne
25:00 - "Sorry Mario": Da Cipollini blev sagt nej
30:00 - Middelmådighed er gift, detaljerne skaber kulturen
35:00 - Den modige beslutning ved Tour de France 2008
44:00 - Fra cyklingen til bestyrelseslokalet
52:30 - Lightning round og afsluttende råd
Hvad kendetegner de ledere der virkelig lykkedes, og hvad adskiller dem fra resten? I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jan C. Olsen, CEO og managing partner hos EY Danmark, der har brugt over 25 år på at bygge karriere, kultur og forretning i en af verdens største rådgivningsvirksomheder.
Jan fortæller om vejen fra handelsskole til partner som 32-årig og senere topchef for knap 2.000 medarbejdere og over 3 milliarder i omsætning. Vi taler om at lede under en pandemi, om hvordan AI er ved at ændre hele forretningsmodellen for professionelle services, og om hvorfor de bedste ledere lytter mere end de taler. Jan deler også en personlig historie om et huskøb, der siger alt om hans tilgang til beslutninger.
Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå, hvad stor-skala ledelse og transformation kræver i praksis.
Hvordan bygger man en restaurant i topklasse fra bunden – og hvad kræver det personligt at satse alt på en drøm?
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Emma Nørbygaard, medejer af Restaurant Aure, som skrev historie ved at opnå en Michelin-stjerne efter kun 81 dage.
Samtalen kredser om rejsen fra idé til handling, beslutningen om at tage chancen, og hvad der i praksis skal til for at skabe en forretning, der både kan levere på oplevelse, økonomi og kontinuitet. Vi taler om ambition, usikkerhed, ledelse, teamkultur og om at bygge noget ekstraordinært i en branche, hvor marginerne er små, og presset er konstant.
Det er en ærlig og nuanceret samtale om at handle, før alt er perfekt, om at kende sine styrker og begrænsninger, og om at skabe vedvarende kvalitet i et miljø, hvor man bliver målt hver eneste dag.
Relevant for dig, der leder, ejer eller bygger virksomhed, og som ønsker indsigt i, hvad der reelt kræves, når store ambitioner skal omsættes til resultater i praksis.
Hvordan er man med til at bygge et globalt brand fra Danmark – og hvad kræver det personligt at spille med i den absolutte top? I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jesper “Kasi” Nielsen, co-founder af Pandora CWE og en af de få danskere, der har været med til at opbygge et globalt top 100-brand.
Samtalen kredser om rejsen fra ambition til international skalering, de afgørende beslutninger undervejs og de principper, der har formet Jespers tilgang til forretning og ledelse. Vi taler om risikovillighed, ansvar, konflikter, modgang, og om at genopbygge retning, når vilkårene ændrer sig.
En ærlig og nuanceret samtale om at bygge stort, stå i stormen og tage erfaringerne med videre.
Relevant for dig, der leder, ejer eller bygger virksomhed – og som ønsker indsigt i, hvad der reelt kræves, når ambitioner omsættes til global gennemslagskraft.
Læs mere på https://zrm.dk/podcast/
From the publisher's feed