Carsten, Torben og Kristina er naturister, og de besøger os i dag. Vi skal finde ud af, hvorfor det er dejligt at være nøgen, og så skal vi undersøge, hvor normalt det i virkeligheden er at være nøgen, når alle skal spille twister. Eller skal vi?
Peter Frödin spiller “Franzi” i bet25-reklamer, Uffe Holm var Uffe Holm i reklamer for Leo Vegas, Brian Laudrup var Brian Laudrup i Unibet-reklamer. Men nu vil regeringen vil forbyde skuespillere og sportsfolk i reklamer. Måske er det ikke en helt dum ide, mener Spillebranchens hovedorganisation, som dog har en del “men’er”. Vi prøver at finde ud af, hvorfor organisationen overhovedet giver politikerne ret et stykke af vejen - og så prøver vi at finde ud af, hvem der så ikke må reklamere for betting og spil.
Og til slut skal vi til det faste koncept “Kesting og de kendte,” hvor Se og Hør-journalist Nikolaj Kesting skal interviewe en kendis og skrive en artikel live i programmet.
Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
Producer: Nana Margrethe Haugaard