I denne video taler Ruth og Lars om den udvikling, der har stået på i løbet af de sidste 100 år, hvor menneskers sunde moralske grænser er blevet nedbrudt, så det unormale er blevet normalt og uret er blevet gjort til ret.

Første gang man overskrider en grænse som f.eks. at stjæle noget, er utro mod sin kæreste el.lign. får man et sug i maven af dårlig samvittighed, næste gang bliver det lidt lettere. Efter et stykke tid er samvittigheden blevet slidt ned, så man slet ikke mærker den længere.

Før i tiden mødte man misbilligelse fra sine omgivelser ved at være grænseløs. Der var en grundlæggende moral i samfundet, som sikrede en vis sundhed i familier og i relationer. I dag bliver det grænseløse hyldet og dyrket på tv og overalt i samfundet, så man snarere bliver upopulær og føler sig forkert ved at have sunde moralske grænser.

Den adfærd, som man med et gammeldags ord kalder synd, har altid nogle negative konsekvenser. Utroskab påfører f.eks. ens ægtefælle en forfærdelig smerte og kan ødelægge en hel familie. I dag har vi en hel menneskehed, der bliver mere og mere degenereret, godt hjulpet på vej af massemedierne.

Man kan ikke bare få de mistede værdier tilbage med et snuptag. Det kræver omvendelse. At man indser, at man er kørt ned af en forkert vej, vender 180 grader rundt og går tilbage igen og gør det modsatte af, hvad man har gjort før.

I dag er det blevet normen, at børn er ulydige mod deres forældre. Børn i dag kan ikke tales til rette. De har ikke lært at stoppe. Det går ud over hele familien og slider på forældre og omgivelser. Det er ukærligt, når forældre ikke er villige til at lære børnene sunde grænser. De skal hjælpes til at have styr på sig selv, så de kan at fungere i en sammenhæng med andre mennesker.

Nogle børn har brug for flere grænser end andre. Man kan aldrig opdrage børn ud fra en regel. Man må have en feeling med dem, da de er forskellige, og har brug for forskellige grænser. Regler ændrer ikke hjertet.

Ting, der udspringer af lyst giver ikke en varig glæde. Det der gør et barn ulykkeligt over at skulle lave en opgave er, at deres karakter ikke er blevet dannet til at gøre det. Når de har fået overvundet deres modvilje imod at hjælpe til og gøre noget for andre, giver det en langt større glæde end at få lov til lystbetonede ting, som ikke bygger dem op.

I dag giver man diagnoser til børn i flæng. Der er intet galt med dem, ud over at de ikke er blevet opdraget! Man sætter unge ind på institutioner med andre på samme alder, med samme slags problemer. Hvad skulle de dog kunne lære hinanden?

Hvorfor sætte 20 børn sammen på samme alderstrin, som ikke kan lære noget af hinanden, fordi de er på samme udviklingsniveau? Det naturlige i en familie er, at der går nogle år imellem børnene. Derfor er der en naturlig forskel på dem, hvor de ældre kan identificere sig med de yngre og hjælpe med at lære dem, hvordan de skal begå sig.

Unge mennesker afkobler sig fra deres forældre og lytter kun til deres jævnaldrende, som har de samme problemer som dem selv. Og hele samfundet er indrettet på samme måde med skoleklasser osv. i stedet for at der sker en naturlig prægning, hvor man har respekt for dem, som er lidt ældre end en selv.

Det kræver noget at skille sig ud og gå imod strømmen. Samfundet som helhed er kørt for langt ud, men den enkelte kan stadig vælge en anden vej.