Sovjetunionen 1974. Den sovjetiske kulturminister Yekaterina Furtseva findes død i sit hjem i Moskva efter årtier i toppen af det kommunistiske magtapparat. Officielt skyldtes dødsfaldet et hjertestop, men rygterne begynder at svirre - var det i virkeligheden selvmord? Furtseva havde været en af de mest magtfulde kvinder i Sovjetunionen og den eneste kvinde i partiets øverste ledelse under Nikita Khrusjtjov. Men var hun i rollen som kulturminister en ven af kulturen eller det stik modsatte? Og hvorfor skulle en magtfuld kvinde som Furtseva angiveligt tage sit eget liv?
Værter: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Kristoffer Lind.
Producer: Anne Lundager og Sarah Jürgens.
Redaktører: Rune Born Schwartz og Luna Lam.
Produceret for DR af Munck Studios København.