Videnskabens veje

En følelse af håb, forbundethed med mennesker man kan spejle sig i og et mere nuanceret og blidere syn på sin egen livshistorie. Det er nogle af de positive erfaringer, som deltagerne har taget med fra projektet ‘Vejen til hverdagslivet’.

Forløbet er drevet af frivillige, der selv har erfaring fra psykiatrien. Målet har været at få en bedre forståelse af, hvordan man styrker mental sundhed og fremmer personlig recovery hos mennesker med psykisk sygdom eller sårbarhed.

I denne episode af Videnskabens Veje kan du høre seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen fortælle om ‘Vejen til hverdagslivet’, og hvordan forskning i peerstøtte og levede erfaringer får stadig større opmærksomhed og værdi.

Gæst: Chalotte Heinsvig Poulsen, seniorforsker ved Hovedstadens forskningsenhed for Recovery, Psykiatrisk Center Amager Produceret af Genlyd Podcast.

Lint til forskningsartikel: https://link.springer.com/article/10.1186/s12888-024-05992-w

Er euforiserende stoffer og særligt cannabis en risikofaktor for at udvikle psykoser og skizofreni? Det spørgsmål forsøger man at blive klogere på i forskningsenheden i Core ved Psykiatrisk Center København. Forekomsten af skizofreni i Danmark er steget i de seneste årtier, og svaret skal måske findes i cannabisprodukternes styrke, der i dag er milevidt fra dét, der blev puttet i hippietidens hashpiber. Det kan du høre meget mere om i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje

Gæst: Carsten Hjorthøj, lektor og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København
Produceret af: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast

I denne udgave af podcasten Videnskabens Veje fortæller James Blair, professor i Translationel Psykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, om sin forskning indenfor irritabilitet og et nyt studie, hvor han har undersøgt om hormonet oxytocin kan hjælpe på det kropslige alarmberedskab, der ligger bag irritabilitet. Denne podcast er på engelsk.

Kan en del af forklaringen på variationer i ADHD findes i generne? Sonja LaBianca, der er læge og post. doc. ved Institut for Biologisk Psykiatri står bag en undersøgelse, der har kortlagt genetiske forskelligheder hos mennesker med ADHD. 

Her kunne man blandt andet se genetiske variationer hos personer, der var diagnosticeret med ADHD i voksenalderen og i barndommen.  

- Det betyder ikke nødvendigvis, at de er mindre syge, men overordnet set har de en anden genetisk profil. Det åbner f.eks. for spørgsmålet om de haft nogle ressourcer, så de har kunnet klare sig og fungere med deres symptomer? siger Sonja LaBianca i den nyeste episode af Videnskabens veje.  

Undersøgelsen giver håb om at kunne blive klogere på, hvorfor lidelsen udvikler sig forskelligt fra patient til patient, og håb om at man i fremtiden kan tilbyde en mere individualiseret behandling, fortæller hun i den nye episode.

Skizofreni bliver betragtet som en af de mest invaliderende og stigmatiserede psykiske lidelser.

Men symptomer og sværhedsgrad er langtfra ens hos alle og vejen mod at udvikle skizofreni består af et væld af genetiske og miljømæssige byggesten.

I den nye episode af Videnskabens Veje kan du høre om risikofaktorer for skizofreni, når Cecilie Lemvigh, psykolog og seniorforsker på Center for Neuropsykiatrisk skizofreniforskning, gæster podcasten. Hendes forskning viser, at traumer i barndommen og forbrug af cannabis spiller en væsentlig rolle for sårbarheden for at udvikle skizofreni.

Psykisk sygdom og psykiatriske diagnoser er ikke en statisk størrelse. Tværtimod.

Næsten halvdelen af alle patienter i psykiatrien får stillet en ny diagnose indenfor 10 år. Det viser en omfattende kortlægning af, hvordan de 20 mest udbredte diagnoser udvikler sig over tid.

Resultaterne er med til at sætte fokus på nogle af dilemmaerne i den måde diagnosesystemet er bygget op på og kan samtidig bruges til at sikre sammenhæng i monitorering og opfølgning for mennesker, der har været igennem et behandlingsforløb i hospitalspsykiatrien.

Det kan du høre meget mere om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor gæsten er Anders Jørgensen, klinisk forskningslektor og overlæge ved Ambulatorium for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København

I mange år troede man, at hjernen var godt beskyttet mod infektioner og immunforsvarets bekæmpelse af sygdomme i kroppen.

Men ikke nok med, at vores immunsystem fejlagtigt kan gå til angreb på hjernen, så peger forskning på, at immunreaktioner kan have en sammenhæng med udvikling af psykiske sygdomme som depression eller skizofreni.

Det kan du høre om i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her taler vi med Michael Eriksen Benros, der er professor i immunopsykiatri ved Psykiatrisk Center København. Han forsker netop i sammenhængen mellem autoimmune reaktioner og psykisk sygdom

Da Corona-pandemien ramte for tre år siden var det de færreste, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at det ville blive startskuddet til to år med restriktioner, aflysninger af sociale arrangementer og lange perioder med hjemmeundervisning.

Men hvordan er den mentale sundhed blevet påvirket i de år der er gået, især hos børn og unge? Det arbejder forskere over hele verden med at indsamle viden om.

I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Stine Danielsen, ph.d.-studerende hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelses ved Psykiatrisk Center København. Hun har, med baggrund i besvarelser fra mere end 25.000 danske unge, undersøgt, hvordan deres psykiske trivsel udviklede sig fra de første ugers nedlukninger og et år frem - fra ensomhed og livskvalitet til selvskade og tanker om selvmord

For børn og unge med OCD er kognitiv adfærdsterapi standardbehandlingen, men op mod halvdelen oplever ringe eller ingen effekt, og det er svært at forudsige, hvem der får gavn af behandlingen. Et nyt studie vil forsøge at bidrage med lille en brik til puslespillet. Svaret kan vise sig at ligge årtier ude i fremtiden, men forskningen er i gang.

Det kan du høre om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor vi taler med Valdemar Uhre, psykolog og ph.d. ved Region Hovedstadens Psykiatri og Danish Research Centre for Magnetic Resonance.

I forrige århundredes hospitaler og sanatorier spillede solen og den friske luft en afgørende rolle i rekreationen for både psykisk og somatisk sundhed. I takt med de teknologiske og medicinske fremskridt gled de gamle byggedyder langsomt i baggrunden.

Men bevidstheden om, at solen og lyset er vigtig for vores mentale sundhed er på vej tilbage, og det smitter af på moderne byggeri. I den seneste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på en gåtur gennem mere end 100 års hospitalsbyggeri set gennem Bispebjerg Hospital fra de første bygninger fra 1913 til det netop indviede Ny Psykiatri Bispebjerg.

Vi taler med Carlo Volf, arkitekt ved Psykiatrisk Center København, som i en årrække har forsket i og arbejdet med hospitalsbyggerier samt lyset og solens betydning for vores sundhed.