”Når vi leder efter det, der lykkes, begynder det at vokse,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om det ressourceorienterede børnesyn – og hvad der sker, når pædagoger bevidst retter blikket mod det, børnene kan, i stedet for det, de ikke kan.

Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Tina Emborg Sørensen, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Akkaleje i Roskilde Kommune.

Her arbejder de målrettet med at se børn som ressourcefulde – også når noget er svært.“Vi insisterer på at få øje på, at børn er ressourcefulde. De ved ret meget om sig selv og kommunikerer på mange måder – også når det ikke er med ord,” siger Tina Emborg Sørensen.

Når de voksne ændrer blik, ændrer det også dynamikken i børnegruppen. Børnene begynder i højere grad at få øje på hinandens styrker – og deres egen betydning i fællesskabet, fortæller Tina Emborg Sørensen.

“Børn får øje på ressourcerne i hinanden og i sig selv. At de faktisk kan være betydningsfulde for andre børn,” siger hun.Men det kræver en vedvarende indsats. For i en travl hverdag, hvor konflikter opstår, og tempoet er højt, kan det være lettere at reagere på det, der går galt, end at blive nysgerrig på det, der ligger bag.

Ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen spiller de voksne en afgørende rolle i, hvordan børn bliver set – både af sig selv og af hinanden.

“Børnene kigger på os. De aflæser, hvad vi synes om det enkelte barn. Det er sådan, status bliver skabt i børnegruppen,” siger hun.

I episoden får du også et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde ressourceorienteret i praksis. Også i de situationer, hvor noget er svært.“Vi vokser alle sammen, når nogen kigger på os med gavmilde øjne,” siger Tina Emborg Sørensen.

Lyt med og få et indblik i, hvordan et ressourceorienteret børnesyn kan styrke både relationer, fællesskaber og børns oplevelse af sig selv.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Alle børn har ikke det samme behov. De er forskellige, og så skal vi også gøre pædagogikken forskellig”. 

I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om at følge sin intuition og pædagogiske dømmekraft – og hvordan man så lykkes med det i en presset og travl hverdag. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Karina Kejlstrup, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Nordstjerne, som er et dagtilbud i Roskilde Kommune.

”Vi skal som pædagoger turde følge den intuition, der opstår omkring et barn. Vores dømmekraft bliver vigtig, fordi vi ofte står og skal tage hurtige beslutninger,” siger Karina Kejlstrup, der har fravalgt faste pædagogiske tilgange eller metoder og i stedet vil fremme den enkelte pædagogs dømmekraft.

Når pædagogikken ikke ligger fast i én metode, bliver det afgørende, at medarbejderne kan justere undervejs – og at der er plads til at ramme ved siden af.

“Man må gerne fejle. Så har vi en dialog omkring det,” siger Karina Kejlstrup.

Hun peger på, at en fleksibel pædagogik kræver psykologisk tryghed, stærke relationer mellem kolleger og en kultur, hvor man tør forstyrre hinandens praksis og hjælpe hinanden i situationen.

I Dagtilbuddet Nordstjernen arbejder de blandt andet med korte faglige sparringer midt i hverdagen – det, de kalder gulvsparring – hvor små justeringer kan gøre en stor forskel.

“Alle de der små justeringer i praksis, det gør en verden til forskel for barnet og for de voksne,” siger Karina Kejlstrup.

Lyt med og få et indblik i, hvordan pædagogikken kan tilpasses det enkelte barn, og hvad det kræver at skabe en praksis, hvor faglig dømmekraft er det vigtigste redskab.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Kan børne-tv være designet til at få børnene til at gøre noget, der er imod deres egne interesser?

Ja, det kan det, fortæller psykolog David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper børn, unge og voksne til en bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.

Han fortæller i podcasten ”Pædagogisk kvarter”, hvordan børneindhold er designet til at fastholde børnene klinet til skærmen ene og alene for at udnytte deres skærmforbrug til kommercielt formål, der blandt andet handler om at høste en masse data, som bruges til at ramme dem med annoncer.

“Der er dele af teknologien, som er bygget op omkring en markedslogik, hvor de tjener deres penge på vores tid og opmærksomhed,” siger David Madsen.

Programmet er det tredje i en lille trilogi, hvor David Madsen taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om behovet for, at vi sætter langt mere fokus på brugen af sociale medier og skærme i både hjemmet og dagtilbuddet.

For David Madsen er det ikke skærmen i sig selv, der er problemet. Det er indholdet. Og han skelner derfor mellem det, han kalder “sukkerskærm” og “grøntsagsskærm”.

Mens grøntsagsskærmen kan understøtte relationer, fordybelse og udvikling, er sukkerskærmen kendetegnet ved indhold, der er designet til at fastholde opmærksomhed længst muligt – også selvom det ikke er i barnets interesse.

Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil, når børn fastholdes på skærmen – og hvordan voksne kan være med til at give dem noget af friheden tilbage.

David Madsen er psykolog i psykolog- og lægehuset Dabeco. Han har desuden en efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

“Der er rigtig meget, der bliver taget fra os i den her teknologiske tidsalder. Når man får styr på det her, så giver man friheden tilbage til forældrene, til forældreskabet, til børnene.”

Sådan siger psykolog David Madsen i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om de voksnes skærmbrug, og hvad det betyder for børn og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

Gæst i programmet er igen David Madsen, der arbejder med digital afhængighed og snart udkommer med bogen Koordinater, der netop handler om at sætte retning for børn og unge i en digital verden.

I en samtale med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han, at det ikke kun handler om børnenes skærmtid. Det handler i høj grad om de voksnes.

For når opmærksomheden flyttes fra barnet til skærmen, kan det få betydning for både tilknytning, tryghed og sprogudvikling.

Selv korte afbrydelser i kontakten kan mærkes – og det er ikke kun et spørgsmål om hjemmet, men også om hverdagen i dagtilbuddet.

“Det her, det er fra vugge til grav,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og peger på, at mennesker er dybt afhængige af kontakt og nærvær.

Og skærmen er ikke neutral, når den er til stede i dagtilbuddet. Heller ikke selvom den bruges som arbejdsredskab.

“For børn er det ikke en arbejds-iPad. De ser jo et underholdningsunivers,” siger David Madsen.

Begge peger på, at pædagoger har en vigtig rolle både i at skabe tydelige rammer i dagtilbuddet og i at gå i dialog med forældre om børns digitale liv.

Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil i de små øjeblikke af kontakt. Og hør, hvorfor arbejdet med skærme i virkeligheden også handler om at give tid, nærvær og frihed tilbage til børn og voksne.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Link til det kursus, som David Madsen omtaler.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

“Det er vores liv. Men det er også en barndom, det er et småbørnsliv, og det er et forældreskab.”

Sådan siger psykolog David Madsen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor vi ser nærmere på, hvad sociale medier og digitale vaner betyder for børn – og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

Gæst i programmet er David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper både mennesker og kommuner med at skabe bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.I afsnittet peger han på, at børn i dag vokser op i en virkelighed, hvor deres opmærksomhed konstant bliver udfordret af teknologier, der er designet til at fastholde den.

“Er det os, der bruger teknologien, eller er det teknologien, der bruger os?” spørger David Madsen, der mener, at man også som pædagog er nødt til at forholde sig til børnenes digitale liv.

For pædagoger får det nemlig helt konkrete konsekvenser i hverdagen, fortæller David Madsen. Børn kan have sværere ved at finde ro, ved at indgå i relationer og ved at fastholde opmærksomhed, fordi de er vant til konstant stimulation fra skærme.

“Relationer og det bærende i dem, det er jo vores nærvær,” siger programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.

David Madsen udfordrer forestillingen om, at skærmen kan fungere som en pause i dagtilbud eller hjemme.

“Ipad-pausen, det er simpelthen noget, vi er nødt til at tage ud af vores vokabular,” siger David Madsen.

Skærmen skaber nemlig ikke ro, selvom vi måske forledes til at tro det, når vi ser på børnene.

I stedet kan den ydre ro nemlig dække over og forstærke indre uro.Samtalen peger samtidig på en risiko for, at børn kan gå under radaren. For når et barn sidder stille foran en skærm, kan det se roligt ud – men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet trives.

Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil for børn, når skærmen fylder en stor del af børnelivet. Og hvordan det påvirker pædagogers arbejde med relationer, opmærksomhed og trivsel i dagtilbud.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Hvad sker der, når pædagoger oplever, at det, de gør, faktisk virker?

I denne uges ”Pædagogisk kvarter” taler dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen med Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan hun har arbejdet målrettet med at implementere Marte Meo i fire dagtilbud.

I Dagtilbud Vest i Varde Kommune, hvor Marianne Morsing Hansen er leder, begyndte arbejdet med Marte Meo med få medarbejdere på kursus. Men hurtigt skete der noget. Motivation og nysgerrigheden spredte sig i takt med, at medarbejderne så, at det virkede.

Flere af kollegerne ville også med. Og metoden voksede fra enkeltstående forløb til en fælles faglig tilgang.

Alle medarbejdere skal i dag igennem en grunduddannelse i Marte Meo og med støtte fra en særlig intern Marte Meo-konsulent, der arbejder tæt på praksis, har de skabt en hverdag, hvor medarbejdere får konkrete redskaber – og hurtigt kan se effekten i samspillet med børnene.

Sammen med vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Marianne Morsing Hansen om, hvordan motivationen opstår, når man lykkes, hvordan det kan sprede sig i en organisation – og hvad det kræver af ledelsen at holde fast.Programmet er en fortsættelse af sidste uges program, der fortæller mere om metoden Marte Meo.

Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi ser en effekt hos barnet meget, meget hurtigt.”

Sådan siger dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.

Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen sætter hun spot på metoden Marte Meo og dens betydning for kvaliteten i dagtilbud.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Det vil sige, at hun er leder for i alt fire dagtilbud.

Da hun trådte til for seks år siden, var der behov for at løfte kvaliteten. Og Marianne Morsing Hansen valgte at arbejde systematisk med Marte Meo i de fire dagtilbud.

Marte Meo er en videobaseret analysemetode, hvor pædagoger filmer korte situationer fra hverdagen – for eksempel en spisesituation eller en leg – og analyserer samspillet mellem barn og voksen for at få øje på, hvad der allerede virker i relationen.

“Marte Meo betyder ved egen kraft, og meget kort så er det en videobaseret analysemetode, som handler om at få øje på alt det, vi lykkes med i samspillet, men i virkeligheden også hvad det er, der er børnenes udviklingsbehov,” forklarer programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Marianne Morsing Hansen fortæller, at arbejdet med metoden hurtigt gav effekt og styrkede kvaliteten i arbejdet med børnene. Og det samme har Anja Kristine Hvidberg Olsen oplevet flere steder.

“Det er ret vildt, hvor hurtigt der sker konkret ændring i praksis, som vi kan se,” siger hun.

I Dagtilbuddet Vest bruges videooptagelserne blandt andet i situationer, hvor medarbejderne oplever, at relationen til et barn er udfordret. Her kan analysen hjælpe med at få øje på små justeringer i samspillet, der kan styrke kontakten mellem barn og voksen.

“Det er den voksne, der skal justere sig i forhold til barnet,” siger Marianne Morsing Hansen, der også fortæller om den skepsis, mange medarbejdere kan føle i starten, når kameraet bliver taget frem – og hvordan og hvorfor den hurtigt forsvinder.

Lyt med og hør, hvordan Marte Meo gav pædagoger i Dagtilbuddet Vest i Varde et skarpere blik for samspillet med børnene. Og hvordan små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe mærkbare forandringer i hverdagen.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Det er jo en form for en forureningstilstand. At man kan gå ind i et rum og simpelthen mærke, at der er dårlig stemning. Og det smitter. Så hvis man er i rummet længe nok selv, så ender man med at blive smittet af det. 

Sådan siger Rikke Østergaard i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor emnet er følelsesforurening og hvordan vi kan rense og rydde op i den. 

"Vi bliver nødt til at se det som en egentlig forurening, som et olieudslip. Ikke at vi skal finde ud af, hvor det stammer fra nødvendigvis, men vi bliver nødt til at se det som, at det er forurenet, og det kan vi faktisk rense og rydde op i, og gøre noget ved,” sige Rikke Østergaard. 

Rikke Østergaard er sociolog. Hun bøgerne ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og  ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.

Sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Rikke Østergaard mere om, hvordan følelser kan forurene og smitte andre, og ikke mindst hvad vi så kan gøre for at undgå det.  

Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Der er nogle diskurser om, at enhver kan passe børn. Men det kan enhver ikke. For det er ikke pasning, der skal foregå i de danske dagtilbud. Det er understøttelse af menneskers udvikling.”

Sådan siger lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Prof­essionshøjskole Anja Marschall i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun sammen med programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, sætter fokus på kvalitet i dagtilbud.

Debatten om kvalitet handler nemlig alt for ofte blot om normeringer – og antallet af hænder – mener både Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen.

For hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i små børns hverdagsliv? Og hvorfor er det utilstrækkeligt kun at tale om “flere hænder”?

Samtalen giver lytteren gode argumenter til at imødegå udsagnet om, at en voksen er en voksen.

For pædagogik handler ikke blot om tilstedeværelse, men om faglighed, refleksion og evnen til at forstå børns udvikling, deltagelsesmuligheder og relationer.

”Det skal ikke bare være voksne. Det skal være særlige voksne, som har en særlig viden om den opgave, de står overfor,” siger Anja Marschall.

Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen uddyber, hvad uddannelse og faglighed betyder i praksis. Hvordan pædagoger læser situationer, understøtter fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for børn.

Også i hverdagens små øjeblikke, som ved måltidet, hvor pædagogik let kan blive erstattet af vaner og lydighedskultur.

Hør også, hvad kontinuiteten betyder. Når voksne forsvinder, forsvinder relationer og viden om børnene – og det kan have konsekvenser for både tryghed, tilknytning og trivsel.

Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi skal tilbage til alt det, som mennesker udvikler sig af og trives af. Og det kræver, at vi trækker tempoet ud af pædagogikken.”

Sådan lyder det i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fra lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Anja Marschall, der igen er gæst hos programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Afsnittet er en fortsættelse af sidste uges samtale om tempo i dagtilbud. Denne gang handler det om modtrækket: langsom pædagogik.

Langsom pædagogik handler ikke om at gøre ting i slowmotion eller om at lave mindre. Det handler om at skabe mulighed for fordybelse og nærvær i hverdagen.

Og om de små, næsten usynlige justeringer, som kun kan finde sted, når pædagogen er nærværende og fuldt til stede.

”Det er ikke en metode. Det er et fagligt ståsted,” understreger Anja Marschall.

Hun giver eksempler på, hvordan et lille pædagogisk greb hjælper et barn ind i en leg sammen med andre børn uden at afbryde den. En situation, der viser, hvordan dyb faglighed og kendskab til børnene kan skabe nye deltagelsesmuligheder her og nu.

Samtalen kredser også om behovet for at give hinanden lov til at være ”på børnene”, og om hvordan opgaver og roller kan fordeles, så nærværet ikke bliver det usynlige arbejde.

Anja Marschall taler blandt andet om at strække tiden og rutinerne. Om at turde lade en god leg vare lidt længere. Og om små prøvehandlinger i hverdagen. Lyt med og hør, hvordan langsom pædagogik kan begynde i det små – og hvad der bliver muligt, når tid får betydning i børns hverdagsliv.

Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.