Skønlitteratur

Vidste hun det? (Tove Ditlevsens barnebarn fortæller, del 1)

09.27.2023 - By DRPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

En mappe med påskriften, 'Hemmeligheder' leder Lise Munk Thygesen på sporet af en overgrebshistorie, der bekræftes af breve og flere hospitalsjournaler. Lises mor, Helle Munk var Tove Ditlevsens datter, og hun blev med al sandsynlighed udsat for seksuelle overgreb fra sin stedfar, Victor Andreasen, fra hun var 15 år gammel. Victor Andreasen var gift med Tove Ditlevsen fra 1951-1973, men vidste hun noget om overgrebene, og hvorfor blev hun ikke skilt fra Victor Andreasen noget før? Og bør alt dette have betydning for Tove Ditlevsens forfatterskab?

I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med Tove Ditlevsens barnebarn, Lise Munk Thygesen, der tidligere på året udgav bogen, 'Tove Ditlevsen var min mormor - en familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse'. De to mødes i Nanna Mogensens baggård på Vesterbro, hvor Tove Ditlevsen voksede op - og sammen ser de på en række genstande, Lise har arvet fra sin mor og mormor, mens de prøver at blive klogere på, hvem både Helle og Tove egentlig var.

Dette er første del af samtalen.

Vært: Nanna Mogensen.

Redaktør: Hanne Barslund.

(Sendt første gang 27. september).

More episodes from Skønlitteratur