Denne søndag i Verdenspressen gøres Louise Windfeld-Høeberg selskab af direktør for Udenrigspolitisk selskab, Charlotte Flindt Pedersen, udenlandsredaktør på Weekendavisen, Ole Nyeng og udenrigsredaktør på Kongressen.com, Philip Christian Ulrich.
Der bydes på uro og mere uvished kølvandet på ugens to vigtige afstemninger i det britiske parlament. NAY- til Theresa Mays brexit-aftale, men YEA til premierministeren selv. Man vil ikke have aftalen, men gerne beholde May i Downing Street nummer 10. Tiden går, klokken slår og Brexit-sagaen fortsætter med samme hovedrolleindehavere, men uden et færdigt manuskript. Det bliver sværere og sværere at spå fremtiden for Brexit, men vi forsøger i denne søndags Verdenspressen.