Da Lisbeth som 19 årig bliver ramt af en depression, er det starten på mange år i mørke, som bl.a. betyder medicinering, selvmordstanker og flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling; men med støtte, hjælp og målrettet indsats begynder Lisbeth at ane lys for enden af tunnelen.

Hun får det så godt, at hun kan begynde at holde foredrag og fortælle andre om de mørke år i hendes liv, men glæden og den fuldkomne frihed oplever Lisbeth først, da Gud fuldstændig overraskende åbenbarer sig for hende.

I dag lever Lisbeth et liv med Gud i centrum, og hun har for nylig udgivet en digtsamling med 100 opmuntrende og trosstyrkende digte i bogen “Himmeljubel”.

“I Guds hånd er jeg frisk og frejdig at finde.

Han er mit ly for alverdens hvirvlende vinde.

Der har vi gode samtaler om livet, dette og hint, hvad går ikke, hvad er planen, hvem har det fint.

Tænk, at mennesker kan have snakke med Gud, en brudgoms fælles planlægning med sin brud.

Jesus gik på jorden - mennesker som du og jeg, korsfæstet i vort sted, sandelig, Gud elsker dig”. Digt 46 🤍