”Jeg skulle blive min egen bedste ven. Den sætning blev min rygrad i alt det, der var bøvlet og svært i vildmarken”.
 
Det fortæller Heidi Lykke Nissen, der var én af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.
 
Og netop den sætning kan vi alle lære meget af, fortæller Heidi Lykke Nissen, der er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud.
 
Før Heidi nåede ud i vildmarken, havde hun besluttet sig for, at hun skulle tale pænt til sig selv og ikke falde i den fælde, som hun har set andre deltagere i de forrige sæsoner af programmet falde for.
 
”Jeg havde set, hvordan folk begyndte at råbe ad sig selv og blev meget ukærlige ved sig selv,” siger Heidi, der i pressede situationer måtte sige sætningen højt for sig selv for at bevare det nådige blik på sig selv.
 
”Jeg havde ikke råd til at blive sur på mig selv. Det koster virkelig dyrt energimæssigt. Ja, det gør det jo i alle situationer, tænker jeg,” siger Heidi Lykke Nissen.
 
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter, ser også, hvordan det koster på fagligheden, når man bliver presset og retter krikken mod sig selv.
 
”Vil man virkelig tale så grimt til sig selv, hvis man stod og så på sig selv som en fireårig eller femårig? Vil man der sige, ”åh din idiot, du fattede ikke en skid, nu lykkes du heller ikke igen?” Det gør, at vi mister arbejdsglæden, vi mister tilliden til os selv, og det får betydning for kvaliteten af den pædagogik, vi kan levere. Altså, fordi hvis vi er helt drænede og kede af det, så smitter det,” siger hun.
 
Lyt med og hør, hvad vi taber ved at skælde os selv ud, hvordan vi kan blive ”vores egen bedste ven”, og hvad vi alle vinder ved at have det nådige blik på os selv.

Heidi Lykke Nissen er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken.

Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber 

LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske kvalitet

"Jeg pakkede alle mine teorier i min rygsæk og tog ud og undersøgte, om det faktisk hænger sammen i en presset sammenhæng."

Sådan beskriver Heidi Lykke Nissen sit afsæt for at deltage i DR's program ”Alene i Vildmarken”, hvor hun tilbragte 28 dage alene i vildmarken i Finland.

I denne uge er hun gæst i Pædagogisk Kvarter for at fortælle, hvad de 28 dage har lært hende om at leve – og lede – en arbejdsdag.

Erfaringerne fra vildmarken har skærpet Heidis blik for, hvor meget pædagogisk praksis styres af vane frem for refleksion.

"Vi kommer til at tro, at det, vi altid har gjort, skal vi blive ved med at gøre."

Derfor peger hun på et spørgsmål, hun mener, dagtilbud bør turde stille sig selv langt oftere:

"Det der lillebitte spørgsmål om, hvorfor gør vi, som vi gør, oplever jeg som noget af det vigtigste, vi skal turde blive ved med at spørge hinanden om."

Anja Kristine Hvidberg Olsen genkender problemstillingen fra sit arbejde med ledere i sektoren.

"Vi får faktisk lige nu en masse henvendelser fra ledere, der ser, at de har enormt dygtigt kvalificeret personale, men de oplever, at personalet nærmest har glemt alt det, der er essensen af det, mennesker udvikler sig af, på grund af alle de krav, alle de ting, de skal dokumentere."

Heidi fortæller også om et lille øjeblik fra sit arbejde i et dagtilbud, hvor en dreng bliver spurgt, om han var glad for dagens aktiviteter – og svarer igen med spørgsmålet:

"Ja, jeg var glad, men var du?"Lyt med og få et indblik i, hvordan begrænsning, nærvær og et skarpere blik for hverdagens vaner kan give pædagoger og ledere mere overskud i arbejdsdagen.

Heidi Lykke Nissen er lærer­uddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog ”Ud af vildmarken”.

Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber 

LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske kvalitet

For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne. 

Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske også lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”. 

”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og om at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke: Hvordan kan vi lave mindre grupper og nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. 

Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne

Programmet er udgivet af Socialt Indblik Få nyhedsbrevet

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber

”Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.” 

Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.

I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og

i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.

”Altså i virkeligheden, så er jeg mest i mit hoved. Jeg har også oplevet det i forskellige terapeutiske sammenhænge, hvor jeg faktisk ønsker at komme ned i kroppen. Men det er noget, der er enormt svært for mig, når jeg bliver tvunget derned af en eller anden behandler. Bare det at trække vejret kan nogle gange være svært for mig. Så det er noget, jeg er utrænet i, og det er noget, jeg øver mig på. Og det er noget jeg kontinuerligt skal øve mig på,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Mie Moltke har selv levet af at bruge kroppen. Men det betød ifølge hende selv ikke, at hun nødvendigvis havde kontakt med den.  

”Jeg er gået fra at bruge min krop til at præstere, danse for at være dygtig, vinde så meget som muligt, til at det nu i dag er helt modsat. Nu er min krop blevet min daglige guidance til, hvordan jeg har det. Men for mig er dansen blevet en måde, jeg hele tiden tjekker ind i mig selv på. Og det er der, de største forandringer for mig er sket. Det er gennem en bevægelse. Så i dag er krop og bevægelse blevet mit allervigtigste hjem,” siger Mie Molte. 

I programmet fortæller hun om at være i hovedet hele tiden, om betydningen af at få kontakt med kroppen, og om hvad dansen har gjort for hende selv og de mennesker, som hun arbejder med.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.

”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”. 

Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.

I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.  

Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv.

Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset. 

Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.

”En af mine allerstørste bekymringer er, at mange af de udviklende øjeblikke er truede.”

Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor hun sammen med psykolog Malene Angelo sætter fokus på kvaliteten i danske dagtilbud – og på, hvad der skal til for at styrke den.

For hvad sker der med børn, når der mangler tid til nærvær, omsorg og samspil med de voksne? Og hvorfor handler kvalitet om langt mere end normeringer?

I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo om, hvorfor kvalitet i dagtilbud først og fremmest handler om relationer, omsorg og faglig refleksion – og hvorfor de første leveår er afgørende for resten af livet.

”For børnene er venskaber og legekammerater det allervigtigste. Vejen dertil er de voksne,” siger Malene Angelo.

Samtidig peger de på, at kvalitet ikke alene afhænger af, hvor mange voksne der er til stede, men også af deres faglighed, de rammer de arbejder under og muligheden for fælles faglig refleksion.

Begge peger samtidig på, at læringsdagsordener, dokumentation og andre krav kan flytte de voksnes opmærksomhed væk fra det vigtigste: samspillet med børnene.

”Vi har utrolig meget viden om, hvad børn har brug for. Men det er, som om vi ikke rigtig lytter til den og får omsat den til handling,” siger Malene Angelo.

Lyt med og få et indblik i, hvad der kendetegner kvalitet i dagtilbud, og hvad der lige nu truer kvaliteten.

Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber

Omsorg er fundamentet i alt pædagogisk arbejde. Alligevel kan det være svært at sætte ord på, hvad omsorg egentlig er, og hvordan man holder fast i den, når mange børn kalder på de voksnes opmærksomhed.

Det fortæller psykolog Malene Angelo i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor det handler om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan blive en del af hverdagen i dagtilbud.I den forrige episode blev omsorgsgrebet introduceret.

Denne gang handler det om, hvordan modellen kan bruges i praksis – fra morgensamlingen og puslesituationen til personalemøder, MUS-samtaler og samarbejdet med forældrene.

Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke den pædagogiske faglighed og gøre det lettere at fastholde fokus på det, der er vigtigst, når hverdagen bliver travl.

”Det handler ikke om et nyt koncept. Det handler om at prioritere omsorgen højere,” siger Malene Angelo.

I programmet fortæller hun blandt andet, hvordan omsorgsgrebet kan bruges som fælles refleksionsredskab, der hjælper medarbejdere med at se situationer fra barnets perspektiv og finde nye handlemuligheder sammen.

Samtidig peger Anja Kristine Hvidberg Olsen på, at et fælles sprog også kan legitimere den tid, pædagoger bruger på nærvær og relationer.

Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke samarbejdet i personalegruppen, understøtte den pædagogiske dømmekraft og være med til at skabe en kultur, hvor omsorg ikke bliver fundamentet for det pædagogiske arbejde.

Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.

Se mere om Omsorgsgrebet her.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi udviklede omsorgsgrebet, fordi vi mente, der manglede et sprog for omsorg.”

Sådan siger psykolog Malene Angelo i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvordan pædagoger kan arbejde mere bevidst med omsorg i hverdagen.

For hvad er omsorg egentlig? Hvordan ved man, hvad et barn har brug for i en konkret situation? Og hvordan taler man med kolleger om omsorg, hvis man ikke har et fælles sprog?

Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo, der sammen med sin kollega i Børns Vilkår, Dorte Rudi Andersen, har udviklet Omsorgsgrebet – en model, der omsætter viden fra blandt andet tilknytningsteori og udviklingspsykologi til konkrete greb i dagtilbud.

”Det handler ikke om at vurdere omsorg, men om at kvalificere den,” siger Malene Angelo.

I programmet fortæller Malene Angelo, hvordan omsorgsgrebet bygger på barnets to grundlæggende behov: behovet for nærhed og behovet for udforskning. I omsorgsgrebet er det illustreret ved den store og den lille hånd.

”Når børn er frustrerede og kede af det, skal de først opleve, at de bliver set, hørt og forstået. Derefter kan vi hjælpe dem videre,” siger hun.

Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan være med til at styrke både kvaliteten i dagtilbud og de relationer, børn møder hver dag.

Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen ”Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud”.

Se mere om Omsorgsgrebet her.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.”

Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om den skole, vi har i dag – og den skole, vi kunne skabe, hvis vi tog afsæt i det, vi ved om børn, læring og udvikling.

I de senere år har debatten om skolen ofte handlet om børnesyn. Men ifølge Louise Klinge bygger den danske folkeskole stadig på mange af de samme strukturer, som den gjorde for generationer siden.

Klasseværelset, skemaet og forestillingen om, at alle børn skal lære det samme på samme tid, fylder fortsat. Og det er selvom forskning peger på, at børn lærer gennem nysgerrighed, relationer, leg, deltagelse og bevægelse.

Programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om, hvorfor så mange børn fortsat oplever skolen som et sted, de skal tilpasse sig, frem for et sted, der tager afsæt i deres behov og måder at lære på.”Der er ikke nogen, der hellere vil lære end børn,” siger Louise Klinge.

I programmet fortæller hun også om sin vision for en mere menneskevenlig skole, hvor der er plads til både kroppen, fællesskabet, trygheden og den faglige fordybelse.

”Drømmeskolen kunne i høj grad ligne en SFO, med en hel masse faglig fordybelse,” siger hun.

Lyt med og få et indblik i, hvorfor Louise Klinge mener, at fremtidens skole ikke kræver et nyt børnesyn – men at vi faktisk begynder at omsætte det børnesyn, vi allerede har, til praksis.

Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen for Skole i morgen og er en del af forskernetværket NO!SE.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.”

Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation.

For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter?

Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer.

I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid.

Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres.

“Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge.

Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne.

Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.