I første episode af Svendborg Stemmer dykker vi ned i en af tidens største udfordringer: klimakrisen.
For hvordan finder vi håb og handlekraft i en verden præget af stigende temperaturer, ekstreme vejrfænomener og globale konflikter?
Vært Sarah Skrivergaard har inviteret bæredygtighedsaktivist Daniella Schmidt i studiet til en åbenhjertig og ærlig samtale om klimahåb- og handlemod.
Daniella har netop forladt sit job hos SEF, Sydfyns Energi Forsyning, for at starte sit eget projekt, Braver*, hvor hun fortsætter sin bæredygtighedsaktivisme og sin mission om at skabe en mere grøn fremtid.
I episoden deler hun sine tanker om, hvordan vi som enkeltpersoner kan gøre en forskel, selv når det føles som om, de store beslutningstagere ser den anden vej.
Vi vender klimahåbet anno 2024-25 efter Donald Trump, under mottoet "drill baby drill," er blevet valgt som amerikansk præsident. Lige så vel som vi taler om vores personlige vaner om shopping af tøj, fødevarer og affaldssortering.
Daniella fortæller også, hvad der driver hende, og hvorfor hun afslutter sine opslag med budskabet: NO SURRENDER.
Lyt med i dette ærlige - og forhåbentligt inspirerende - afsnit af
Svendborg Stemmer med Daniella Schmidt.