Vercinger har pyntet studiet med både flag og banner, for i denne episode af Gamerhulen har han nemlig fødselsdag. Selvom Vercinger har glemt at tage kage med, får han alligevel en fødselsdagssang fra ComKean, inden de to gamers får vendt ugens Roblox-nyheder.
Vennerne Storm og August, der begge er 9 år, kommer også forbi studiet for at dyste om den eftertragtede Gamerhulen-kop. De skal have deres gamerviden i orden, både når ComKean quizzer dem i YouTube-videor, og når Vercinger tester dem i hans specielle quiz: Er det et spil, eller er det lyv?
Har du lyst til at komme forbi studiet og gamer-quizze med os, eller mangler du et megasejt gamertag?
Så skriv til os på
[email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Produceret af Heartbeats
Værter: ComKean og Vercinger
Producer: Mathias Stilling
Klip: Andreas Skøtt Lenstrup
Foto: Kristina Pedersen