Der findes næppe noget mere usømmeligt end synet af en engangskop, henslængt i grøften efter en såkaldt “to go”-drik.

Hvorledes det er kommet dertil, at man anser det for passende at kaste sit affald fra sig i Guds frie natur, er et mysterium, som enhver dannet sjæl bør tage sig i agt for.

Dog, den der tager sit affald med sig, og måske endog samler lidt op efter andre, udviser elskværdighed og et godt hjerte. Man viser, at man forstår, at pligter er en lykke – ikke en byrde.