
Sign up to save your podcasts
Or


Season II, 5 - Episode 16:
bonus tracks - programbeskrivelse
Indhold: 00:00 - Intro 02:45 - Resumé 05:35 - Dagene i Dakar 47:00 - Biennale de Dakar 58:45 - Outro
I Venedig fik Blanchot ikke nogen betydning, men vi læste Blanchot en eftermiddag sammen med en espresso på Murano, dagen før det hele gik løs inde på San Marco. Måske forstod vi ikke det hele første gang, men vi begyndte at lytte til stemmen, ikke den stemme der bærer fortællingen, men den anden mumlende og næsten tavse stemme som altid følger med fortællingen og fuldbyrden den.
Derimod skulle Blanchots betragtninger om læsning og om den skrivende kunstners egentlig kraft få stor betydning for vores oplevelse af Dakar.
Ikke fordi der er nogen sammenhæng, men under vores ophold i Dakar var det svært ikke at tænke over den franske indflydelse og betydning for Senegal. Det officielle formål med at rejse til Dakar var at lave reportage fra Biennale de Dakar for nyhedstjenesten Globalnyt, hvilket imidlertid ikke blev til noget.
Der er tre forhold, som præger og påvirker kunstbiennalen i Dakar. Først og fremmest byens placering som en snotklat, der drypper ud i Atlanterhavet fra det vestligste af det vestlige i Vestafrika. Dernæst farverne, både hvide, kræmede og sandede jordfarver; men også meget kraftige farver, ja – skinnede og næsten selvlysende. Ikke kun i byen på senegalesernes kroppe, men også biennalens mange udstillingssteder er et opbud af farveflor i de besøgendes påklædning og i de udstillede kunstværker. Endelig er der også i Dakar rigtigt meget tekstil i kunsten, hvilken synes at være en global tendens, men der er også meget forfald og ruin i mange værker, som et vidnesbyrd om forholdet mellem tradition og modernitet – et forhold der også ses meget tydeligt i de virkelige byrum overalt i Dakar.
Denne gang overlader vi ordet til Morten Ranum. Vi er et work-in-progress. Hele tiden in-the-making af et radioprogram. Det betyder, at vi forlader det non-binære "vi" for en stund og overlader scenen til et individuelt "jeg". Betyder det noget? Gør det en forskel? Er der noget oprør? Eller er det bare en stemme, som udtaler tilfældige ord i rækkefølge og tilfældigvis har postuleret et non-binært projekt?
Billeder: Mixed media værk af Yrneh Gabon (Jamaica/USA) og tekstil værk af Abdoulaye Konaté (Mali). Begge værker blev vist på Biennale de Dakar (egne fotos).
By Morten RanumSeason II, 5 - Episode 16:
bonus tracks - programbeskrivelse
Indhold: 00:00 - Intro 02:45 - Resumé 05:35 - Dagene i Dakar 47:00 - Biennale de Dakar 58:45 - Outro
I Venedig fik Blanchot ikke nogen betydning, men vi læste Blanchot en eftermiddag sammen med en espresso på Murano, dagen før det hele gik løs inde på San Marco. Måske forstod vi ikke det hele første gang, men vi begyndte at lytte til stemmen, ikke den stemme der bærer fortællingen, men den anden mumlende og næsten tavse stemme som altid følger med fortællingen og fuldbyrden den.
Derimod skulle Blanchots betragtninger om læsning og om den skrivende kunstners egentlig kraft få stor betydning for vores oplevelse af Dakar.
Ikke fordi der er nogen sammenhæng, men under vores ophold i Dakar var det svært ikke at tænke over den franske indflydelse og betydning for Senegal. Det officielle formål med at rejse til Dakar var at lave reportage fra Biennale de Dakar for nyhedstjenesten Globalnyt, hvilket imidlertid ikke blev til noget.
Der er tre forhold, som præger og påvirker kunstbiennalen i Dakar. Først og fremmest byens placering som en snotklat, der drypper ud i Atlanterhavet fra det vestligste af det vestlige i Vestafrika. Dernæst farverne, både hvide, kræmede og sandede jordfarver; men også meget kraftige farver, ja – skinnede og næsten selvlysende. Ikke kun i byen på senegalesernes kroppe, men også biennalens mange udstillingssteder er et opbud af farveflor i de besøgendes påklædning og i de udstillede kunstværker. Endelig er der også i Dakar rigtigt meget tekstil i kunsten, hvilken synes at være en global tendens, men der er også meget forfald og ruin i mange værker, som et vidnesbyrd om forholdet mellem tradition og modernitet – et forhold der også ses meget tydeligt i de virkelige byrum overalt i Dakar.
Denne gang overlader vi ordet til Morten Ranum. Vi er et work-in-progress. Hele tiden in-the-making af et radioprogram. Det betyder, at vi forlader det non-binære "vi" for en stund og overlader scenen til et individuelt "jeg". Betyder det noget? Gør det en forskel? Er der noget oprør? Eller er det bare en stemme, som udtaler tilfældige ord i rækkefølge og tilfældigvis har postuleret et non-binært projekt?
Billeder: Mixed media værk af Yrneh Gabon (Jamaica/USA) og tekstil værk af Abdoulaye Konaté (Mali). Begge værker blev vist på Biennale de Dakar (egne fotos).