Pædagogisk kvarter

"Sproget bliver på en måde en begrænsning til verden, hvis du ikke kan udtrykke, hvad du ønsker dig, hvad du har brug for hjælp til, eller er bange for."

Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", der er andet afsnit med ham som gæst. Denne gang handler det om sproglig bevidsthed i dagtilbud, og om hvordan pædagoger kan hjælpe børn til at få ord for det, de vil, har brug for og er bange for.

Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter”, peger på, at børn uden adgang til sproget nemt kan blive usynlige i fællesskabet. De børn, der kan sætte ord på sig selv, har lettere ved at samarbejde både med de andre børn og med pædagogerne."

De børn, der har adgang til at kunne sætte ord på sig selv, de bliver mere forudsigelige over for deres jævnaldrende,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. 

Som 18-årig pædagogmedhjælper på et fritidshjem oplevede Kasper Sørensen selv, hvor meget en fortalt historie kan flytte børns leg.

Da han opdagede, at de ikke lyttede til det, han sagde, begyndte han selv at fortælle historier. Børnene lyttede ikke bare efter – de blev inspireret og begyndte at lege helt nye lege, fortæller Kasper Sørensen.

Han har et konkret forslag til pædagoger, der gerne vil i gang, men synes det føles uvant at fortælle uden en bog: 

Tag en dyb indånding og giv det en chance – også selvom det kan føles farligt."Brug de minutter, hvor I alligevel venter, for eksempel på toget, og begynd på at fortælle en historie. Det kan være fra dit eget liv. Det behøver ikke være vildt. Det kan være om engang, du kørte med tog, missede et stop og stod af på en forkert station og skulle finde hjem.

"Lyt med og få konkrete idéer til, hvordan du som pædagog kan bruge sprog og fortælling til at hjælpe børn med at få ord for det, de vil sige, og til at invitere dem ind i fællesskabet.

Kasper Sørensen er fortæller og underviser i fortælling. Han er forfatter til bogen ”Den Sproglige Motorvej” og driver BestTellers på Vesterbro.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

"Menneskets hjerne kan forestille sig stort set hvad som helst. Hvis vi allerførst kan male et billede inde i sindet hos lytteren, kan vi sende nogle karakterer eller personer ind igennem det billede, og så er lytteren inviteret til at være med."

Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", hvor han fortæller om, hvordan pædagoger og lærere kan bruge historiefortælling som fagligt redskab.

Kasper Sørensen har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”, der blandt andet rummer et kapitel om, hvordan man som pædagog kan bruge fortællekunsten.

Sproget kan gøre det abstrakte konkret for et barn – og dermed skabe tryghed i situationer, der ellers virker uoverskuelige, fortæller han.

Fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, Anja Kristine Hvidberg Olsen, er enig i, at fortællingen kan styrke pædagogikken.

"Sproget er enormt magtfuldt, tænker jeg altid. Vi kan bruge sproget til at hjælpe nogle af de børn, der for eksempel er på kanten af et fællesskab, ind i et fællesskab – ved at lyse på dem, give dem positiv opmærksomhed," siger hun.

Kasper Sørensen introducerer i programmet en række af sine redskaber til at fortælle historier.

Blandt andre de tre "sprogspor" – ydre liv, indre liv og handling – som hver rammer forskellige steder i hjernen, og som kan bruges til at fortælle den samme historie på flere måder, alt efter hvor modent et barns sprog er.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan historiefortælling kan bruges som et konkret pædagogisk redskab. Og få et indblik i, hvordan du kan fortælle historier frem for at opremse fakta.

Kasper Sørensen er fortæller og driver BestTellers på Vesterbro, hvor han underviser i fortælling. Han har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

"Som samfund har vi jo brug for at vide, hvad der foregår. Vi har brug for, at pædagogerne fortæller os alle sammen, hvordan deres arbejdsvilkår er, og dermed hvordan børnenes og familiernes levevilkår er”.

Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i tredje og sidste afsnit af serien med hende i ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om ytringsfrihed blandt velfærdsprofessionelle.

Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i programmet, beskriver det spændingsfelt, som hun ofte møder ude i praksis. At man gerne vil tale højt om vilkårene, men i praksis kan det på flere måder være svært.

"Man vil som pædagog gerne tale sit fag op, og man vil gerne fortælle forældrene, at de gør det her kæmpe stykke arbejde hver dag. Samtidig er der den lille stemme, der siger: ”jeg stod faktisk med alle de her børn, og jeg havde slet ikke mulighed for at give dem alt det, jeg vidste, de havde brug for," siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der godt mærker, at ytringsfriheden måske ikke altid eksisterer i praksis.

Dorthe Birkmose peger på, at personalets frygt for at tale åbent sjældent handler om at blive fyret.

”Men så er der eksklusionen. Det, at de andre ikke kan udholde og høre på, hvad man har at sige, og at de måske synes, man er mærkelig eller forkert eller upassende. At der bliver så mærkeligt stille omkring en. Og det er altså mere barskt, end man lige skulle tro. Fordi vi mennesker er sociale, og det betyder, vi har brug for at være en del af fællesskabet. Så vi kan være reelt bange for at blive ekskluderet fra det her fællesskab, hvis vi siger noget, som gruppen ikke kan tåle at høre," fortæller Dorthe Birkmose, der særligt peger på lederne.

"Jeg tænker, at det er lederes ytringsfrihed, som er allermest knægtet. Ydmygelsen og eksklusionen ved at blive gjort forkert, som værende den, der sagde noget, de andre ikke kunne tåle at høre, er benhård for de her ledere, som i forvejen kan føle sig rigtig alene."

Dorthe Birkmose ser omvendt, at når det lykkes at tale frit om det svære, så kan det skabe en stærk bevægelse.

"Håbet ligger i, at vi kan tale om det svære. Det, som for alvor gør os håbefulde, er, at man bliver forstået, og at der er nogen, som ser det på samme måde – eller selv hvis de ikke gør, har en dyb respekt for, at det kan vi godt være uenige om."

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor ytringsfrihed er en forudsætning for at kunne tale om moralsk stress og forråelse – og hvorfor Dorthe Birkmose mener, at håbet ligger i at turde tale om dem sammen.

Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne "Når gode mennesker handler ondt" og "Moralsk stress – når vilkårene er problemet".

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. 

ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?

"Man kan sit fag, og man ved, hvad der skal til. Men rammerne og vilkårene forhindrer én i at udføre sit fag på en måde, hvor man kan være stolt."

Sådan definerer psykolog Dorthe Birkmose moralsk stress i denne uges udgave af "Pædagogisk kvarter".

Hun trækker en klar linje til forrige uges samtale om forråelse.

"Ved den moralske stress mærker du det, du føler det, du tænker, at det her er forkert. Det er meningsløst. Jeg kan ikke stå inden for det. Og så er modsætningen forråelsen, hvor man simpelthen gør sig kold og ligeglad for at slippe for at mærke det."

Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, kender selv den moralske stress fra sit eget arbejde som konsulent, hvor hun besøgte et dagtilbud med et stort lokale fuldt af grædende børn og magtesløst personale.

”Jeg har været rundt i rigtig mange dagtilbud engang. Engang måtte jeg sætte mig ud i bilen og græde, fordi det var så voldsomt at se personalet, der var så magtesløse. De ville faktisk rigtig gerne give den nødvendige omsorg, og udlåne deres nærvær. Men rammerne var ikke til det," fortæller hun.

Dorthe Birkmose peger på, at den moralske stress ikke er en almindelig dårlig samvittighed, men noget mere gennemgribende.

"Det giver ingen mening, at jeg skal være ansat, hvis jeg ikke kan få lov til at bruge min faglighed. Hvorfor skulle jeg så have en uddannelse?" siger hun.

Netop derfor kan moralsk stress ifølge Dorthe Birkmose ikke løses individuelt.

"Moralsk stress er en sund reaktion på nogle arbejdsvilkår, som er forringet. Det er et organisatorisk problem, og organisatoriske problemer skal løses organisatorisk. Man kan ikke hvile sig ud af en dårlig samvittighed."

Og den moralske stress handler ikke blot om medarbejdere og ledere.

"Når vi snakker om moralsk stress hos medarbejdere og ledere, så taler vi også om systemstress hos børn og familier. Det er præcis den samme reaktion, når systemet ikke fungerer, når der ikke er hjælp at få, når man skal kæmpe for at få bare en lille smule ekstra hjælp til sit barn og sin familie. Så når vi taler om pædagogernes og lærernes arbejdsvilkår, så taler vi også om børnenes levevilkår. Og det er det, der gør det så vigtigt," siger Dorthe Birkmose.

Lyt med og bliv klogere på moralsk stress, hvorfor moralsk stress ikke kan løses individuelt, og hvad der ifølge Dorthe Birkmose skal til for at skabe bedre vilkår for både medarbejdere og borgere.

Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. 

ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?

”Det er ikke forråelsen, vi skal tale om. For hvis forråelsen dukker op, så er det jo fordi, den tjener en funktion. Det er en beskyttelse. Og det er ikke beskyttelsen, at vi skal kigge på. Det er ikke mestringsstrategierne, som er interessante. Det er jo: Hvad er det, der skal mestres? Hvad er det, der er blevet for svært?” 

Det fortæller Dorthe Birkmose i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om forråelse.

Hvorfor opstår den? Og hvordan kan vi arbejde med det, der ligger bag forråelsen.

"Forråelsen kan opstå, når man som menneske indimellem har nogle tanker, følelser og bekymringer, som man ikke kan håndtere. Så kan man ty til forråelsen i et forsøg på at lægge låg på, ved ikke at tænke, føle, og bekymre sig om det,” siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

"Der, hvor man retter vreden ud ad eller gør sig selv kold overfor andre mennesker, der bliver sådan en mærkelig ro. Det er ikke særlig sundt, og i virkeligheden ikke særlig rart. Men alligevel lindrer det her og nu, fordi afmagtsfølelserne forsvinder, i hvert fald for en stund."

Og forråelsen kan vi alle blive ramt af, fortæller både Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter. Hun har også mærket forråelsen hos sig selv.

”Forråelsen kan vi ikke uddanne os ud af. Det er ikke et spørgsmål om bare at være empatisk nok,  veluddannet nok, eller intelligent nok. Vi er bare mennesker. Og nogle gange bliver vi afmægtige, og nogle gange er vi en del af en gruppe, hvor afmagtsfølelserne fylder. Så gør vi, hvad vi nu kan gøre for at få de afmagtsfølelser til at lægge sig. Og hvis der er noget, der er effektivt for os mennesker, så er det at skabe en fælles fjende," siger Dorthe Birkmose, der advarer mod, at vi forsøger at imødegå forråelsen ved at udskamme de medarbejdere, der optræder forrået.  

”Når forråelsen så dukker op, så taler vi ikke om det, men vi taler om sliddet. Man skal ikke skamme sig over at blive stresset, for det sker kun for mennesker, der arbejder rigtig hårdt længe og bruger sig selv. Det skal man ikke skamme sig over. Omsorgstræthed skal man ikke skamme sig over, for det er fordi, man har ydet så meget omsorg for så mange mennesker, at man næsten ikke har mere at give af”.  

Lyt med og hør, hvorfor forråelsen kan brede sig i selv stærke pædagogiske miljøer. Hvorfor vi ikke skal tale så meget om forråelsen. Og hvad vi så skal tale om?

Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne Når gode mennesker handler ondt og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

ANNONCE: Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?

"Jeg opdagede, at jeg egentlig måske mest har brugt min krop som et transportmiddel for mit hoved."

Sådan siger Heidi Lykke Nissen i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om kroppen som faglig medspiller.

Heidi Lykke Nissen var en af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.  

Til daglig er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud.

På trods af et liv med fysisk aktivitet og en faglig baggrund i hjerne, følelser og regulering gik det op for hende derude, hvor lidt hun i virkeligheden havde lyttet til sin egen krop. Sulten og gamle frostskader, der sprang op i fødderne, tvang hende til at sætte tempoet ned.

"Jeg var nødt til at tage pauser, og i pausen trak jeg mig ind i min sovepose og sad og masserede mine led. Det var simpelthen adgangen til en helt anden måde at opleve mig selv i livet på. Jeg er 51 år gammel, og det var måske første gang, jeg virkelig har mærket mine fødder."

Heidi Lykke Nissen peger på, at hun i årevis har overhørt kroppens signaler – noget, hun genkender hos mange i det pædagogiske arbejde.

"Når jeg er i pædagogisk praksis, oplever jeg noget vidunderligt pædagogisk personale, som måske er trætte – og jeg drømmer om, at vi var bedre til at hjælpe dem til at mærke deres krop lige nu og her."

Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter” peger på, hvad det også betyder for børnene, når de voksne omkring dem er i kontakt med deres egen krop.

"Børn har jo bare en intuitiv adgang til deres krop. Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper dem med at fastholde den adgang hele livet."

Hjemme fra vildmarken har Heidi holdt fast i det, hun lærte om at lytte til kroppen.  

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor kroppen ifølge Heidi Lykke Nissen er et af vores mest oversete redskaber i det pædagogiske arbejde – og hvordan man som pædagog selv kan begynde at lytte mere til den, midt i en travl hverdag.

Heidi Lykke Nissen er lærer­uddannet og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken, og i september udkommer en bog om forældresamarbejde.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Jeg skulle blive min egen bedste ven. Den sætning blev min rygrad i alt det, der var bøvlet og svært i vildmarken”.
 
Det fortæller Heidi Lykke Nissen, der var én af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.
 
Og netop den sætning kan vi alle lære meget af, fortæller Heidi Lykke Nissen, der er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud.
 
Før Heidi nåede ud i vildmarken, havde hun besluttet sig for, at hun skulle tale pænt til sig selv og ikke falde i den fælde, som hun har set andre deltagere i de forrige sæsoner af programmet falde for.
 
”Jeg havde set, hvordan folk begyndte at råbe ad sig selv og blev meget ukærlige ved sig selv,” siger Heidi, der i pressede situationer måtte sige sætningen højt for sig selv for at bevare det nådige blik på sig selv.
 
”Jeg havde ikke råd til at blive sur på mig selv. Det koster virkelig dyrt energimæssigt. Ja, det gør det jo i alle situationer, tænker jeg,” siger Heidi Lykke Nissen.
 
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter, ser også, hvordan det koster på fagligheden, når man bliver presset og retter krikken mod sig selv.
 
”Vil man virkelig tale så grimt til sig selv, hvis man stod og så på sig selv som en fireårig eller femårig? Vil man der sige, ”åh din idiot, du fattede ikke en skid, nu lykkes du heller ikke igen?” Det gør, at vi mister arbejdsglæden, vi mister tilliden til os selv, og det får betydning for kvaliteten af den pædagogik, vi kan levere. Altså, fordi hvis vi er helt drænede og kede af det, så smitter det,” siger hun.
 
Lyt med og hør, hvad vi taber ved at skælde os selv ud, hvordan vi kan blive ”vores egen bedste ven”, og hvad vi alle vinder ved at have det nådige blik på os selv.

Heidi Lykke Nissen er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken.

Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber 

LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske kvalitet

"Jeg pakkede alle mine teorier i min rygsæk og tog ud og undersøgte, om det faktisk hænger sammen i en presset sammenhæng."

Sådan beskriver Heidi Lykke Nissen sit afsæt for at deltage i DR's program ”Alene i Vildmarken”, hvor hun tilbragte 28 dage alene i vildmarken i Finland.

I denne uge er hun gæst i Pædagogisk Kvarter for at fortælle, hvad de 28 dage har lært hende om at leve – og lede – en arbejdsdag.

Erfaringerne fra vildmarken har skærpet Heidis blik for, hvor meget pædagogisk praksis styres af vane frem for refleksion.

"Vi kommer til at tro, at det, vi altid har gjort, skal vi blive ved med at gøre."

Derfor peger hun på et spørgsmål, hun mener, dagtilbud bør turde stille sig selv langt oftere:

"Det der lillebitte spørgsmål om, hvorfor gør vi, som vi gør, oplever jeg som noget af det vigtigste, vi skal turde blive ved med at spørge hinanden om."

Anja Kristine Hvidberg Olsen genkender problemstillingen fra sit arbejde med ledere i sektoren.

"Vi får faktisk lige nu en masse henvendelser fra ledere, der ser, at de har enormt dygtigt kvalificeret personale, men de oplever, at personalet nærmest har glemt alt det, der er essensen af det, mennesker udvikler sig af, på grund af alle de krav, alle de ting, de skal dokumentere."

Heidi fortæller også om et lille øjeblik fra sit arbejde i et dagtilbud, hvor en dreng bliver spurgt, om han var glad for dagens aktiviteter – og svarer igen med spørgsmålet:

"Ja, jeg var glad, men var du?"Lyt med og få et indblik i, hvordan begrænsning, nærvær og et skarpere blik for hverdagens vaner kan give pædagoger og ledere mere overskud i arbejdsdagen.

Heidi Lykke Nissen er lærer­uddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog ”Ud af vildmarken”.

Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber 

LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske kvalitet

For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne. 

Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske også lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”. 

”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og om at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke: Hvordan kan vi lave mindre grupper og nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. 

Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne

Programmet er udgivet af Socialt Indblik Få nyhedsbrevet

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber

”Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.” 

Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.

I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og

i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.

”Altså i virkeligheden, så er jeg mest i mit hoved. Jeg har også oplevet det i forskellige terapeutiske sammenhænge, hvor jeg faktisk ønsker at komme ned i kroppen. Men det er noget, der er enormt svært for mig, når jeg bliver tvunget derned af en eller anden behandler. Bare det at trække vejret kan nogle gange være svært for mig. Så det er noget, jeg er utrænet i, og det er noget, jeg øver mig på. Og det er noget jeg kontinuerligt skal øve mig på,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Mie Moltke har selv levet af at bruge kroppen. Men det betød ifølge hende selv ikke, at hun nødvendigvis havde kontakt med den.  

”Jeg er gået fra at bruge min krop til at præstere, danse for at være dygtig, vinde så meget som muligt, til at det nu i dag er helt modsat. Nu er min krop blevet min daglige guidance til, hvordan jeg har det. Men for mig er dansen blevet en måde, jeg hele tiden tjekker ind i mig selv på. Og det er der, de største forandringer for mig er sket. Det er gennem en bevægelse. Så i dag er krop og bevægelse blevet mit allervigtigste hjem,” siger Mie Molte. 

I programmet fortæller hun om at være i hovedet hele tiden, om betydningen af at få kontakt med kroppen, og om hvad dansen har gjort for hende selv og de mennesker, som hun arbejder med.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.