Jeg kan ligeså godt være ærlig herfra start og sige, at Michael du skal møde i denne episode er ekstremt ærlig, uden filter og han pakker ikke noget ind.
Men jeg vil også gerne sige, at han er den mest imødekommende og rareste person, der med største glæde viste sin bil, motorcykel og Star Wars samling frem, da jeg nåede frem til Horsens, hvor han bor i dag.
Og det er vigtigt for mig at sige, for da vi var færdige med at optage episoden, sagde jeg til ham, at der nok er nogle der vil blive provokeret eller føle vrede mod de udtalelser han kommer med - specielt med tanke på den udtalelse med de døde børnesoldater.
Jeg skyder på, at du efter denne episode enten vil sidde med følelsen af at Michael er kynisk og uden medfølelse. Eller også giver du ham ret, og stiller det åbenlyse modspørgsmål: "Hvad er alternativet?"
For i den situation Michael beskriver var det enten ham og hans kammerater eller de børnesoldater der måtte lade livet.
Den grusomme sandhed er desværre, at børn helt ned til fem-års-alderen bliver brugt af Taleban til at lægge bomber ud, mens 13-15-årige drenge sendes i kamp. Det er frygteligt, grusomt og barsk, men det er jo netop også det krig er; frygteligt, grusomt og barskt.
Jeg skal ikke konkludere hvad der er rigtigt og forkert, men os der ikke har været soldater, er nød til at spørge os selv; Har vi ret til at dømme soldaterne på deres handlinger, før vi selv har oplevet krigens brutalitet?
Besøg Ugli Fruit Productions: https://www.uglifruitproductions.dk
Besøg Veterankortet: http://www.veterankortet.dk
Besøg Udsendt af Danmark: https://www.udsendtafdanmark.dk/
Kilder: Faktalink og Wikipedia
