Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By Videnskab.dkNewsScienceTechnology
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning episodes

  • Sådan har fund med metaldetektor omskrevet danmarkshistorien
    Det er en helt enestående samarbejdskultur, der findes i Danmark, mellem amatørarkæologer med metaldetektorer og professionelle museer.
    Det er med til at kaste nyt lys over den danske kulturarv.
    Museumsinspektør Jonas Johansen fra Nationalmuseets Danefæ-kontor fortæller, at man skønner, at vi nu er oppe på over 1.000 aktive hobby-detektorførere herhjemme.
    Hvert år modtager Nationalmuseet omkring 20.000 genstande, som er fundet i jorden af detektorførere.
    Det er så mange, at der lige nu ligger rekordmange fund, nemlig 90.000, på Nationalmuseet, som venter på at blive beskrevet.
    Den store mængde medfører en sagsbehandlingstid på helt op til seks år, før Nationalmuseet kan sende svar på et længe ventede spørgsmål fra finderne:
    Er mit fund et danefæ eller ej?
    Den lange behandlingstid er et "luksusproblem" for dansk arkæologi, mener museumsinspektør Jonas Johansen, for de mange detektorføreres bidrag til forskningen er uvurderlig.
    "Det er en gave til den danske arkæologi," slår han fast.
    "Når detektorførere finder noget fra fortiden, er det jo en lille brik i det store puslespil til vores fælles fortid her i Danmark."

    Begrebet danefæ dækker over fund, der tilhører staten.
    Reglen stammer fra Jyske Lov fra år 1241 og fastslår, at "hvad ingen ejer, det ejer kongen".
    I Danmark har vi en lempelig lovgivning, der gør, at alle må købe sig en metaldetektor og søge efter danefæ.
    Sådan er det ikke for eksempel i Sverige, hvor mængden af fund derfor også er markant mindre.
    Den danske lovgivning sikrer desuden, at fund bliver indleveret og registreret, i stedet for at ende i private skuffer.
    Danskere, der er så heldige at finde danefæ i jorden, får nemlig en skattefri godtgørelse fra staten, som kan variere fra et par hundrede kroner til millionbeløb for de mest unikke fund.
    Staten har god grund til at være taknemmelig.
    Uden detektorførere ville mange arkæologiske fund aldrig blive gjort.
    Det findes der gode eksempler på, fortæller Jonas Johansen fra Nationalmuseets Danefæ-kontor, og nævner Vindeliv-skatten, som er et af de største guldfund, der er gjort i Danmark.

    "Det har rykket vores viden om den nordiske mytologi flere hundrede år længere tilbage i tiden, end man hidtil havde beviser for."
    Et andet fund er Fæsted-guldskatten fra en såkaldt 'centralplads', som er en højstatusplads for magteliten, som, arkæologerne ikke vidste, eksisterede. Det har bidraget til en teori om, at fundene ved Fæsted kan knyttes til Dronning Thyra og måske har været en gave fra Gorm den Gamle.
    "Fæsted-skatten viser, at detektorføring har ført til spektakulære historiske fund," siger Jonas Johansen.
    "Metaldetektorer er et genialt redskab til at finde ud af, hvad der sker steder, hvor vi ellers ikke tror, at der er noget at finde."

    Guld udgør ofte de mest spektakulære fund, fordi guld modsat mange andre metaller ikke ruster og forgår i jorden.
    Guld bevarer sin glans selv gennem årtusinder.
    For de fleste detektorførere er det ikke pengene fra danefæ-belønningen, der er vigtigst.
    "Det er den magiske oplevelse ved at trække en genstand op af jorden og være den første, der holder den i hænderne i måske 2.000 år," siger han.
    Om nogle af fundene forsvinder ned i lommerne på nogle af de 1.000 hobbydetektorførere, vi har i Danmark, vil Jonas Johansen ikke gisne om.
    4 min
  • Berømt dansk eventyrer forsvandt sporløst i ørkenen: Ny bog ripper op i hans mystiske liv Konvertiten fra Horsens Rejsen gennem Sahara En tidlig gonzo Mere hippie end helt Ørkenblik Paranoid og i pengenød Holmboe-affæren Måske kommer sandheden aldrig frem
    Man kan ikke sige, at han ikke var advaret.
    Da den danske journalist og pilgrim Knud Holmboe rejste ind i Den Arabiske Ørken med kursen sat mod Mekka, trodsede han de formaninger, han havde fået igen og igen.
    Den saudiske ørken var et lovløst land, hvor beduinerne ranede og røvede efter behag. Ikke engang rettroende muslimer ville gå fri - og da slet ikke en dansk konvertit.
    Men den 11. oktober 1931 forlod Knud Holmboe alligevel den jordanske havneby Akaba og drog ridende på en kamel mod den saudiske by Haql. Angiveligt var han både svækket af sygdom og tydeligt nervøs inden afrejsen.
    Ingen hørte nogensinde fra Knud Holmboe igen.
    Den 29-årige danske eventyrer, der på denne tid var lidt af en verdensberømthed, forsvandt sporløst i ørkenen. Hans lig blev aldrig fundet.
    Hvad der præcist skete med Knud Holmboe, har siden været præget af mystik og konspirationer.
    Den danske stjernejournalist var en mand med magtfulde fjender. Samtidig blev han opfattet som en helt i dele af den arabiske verden.
    Så var mordet politisk motiveret?
    Nu kaster en ny videnskabelig biografi et klarere lys over hans gådefulde forsvinding.
    "Knud Holmboe er en kompliceret person," siger historiker ved Nationalmuseet Jesper Kurt-Nielsen.
    Han er forfatter til bogen 'På tværs af Afrika - Knud Holmboes ekspeditioner 1930-1931', der med helt nye kilder beskriver den danske journalists sidste rejser.
    "Han er en ægte eventyrer, der sætter livet på spil. Men han er også hele tiden i kamp med sig selv og sit sind," fortæller Jesper Kurt-Nielsen, der forsker i danske opdagelsesrejsende og -ekspeditioner, til Videnskab.dk.
    Historien om Knud Holmboe er historien om en dansk lokaljournalist, der blev verdensberømt for siden at gå i glemmebogen.
    Han bliver født i 1902, vokser op i en frisindet købmandsfamilie i Horsens og er fra en tidlig alder en søgende sjæl.
    Efter grundskolen prøver han sig af som lokaljournalist.
    Men som 20-årig drager han til Frankrig, bliver katolik og bor i kloster. Allerede to år efter stikker han sydpå mod Marokko, hvor han lærer islam at kende og bliver muslim.
    I de efterfølgende år rejser Knud Holmboe rundt i Mellemøsten og Balkan og skriver som journalist til danske og internationale aviser om de europæiske kolonimagters vold mod befolkningen.
    Verdensberømt bliver den danske eventyrer endelig omkring år 1930 i forbindelse med en vild og hovedkulds rejse gennem Sahara.

    Målet var klart. Han ville være den første vesterlænding, der krydsede tværs over Sahara.
    I en hårdt prøvet Chevrolet kørte han fra Marokko i vest mod Suez-kanalen i øst.
    Under rejsen krydser han det koloniserede Libyen, og det bliver skæbnesvangert.
    I Libyen dokumenterer han som en af de første på denne tid den italienske kolonimagts nedslagtning af de lokale libyere.

    Italienerne driver adskillige koncentrationslejre i landet. Fra 1929 til 1934 anslås det, at mellem 50.000 og 70.000 dør i disse lejre. Det svarer til knap en tredjedel af den libyske befolkning.
    "Knud Holmboe bliver en unik kilde i dokumentationen af de italienske forbrydelser," fortæller Jesper Kurt-Nielsen.
    "Ved et besøg i en koncentrationslejr beskriver en beduin symptomer, der tyder på, at italienerne benyttede kemiske kampstoffer som et led i krigsførelsen, og det er senere blevet bevist, at det gjorde italienerne."

    Historiker og lektor Mogens Pelt er en af de få andre forskere, der også har beskæftiget sig med Knud Holmboe. Han fremhæver ligeledes danskeren som en særlig kilde og person.
    "I den arabiske verden og især i Libyen var han - og er han stadig - et navn af stor betydning."
    "Han bliver set som en, der meget tidligt anerkender den libyske sag, og det har givet ham et vigtigt eftermæle," siger lektoren, der forsker i Mellemøstens historie ved Københavns Universitet.
    "Men vi har alle en meget snæver horisont, når vi står midt i historiske begivenheder. Det gjaldt også for Knud Holmboe. Han kunne se, at der skete nogle forfærdelige ting, men han kunne ikke begribe omfanget af det. Det forstod man f...
    17 min
  • Tror du, din chatbot er en fejlfri korrekturlæser? Så tro om igen
    Chatbotter er på kort tid blevet hvermandseje, og mange af os bruger ikke mindst sprogmodellerne som en pålidelig korrekturlæser, der kan hjælpe os med at sætte kommaet rigtigt og dele ordenene korrekt.
    Botterne har nemlig ry for at være ekstremt sprogligt kompetente, men forventer man et fejlfrit sprog, når chatbotten har været teksten igennem, kan man godt tro om igen.
    Sådan lyder meldingen fra Dansk Sprognævn, der i seneste udgave af tidsskriftet Nyt fra Sprognævnet præsenterer en dugfrisk undersøgelse af flere populære chatbotters sproglige evner.
    Her har forskere testet seks forskellige sprogmodeller fra tre forskellige virksomheder: amerikanske OpenAI og Anthropic samt franske Mistral. De seks modeller tæller en større og en mindre udgave af virksomhedernes chatbotter ChatGPT, Claude og Vibe.
    I undersøgelsen blev alle modellerne stillet 1.500 sproglige spørgsmål fordelt på 15 kategorier som kommatering, bindestreg og store og små bogstaver. Forskerne stillede hver chatbot spørgsmålene tre gange for at teste, om de var konsistente i deres svar – og det var de.
    Udover det viser undersøgelsen, at der er ganske stor forskel på kvaliteten af de forskellige modeller.
    Bedst er den betalte version af ChatGPT 5.5 fra OpenAI, der samlet set svarede rigtigt på 82 procent af alle spørgsmål.
    I den modsatte ende af skalaen klarede gratisudgaven af Mistrals Vibe-model sig dårligst med en samlet score på 46 procent.
    I alle tilfælde klarede de betalte versioner af chatbotterne sig bedre end de frit tilgængelige alternativer.
    Undersøgelsen viser også, at chatbotterne generelt er bedst til at finde stavefejl og svare korrekt på spørgsmål om brugen af nutids-r.
    Mindre gode er botterne blandt andet til at sætte komma og apostrof og til at afgøre, om der skal bruges små eller store bogstaver.
    Kort sagt er der plusser og minusser ved brugen af chatbotter som korrekturlæsere, som Dansk Sprognævn skriver sidst i sin undersøgelse:
    "For den almindelige danske bruger er konklusionen derfor, at en chatbot godt kan bruges som sproglig hjælper, men at den ikke bør betragtes som en sproglig facitliste."
    3 min
  • Weekendquizzen: Hvor meget ved du om Mars?
    Hvornår landede der første gang en rover på Mars?
    Er planeten virkelig rød, fordi den er rusten?
    Og ville man rent faktisk være i stand til at dyrke kartofler på Mars, som Matt Damons karakter gør det i filmen 'The Martian'?
    Fredagen er kommet, og i denne uge betyder det, at Weekendquizzen vender blikket mod verdensrummet og den røde planet, Mars!
    Weekendquizzen udkommer troligt fredag efter fredag, og hver uge præsenteres et nyt, håndplukket tema, der både kan udfordre og underholde.
    I sidste uge handlede quizzen således om svampe, og ugen før tog vi et kig på fup og fakta omkring den mystiske Bermuda-trekant.
    Desuden kan du som altid gå på opdagelse i vores - hvis vi selv skal sige det - ret imponerende spil- og quizarkiv, hvor der stensikkert findes noget, der kan vække din interesse.
    Men nu ikke mere snak. Hyg, god weekend, og vi ses igen på fredag!
    1 min
  • Forskeres råd til nye og gamle preppere: Lang holdbarhed er ikke altid det bedste Tørvarer skal holdes tørre Helkonserves og halvkonserves Køleskabsvarer køber dig tid Tjek, om maden er spiselig Du bestemmer, hvad der skal i kurven
    Truslen mod Danmark er steget, og både Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste har opjusteret vurderingen af trusselsbilledet.
    De advarer om en øget risiko for hybridkrig og sabotage.
    Derfor har Styrelsen for Samfundssikkerhed gentaget sin anbefaling om, at vi skal have et hjemmeberedskab, så vi kan klare os i tre dage uden blandt andet vand og varme.
    Men det er kun under halvdelen af os, der har opbygget et egentligt hjemmeberedskab, viser flere målinger.
    Så hvad skal man egentlig fylde i skabene?
    Vi har taget tre fødevareforskere med på en tænkt tur gennem supermarkedet for at finde ud af, hvilke fødevarer det giver mening at have på lager.

    Vi begynder ved hylderne med pasta, ris, havregryn og andre tørvarer.
    De fleste af os tænker nok ikke over, hvorfor en pose pasta kan stå bagerst i køkkenskabet i månedsvis eller endda i årevis uden at blive dårlig.
    Forklaringen skal findes i noget så simpelt som vand.
    Bakterier, gær og skimmelsvampe har nemlig brug for vand for at vokse.
    Tørpasta indeholder stadig vand, men vand-aktiviteten i pastaen er så lav, at de fleste bakterier ikke kan vokse i den, forklarer Leif Skibsted, professor emeritus i fødevarekemi.
    Vandaktivitet måles på en skala fra 0 til 1, og jo lavere vandaktivitet, desto sværere for mikroorganismer at vokse. Det er en del af forklaringen på, hvorfor tørvarer kan holde sig så længe.
    Men tørvarer skal stadig holdes tørre.
    Hvis pasta, ris eller havregryn optager fugt fra omgivelserne, stiger vandaktiviteten, og så får mikroorganismerne bedre betingelser for at vokse.
    "Hvis man stiller sin pasta eller mel ned i en fugtig kælder, vil fødevaren suge vand til sig fra luften. Så stiger vandaktiviteten i produktet, og der kan pludselig begynde at vokse svampe," siger Leif Skibsted.
    "Et tørt køkkenskab er derfor et bedre sted at opbevare tørvarer end en fugtig kælder."
    Hvor godt tørvarer holder sig, afhænger også af, hvor man bor.
    Henriette Lyng Røder, lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, peger på, at klimaet spiller en stor rolle.
    "Den måde, vi prepper på i Danmark, er specifik for os. Hvis du rejser til steder med meget høj luftfugtighed, vil det ændre parametrene fuldkommen i forhold til at lade mel og korn stå."

    Videre til konservesafdelingen med dåsetomater, tun, makrel, bønner og færdigretter.
    Her finder vi en anden måde at forlænge madens holdbarhed på. I stedet for at fjerne vandet fra fødevaren, bruger man varme til at dræbe mikroorganismerne.
    Ved helkonserves bliver fødevaren kraftigt varmebehandlet, efter at den er kommet i den lufttætte emballage. Så kan maden holde sig ved stuetemperatur i meget lang tid.
    "Helkonserves har en meget lang holdbarhed ved stuetemperatur, så længe emballagen ikke er beskadiget," fortæller Leif Skibsted.
    Han har selv dåser med spam og corned beef stående i sit hjemmeberedskabslager.
    Man kan ikke gå ud fra, at alt, der ligner konserves, kan stå på køkkenhylden.
    Såkaldt halvkonserves er ikke varmebehandlet tilstrækkeligt til at kunne opbevares ved stuetemperatur. Det kan for eksempel være syltede eller marinerede sild, som har langt kortere holdbarhed selv på køl end helkonserves.
    Halvkonserves er derfor mindre oplagt i et hjemmeberedskab.

    Emballagen er afgørende for, om en dåse halvkonserves kan holde sig i årevis. Hvis dåsen bliver beskadiget eller begynder at bule, bør den ikke spises.
    En bulet dåse kan være tegn på, at der er dannet gas inde i den. Det kan skyldes vækst af mikroorganismer, som kan gøre maden usikker at spise.

    Vi er videre til mælk, yoghurt, frisk kød og andre kølevarer.
    Her er temperaturen afgørende for, hvor længe maden holder sig.
    De fleste kølevarer indeholder meget vand, som giver mikroorganismer gode muligheder for at vokse.
    Den lave temperatur i køleskabet bremser væksten, men stopper den ikke helt. Derfor holder kølevarer typisk meget kortere tid end tørvarer og helkonserves.
    "Hvis du stadig har køling, har du et par dage, hvor du kan have det liggende. Hvis ikke, sk...
    9 min
  • Brandvarm rekord: Sommerens hedebølger kostede over 50.000 liv i europæiske byer
    Sommeren 2026 var ekstraordinært hed i det meste af Europa og satte den ene varmerekord efter den anden.
    Blandt andet registrerede Frankrig sin varmeste sommer nogensinde, mens der i Østrig blev målt 41 graders varme for første gang i landets historie. Lignende rekorder blev sat i Storbritannien, Irland, Holland, Belgien og Spanien.
    Også herhjemme fik vi ny varmerekord, da der 27. juni blev målt 37 grader i både Ødum og Odense.
    Den voldsomt varme sommer satte også en mere kedelig og alvorlig rekord.
    Ifølge to nye videnskabelige studier kostede den ekstreme hede godt 50.000 ekstra dødsfald i europæiske byområder i perioden fra juni til august. Det skriver Imperial College London og London School of Hygiene & Tropical Medicine i en pressemeddelelse.
    Dermed overgår sommeren 2026 langt den hidtidige rekord fra 2022, hvor omkring 29.000 mennesker døde som følge af ekstrem sommervarme i de samme undersøgte byområder.
    To tredjedele af de mange ekstra dødsfald denne sommer kan direkte tilskrives menneskeskabte klimaforandringer, lyder det.
    "Sommeren 2026 er sandsynligvis den værste nogensinde målt, hvad angår varmerelaterede dødsfald på tværs af store dele af Europa," siger studiernes førsteforfatter Clair Barnes fra Imperial College London.
    "Tallene understreger tydeligt, at varmere og mere ekstreme somre i stigende grad har alvorlige konsekvenser for folkesundheden."
    2 min
  • 137 år gammel gåde om van Goghs 'Stjernenat' kan være løst
    For første gang i 40 år har astronomer genbesøgt Vincent van Goghs berømte maleri 'Stjernenat' for at løse mysteriet om, hvilken stjernehimmel der inspirerede kunstneren.
    I et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports, er astronomer fra Sydkorea nået frem til, at stjernehimlen i maleriet passer bedst med den nattehimmel, man kunne se i Sydfrankrig den 22. juli 1889.
    På det tidspunkt stod en aftagende halvmåne, planeten Venus og stjerneklyngen ved navn Hyaderne samlet netop der, hvor van Gogh ifølge astronomerne kiggede hen.
    Deres resultat udfordrer tidligere 'dateringer' af 'Stjernenat', da mange hidtil har ment, at stjernehimlen, der inspirerede maleren, må have været i midten af juni 1889.
    Men i den periode var Månen nærmere fuldmåne end halvmåne, hvorfor astronomerne mener, at det dårligt kan forklare den tynde, lyse halvmåne, man ser i maleriet.

    Van Gogh malede 'Stjernenat' under et 12-måneders ophold på asylet Saint-Paul-de-Mausole, der var en slags psykiatrisk hospital for såkaldte 'sindssyge'.
    Årsagen til hans ophold var, at han, forud for indlæggelsen, havde et anfald, der førte til, at han skar noget af sit venstre øre af med en barberkniv.
    Fra asylet kunne han se ud over landsbyen Saint-Rémy-de-Provence, og det er denne udsigt, den 22. juli 1889 lige inden solopgang, som astronomerne mener har inspireret ham.
    "Jeg håber, at dette arbejde vil give anledning til et fornyet, tværfagligt blik på rækkefølgen og arbejdsmetoderne bag Saint-Rémy-malerierne samt på van Goghs færden den sommer," siger Elijah Jeong-hyun Kim, astronom og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra Kyung Hee University.
    Dog understreger astronomerne selv, at resultaterne ikke endegyldigt kan fastslå en enkelt dato, og at van Gogh kan have kombineret indtryk fra flere nætter i maleriet.
    3 min
  • Hvad ville der ske, hvis Jorden holdt op med at dreje rundt? Jordens geografi ville blive forandret Farvel til solopgange og solnedgange En verden af ekstrem varme og kulde Mennesker ville næppe kunne overleve Solen sætter en stopper for scenariet
    Du mærker det ikke, men Jorden drejer én gang om sin egen akse i døgnet. Det giver os dag og nat og er med til at forme vind- og havstrømme.
    Jordens rotationshastighed er dog ikke konstant. Faktisk har selv bittesmå ændringer i Jordens rotation været med til at skabe problemer for verdens computersystemer og for nyligt ført til, at verdens officielle tidsmåling nu skal laves om.
    Men hvad ville der egentlig ske, hvis Jorden ikke bare ændrede hastighed, men helt holdt op med at dreje rundt?
    I virale videoer vises dette tankeeksperiment ofte som et brat stop. Men det scenarie er utænkeligt, mener astrofysiker Knut Jørgen Røed Ødegaard.
    Han forklarer, at Jorden ikke er én fast klump, og at den ville gå i stykker, hvis rotationen stoppede brat.
    Knut Jørgen Røed Ødegaard forestiller sig i stedet, at Jorden gradvist ville sænke farten.
    "Man må gå ud fra, at den stopper så langsomt, at vandet ikke skvulper ud i verdensrummet," siger han.
    Hvis du står på ækvator i dag, bevæger du dig med næsten 1.700 kilometer i timen.
    Rotationen slynger alting udad, og derfor buler Jorden omkring 20 kilometer ud ved ækvator.
    Hvis rotationen stopper, vil det forandre hele kloden, forklarer Helge Drange, som er oceanograf og professor ved Geofysisk Institut på Universitetet i Bergen.
    "Så vil vandet trække sig væk fra ækvator og samle sig ved polerne," siger Helge Drange.
    Det ville blotlægge nye landområder ved ækvator, mens større landområder ved polerne ville blive oversvømmet.
    Til sidst ville Jorden konstant vende den samme side mod Solen. Strengt taget ville den stadig rotere, men kun én gang om året, i takt med sin bevægelse rundt om Solen.
    Resultatet ville i sidste ende være en planet med to vidt forskellige halvdele.
    "Den ene side vil have evigt dagslys, eller jeg vil snarere sige næsten evigt dagslys. Og den anden vil have evig nat," siger Knut Jørgen Røed Ødegaard.
    Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Solen ville skinne hele tiden, påpeger han.
    I simuleringer, han har set af andre planeter, som næsten altid vender den samme side mod deres stjerne, har dagsiden ofte været dækket af skyer.

    Hvor ekstreme forholdene ville blive, afhænger af, hvor meget Jordens rotation bremses, understreger Helge Drange.
    I første omgang ville døgnet blive længere, og det ville føre til kraftigere opvarmning på solsiden og større afkøling på skyggesiden.
    Hvis Jorden til sidst hele tiden vendte den samme side mod Solen, ville forskellene blive enorme.
    "Der ville det være så varmt, at vandet fordamper. Vi taler altså om 100 grader eller mere," siger Helge Drange.
    Fugtigheden ville bevæge sig over mod natsiden og fryse til is. Helge Drange forestiller sig enorme gletsjere.
    Det bedste sted at opholde sig ville være i overgangen mellem dag og nat, mener han.
    "Der ville være en smal zone mellem solsiden og skyggesiden, hvor der stadig ville være flydende vand, som vi kender det i dag."
    Alligevel ville Jorden ikke være beboelig.
    "Der ville jo ikke være tale om forhold, som de økosystemer, vi kender i dag, inklusive menneskeheden, kunne leve under," siger Helge Drange.
    Bakterier og andre organismer ville måske kunne tilpasse sig, tilføjer han.
    På natsiden ville planterne ikke få lys, og derfor ville der ikke være fotosyntese, forklarer Knut Jørgen Røed Ødegaard.
    "Hvis der er områder med klart vejr på natsiden, ville det være et fantastisk sted at studere verdensrummet. Men for de fleste mennesker ville det ikke være særlig attraktivt," siger han.
    Jorden har roteret, siden den blev dannet af en roterende sky af gas og støv for omkring 4,6 milliarder år siden.
    Fordi næsten intet bremser rotationen, er Jorden blevet ved med at dreje rundt lige siden.
    Rotationen bliver dog bremset en smule, især af Månen. Det tidevand, Månen skaber, får døgnet til at blive 2,4 millisekunder længere for hvert hundrede år, oplyser NASA.
    Knut Jørgen Røed Ødegaard tror ikke, at Jorden når at holde op med at rotere.
    "Jeg tror ikke, at den når at stoppe, før Solen bliver en rød kæmpestjerne og må...
    6 min
  • Din gamle hunds kortere skridt med forpoterne kan være et muligt varsel om demens
    Er din elskede gamle Fido begyndt at tage korte skridt på forpoterne? Så kunne det måske være en god idé at undersøge, om din hund er ramt af demens.
    Ny forskning peger nemlig på, at skridtlængden på forbenene hos ældre hunde ser ud til at blive kortere, i takt med at deres kognitive færdigheder forværres.
    Det skriver Frontiers i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Veterinary Science.
    Resultaterne indikerer, at et fald i skridtlængden kan være et tidligt advarselstegn om demens hos hunde og dermed et informativt nyt værktøj for dyrlæger og hundeejere.
    Hos mennesker kan demens også føre til en ændret gangart, hvor demensramte begynder at gå langsommere og med kortere, ujævne og til tider slæbende skridt – også før hukommelsestabet begynder.
    Ændringerne formodes at være drevet af forringelser af funktionen af hjernens frontale cortex og lillehjernen, som er ansvarlige for bevægelse.
    Og det er altså det, forskerne mener at have fundet tilsvarende hos hunde.
    Forskerne fulgte og undersøgte 88 ældre og svækkede hunde af varierende race i 3 dage hvert 6. måned resten af hundenes liv.
    Her gennemgik de en række omfattende undersøgelser, herunder tests af kognition, mobilitet, syn, hørelse og styrke.
    Hver gang blev ejerne bedt om at udfylde spørgeskemaer om hundenes helbred og adfærd.
    Samtidig blev hundenes ganghastighed og skridtlængde undersøgt ved disse halvårlige besøg. Her skulle hundene gå fem meter i deres eget tempo, mens de blev holdt i en løs snor af forskerne, uden at hundene ellers blev interageret med.
    Skridtlængden på forbenene havde her en tendens til at falde på tværs af besøg. Men mere detaljerede analyser viste, at faldet i længden ikke skyldtes alder i sig selv, men derimod hundenes kognitive tilbagegang.
    I gennemsnit resulterede en stigning på ti point i en CADES-test, som forskerne anvendte til at måle hundenes kognitive adfærd, til en reduktion på 1,2 procent i den relative skridtlængde på forbenene.
    Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem kognitive færdigheder og bagben hos hundene.
    "Det er fascinerende at se, at kognitiv tilbagegang påvirker forbenene og bagbenene forskelligt. Hos hunde er bagbenene vigtige for at bevæge sig fremad, mens forbenene også skifter retning og bruges til bremsning," fortæller studiets medforfatter Natasha Olby.
    Oplever man, at ens hund går anderledes på forbenene, skal man dog ikke nødvendigvis gå ud fra, at det er demens, lyder det fra forskeren.
    "Hvis ejere bemærker, at deres hundes forbensskridt bliver kortere, bør de besøge deres dyrelæge, da der er mulige alternative årsager, såsom gigtsmerter eller nakkeproblemer, der kan behandles," opfordrer hun.
    3 min
  • Stewardesser og piloter dør oftere af strålingskræft, viser forskning i 500 erhverv Lave tal En gammel sag
    Arbejder du som pilot eller stewardesse, udsættes du ikke kun for sundhedsrisici som skiftende arbejdstider og jetlag, men også for ioniserende stråling.
    Og det kan muligvis have konsekvenser for flypersonalets sundhed, indikerer et nyt studie offentliggjort i JAMA International Medicine på.
    I studiet har forskerne kigget nærmere på dødsårsagerne i over 500 erhverv, og her gjorde de et iøjnefaldende fund, når det kom til flypersonalet.
    Sammenlignet med over 500 andre jobs er stewardesser nemlig den erhvervsgruppe, hvor flest dør af strålingsrelateret kræft. Dernæst kommer piloter ifølge studiet.
    Forskerne bag studiet har undersøgt 13 millioner afdøde personers dødsattester på tværs af 503 erhverv i USA.
    Her fandt de, at andelen af dødsårsager blandt stewardesser og piloter var højere, når det gjaldt strålingsrelaterede kræftformer som for eksempel bryst-, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft og leukæmi.
    Samtidig viste studiet, at der ikke var en overdødelighed blandt flypersonale ved andre kræftformer.
    Ifølge forskerne bag studiet kan resultaterne derfor hænge sammen med, at flypersonale udsættes for ioniserende stråling, når de er i luften.
    En dansk forsker, der har læst studiet for Videnskab.dk, har dog sine forbehold.
    "Der er ingen tvivl om, at flypersonale og flypassagerer får mere stråling, end hvis du bliver på landjorden," siger Lars Thorbjørn Jensen, som er klinisk lektor ved Herlev- og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk.
    Det skyldes kosmisk stråling, som kommer fra det ydre rum.
    Så længe vi befinder os nede på jorden, beskyttes vi af klodens magnetfelt, men hvis vi bare bevæger os nogle kilometer op i luften, bliver vi ikke længere beskyttet i samme grad.
    Arbejder du som stewardesse eller pilot, er der dog ikke grund til, at du skal være bange, understreger Lars Thorbjørn Jensen samtidig.

    Kosmisk stråling opgøres i måleenheden millisievert
    I Danmark må en arbejdstager højest blive udsat for 20 millisievert kosmisk stråling årligt. Hver dansker modtager i gennemsnit en dosis på 4 millisievert om året ifølge Sundhedsstyrelsen.
    Til sammenligning peger det nye studie på, at flypersonale bliver udsat for mellem tre til seks millisievert kosmisk stråling om året alene igennem deres erhverv.
    Flypersonalet udsættes altså for en betragtelig mængde stråling, men det er stadig langt grænseværdien på 20 millisievert, og spørger du Lars Thorbjørn Jensen, er det ikke synderligt høje tal.
    Samtidig modtager flypersonale faktisk en stråledosis på linje med flere andre faggrupper.
    "De doser af stråling fra radioaktivitet er meget lave, hvilket er i samme størrelsesorden som den, vi får på hospitalerne."
    "Hvis man skal tage alle erhvervsgrupper, er det astronauter, der får mest stråling", fortsætter han.
    Det er dog ikke det eneste forbehold, Lars Thorbjørn Jensen har.
    Studiet viser nemlig ikke en årsagssammenhæng. Det betyder, at resultaterne ikke påviser, at øget ioniserende stråling blandt flypersonale kan føre til dødelig kræft.
    Forskerne konkluderer blot en statistisk sammenhæng mellem de to.
    Samtidig er det ikke første gang, at kræft blandt flypersonale kommer under lup.
    "Det her er en gammel sag, som dukker op med jævne mellemrum. Over de sidste 50 år er der lavet utallige studier om flypersonale, og det gælder både piloter og stewardesser," lyder det fra Lars Thorbjørn Jensen.
    For eksempel er det gammel viden, at flypersonale i højere grad rammes af prostatakræft end mange andre arbejdstagere.
    Hertil er der dog også et lille men:
    "Man ved, at lige præcis prostatakræft intet har med udsættelse for ioniserende stråling at gøre," siger han.
    Sidst, men ikke mindst, har forskerne bag studiet ikke taget forbehold for arbejdsforholdene, når ens arbejdsplads befinder sig i luften og på tværs af mange lande og kontinenter.
    "De skriver i deres forbehold, at de ikke har taget højde for arbejdsforhold som for eksempel natarbejde, skiftende tidszoner og luft i indelukkede fly", siger Lars Thorbjørn Jensen afslutningsvis.
    5 min

About Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

From the publisher's feed

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler.