Pædagogisk kvarter

117. Børn skal føle sig værdifulde og betydningsfulde. Om relationskompetence i praksis? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Brandt


Listen Later

”Når vi arbejder med vores relationskompetence, får vi ikke bare bedre kontakt til børnene – vi får også øje på alt det, der faktisk virker.”

Sådan siger pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandt, som igen i denne uge gæster ”Pædagogisk kvarter” sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I programmet fortæller de, hvorfor relationskompetence er en forudsætning for at skabe udvikling, trivsel og tryghed – og hvordan små ændringer i den voksnes adfærd kan få stor betydning for børnene.

”Vi, der arbejder med mennesker, er jo selv redskabet. Derfor er det afgørende, at vi har blik for, hvad vi bringer med os ind i relationen – med vores stemmer, ansigter og måde at være på,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Sammen gennemgår de fem kendetegn på god relationskompetence, som skoleforsker Louise Klinge har udviklet, og de giver samtidig konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.

Lyt med og få inspiration til:

• Hvordan du styrker din professionelle relationskompetence
• Hvordan du skaber bedre kontakt og mindre modstand
• Hvorfor det virker at fokusere på det, der lykkes

Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Pædagogisk kvarterBy Socialt Indblik