Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

18-årige Amanda kæmper for kvindekroppen: Nu er hun på vej til EM i Science


Listen Later

Kvinder udgør halvdelen af verdens befolkning, alligevel er det oftest mænd, der bliver brugt som standard i medicinsk forskning.
Medicin og behandlinger er typisk testet på mandekroppen, og så givet videre til kvinder, som om deres krop fungerer på samme måde.
Men det gør den ikke, for kvinders kroppe, hormoner og stofskifte fungerer anderledes end mænds.
Det viser 18-årige Amanda Refslund Ravn i sit forskningsprojekt, der har bragt hende til EM i Science for unge forskere: Hvilken betydning kvinders hormonelle cyklus for aktiviteten af enzymet CYP1A2.
Amanda Refslund Ravn har været nysgerrig på talentkonkurrencen Unge Forskere siden 8. klasse, men i flere år turde hun ikke tilmelde sig. Hun troede simpelthen ikke, hun var dygtig nok:
"Jeg har tænkt, at dem, der stiller op, er nogle vildt seje og superdygtige unge mennesker, som laver de vildeste ting. Det tænkte jeg ikke, at jeg selv kunne leve op til."
I 2.G tog hun mod til sig og kastede sig ud i det, og det viste sig at være det helt rigtige valg.
Hendes projekt 'CYP1A2-aktivitet gennem menstruationscyklus' har vundet Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere 2025, i seniorkategorien, og nu repræsenterer hun Danmark ved EM i Science.
Kroppen bruger enzymer til at nedbryde medicin, og et af dem er CYP1A2. Det er et vigtigt enzym, som nedbryder over 100 kendte stoffer.
Men enzymet arbejder forskelligt i mænd og kvinder. Det er mere aktivt hos mænd, og de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, kan hæmme enzymet.
Amanda Refslund Ravn undersøger, om enzymets aktivitet ændrer sig i løbet af menstruationscyklussen, hvor hormonniveauerne svinger.
På sine forsøgspersoner målte hun enzymets aktivitet på to forskellige tidspunkter og fandt ud af, at det ændrede sig undervejs. Det var mest aktivt omkring ægløsning, og det kan have indflydelse på, hvor godt medicin bliver nedbrudt i kroppen.
"Når enzymets aktivitet ændrer sig i løbet af kvindens cyklus, kan det betyde, at medicindosering bør justeres efter menstruationsfasen," forklarer Amanda Refslund Ravn.
Selvom hendes resultater ikke er statistisk sikre, blandt andet fordi hun kun havde få forsøgspersoner, peger projektet i retning af, at det er vigtigt at tage højde for forskellene mellem mænd og kvinder, når man udvikler og doserer medicin.
På den måde kan man lave mere præcis og effektiv medicin med færre bivirkninger for kvinder.
Generelt er kvindekroppen ikke blevet forsket lige så meget i som mandekroppen. Især, når det handler om udvikling og afprøvning af medicin og behandlinger, fortæller Amani Meaidi, der er læge og postdoc i Safe Choice, hvor hun forsker i bivirkninger ved hormonel prævention.
"Når vi medicinerer en patient, bliver der typisk ordineret én standarddosis. Den samme til både mænd og kvinder," siger hun.
Men det kan have konsekvenser. Et amerikansk studie har vist, at kvinder har dobbelt så stor risiko som mænd for at få bivirkninger af medicin.
Netop denne ubalance var en af grundene til, at Amanda Refslund Ravn valgte at fokusere på kvindekroppen i sit projekt.
"Jeg ville prøve at lave noget forskning, der kunne være med til at udfylde nogle af de huller, der mangler," forklarer hun.
Læge og postdoc Amani Meaidi siger, at Amanda Refslund Ravn tager fat i en velkendt og vigtig problemstilling, som stadig er underbelyst.
"Der sker heldigvis mere og mere i retning af at forstå kvindekroppen bedre i medicinsk forskning, og Amandas projekt rammer lige ned i den dagsorden."
I 2.G tilmeldte Amanda Refslund Ravn sig Unge Forskere, og det bekræftede hende i, at hun godt kunne finde ud af det med forskning.
Samtidig mødte hun andre unge, som delte hendes interesse for naturvidenskab.
"Da jeg gik rundt på Unge forskere-messen, føltes det som om, at de andre deltagere havde kureret kræft og sendt os til Månen. Og jeg tænkte, at jeg jo bare havde fået seks af mine veninder til at tisse i en kop," griner hun.
Hun nedtoner projektet, men dommerne blev imponerede, og Amanda Refsl...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk