Kiel bliver ikke kun blæst igennem af stærk havvind denne uge, for omkring 150 unge videnskabsmænd og -kvinder suser gennem gaderne i den tyske havneby.

De er alle deltagere i den årlige videnskabskonkurrence i Europa.

På tværs af kategorier dyster de med deres egne forskningsprojekter.

Videnskab.dk har været rundt på konkurrencens projektmesse, hvor deltagerne viser deres opfindelser, undersøgelser og gode idéer.

Mød syv af dem her:

Lider man af Parkinsons, kommer man tit til at døje med rystelser i blandt andet sine hænder. Det medicinerer man imod.

Men ofte medicinerer man ud fra de rystelser, patienten selv rapporterer, og hvordan de oplever rystelserne. Det kan lede til fejlmedicinering i størrelsen af dosis.

Det er noget 19-årige Alice Hristou fra Østrig har prøvet at finde løsningen på.

Hendes opfindelse TREMOCUP er simpel: en ekstra bund til din kaffekop med en indbygget sensor, der registrerer rystelser og sender dataene via Bluetooth til en app, hun også selv har udviklet.

"I gymnasiet har jeg haft studieretningen Medical Informatics, og jeg har altid interesseret mig for neurologi," fortæller Alice Hristou til Videnskab.dk på messen i Kiel.

Dataene kan bruges til at medicinere den individuelle patient endnu bedre.

"Jeg har ikke haft muligheden for at teste min opfindelse i klinisk praksis, men jeg har allerede arbejdet på at lave aftaler med plejehjem i Østrig," siger Alice Hristou.

Under Corona-pandemien blev overflader rengjort som aldrig før for at stoppe al spredning af Corona-virussen.

Men når man tørrer en overflade af, så går der ikke længe, før der er bakterier på spil igen. Måske man lige får rørt overfladen eller hostet i nærheden.

Men skal man så tørre en overflade af efter tre minutter?

I deres projekt har israelske Yair Golan og Sagi Appelbaum udviklet et lag, der i bund og grund desinficerer sig selv.

Med deres projekt kan man efter at have rengjort en overflade bruge laget, der holder bakterier væk i op til 48 timer.

"Vi har allerede testet den på plastikoverflader, så i fremtiden vil vi fortsætte arbejdet med at sikre, at den kan bruges på endnu flere overflader og teste den på eksempelvis hospitaler, hvor der er behov for ekstra rene overflader," fortæller Yair Golan.

For den 18-årige svensker Yishu Zhang var det en tur til den svenske ø Smögen, der satte gang i hendes projekt.

Overalt lå der døde fisk, grundet forurening.

Ved at tage biopolymer, der modsat plast – et syntetisk polymer – er et materiale lavet af levende organismer, som eksempelvis fisk. Fra de døde fisk har hun kunnet frysetørre det og omdanne det til et absorberende materiale gennem flere biologiske processer.

Resultatet var et absorberende og lugtfrit materiale.

Yishu Zhang håber, at materialet i fremtiden kan bruges til blandt andet hygiejnebind og plaster – to af synderne, når det kommer til vores forbrug af plast.

Materialet er nemlig ikke kun lige så absorberende, men det bliver også nedbrudt langt hurtigere i naturen.

Den eneste bekymring med materialet er, at det er lavet af fisk, og det kan nok få en del til at væmmes ved tanken om at bruge det under sin menstruation eller til at sætte det over et sår.

"Jeg ved, at materialet ikke er skadeligt for os. Der bliver ofte brugt fiskeskæl i kosmetiske produkter, som vi putter på huden, så det er kun tanken om, at det er fiskeskæl, jeg er bange for, vil afholde folk fra at bruge materialet," fortæller Yishu Zhang.

AI skader den enkelte elevs evne til at løse opgaver i skolen på egen hånd. Det er noget, franskmændene Clément Arnaud Francis Bellet-Odent og Lucas Mario Karl Gerhardt vil til livs.

De har udviklet en app, der via AI, som kører på elevens egen telefon, skal hjælpe med lektierne derhjemme. Appen er allerede tilgængelig til download og bruges af mere end 1.000 brugere i Frankrig.

Den synkroniserer med elevens eget skema.

Modsat mange andre AI-systemer kører appen ikke på al den viden, den kan trække fra internettet. Den kører offline.

De to franskmænd har trænet AI...

I de seneste måneder har grises vilkår fyldt en del i medierne. Når du ser billeder af grise, lægger du så mærke til dyrenes haler – og til halernes længde?

Måske ikke, men netop halerne er en vigtig del af debatten om dyrevelfærd hos grise.

I debatten om grises velfærd bruges ofte landbrugsfaglige udtryk som halekupering og halebid – ord, der kort fortalt dækker over forskellige måder, grise kan miste noget af eller hele deres hale – enten forårsaget af mennesker eller af andre grise.

Jeg hører nogle gange argumenter for, at halekupering ikke gør ondt på grisen, eller at halebid og kuperede haler kan sammenlignes. Begge dele mener jeg er forkert.

I denne artikel prøver jeg at bruge viden om anatomi og smertebiologi til at forklare hvorfor.

Først lidt baggrund: Tamsvin, som holdes til kødproduktion, har ret lange haler. Vi ser dem bare oftest ikke.

Halen på en nyfødt gris er cirka otte cm lang (varierende fra 3-11 cm). På slagtetidspunktet, hvor grisen vejer over 100 kg, er halen vokset til cirka 30 cm.

I modsætning til vildsvin kan tamsvinets hale holdes i en krøllet positur. Man taler om, at grisen har 'krølle på halen'.

I dansk og international griseproduktion oplever landmænd udfordringer med grise, som udviser unormal adfærd – de bider hinanden i halerne. Resultatet er sår på halerne, nogle gange så alvorlige, at halen helt mangler.

Risikoen for bid i haler kan reduceres ved at fjerne en del af halen på nyfødte grise.

Det kalder man for halekupering. Nedenfor kan du se en fotoserie, hvor min kollega Karen Thodberg og jeg kuperede haler på nyfødte grise som del af et forskningsprojekt. Lignende metoder anvendes i praksis.

Selv om det i snart 30 år har været forbudt i EU at halekupere grise som fast praksis, er der kun få lande (Finland og Sverige), der producerer grise helt uden halekupering.

Selvom halekupering ikke må være en fast praksis, så er det lovligt i Danmark at kupere haler, hvis landmænd har problemer med halebid og har forsøgt at undgå det.

Indgrebet må ifølge loven foretages uden bedøvelse, hvis grisene er to til fire dage gamle. Man må fjerne op til halvdelen af halen. Jeg hører nogle gange – igennem mit arbejde – personer argumentere for, at det er uproblematisk at halekupere, fordi grise slet ikke har nerver i den yderste del af halen. Det passer ikke.

Grisehalens anatomi er velbeskrevet. Som det er illustreret både oven for og på figuren nedenunder, så er hele halens længde udfyldt af halehvirvler (kaldet Ca1-Ca20 på figuren nedenfor), som er en fortsættelse af rygraden.

Mellem hvirvlerne ligger såkaldte mellemhvirvelskiver, der er fleksible og støddæmpende. Sammen med halehvirvlernes cylindriske udformning og halens muskulatur giver de halen høj fleksibilitet og bevægelighed.

Grisehalen indeholder ikke kun knogler og muskler, men også nerver. Nerverne i halen udspringer fra den nederste del af rygmarven (kaudale spinalnerver), og løber på halens over- og underside helt ud til spidsen af halen.

Spinalnerver indeholder tre forskellige slags nervefibre:

sensoriske, der for eksempel er følsomme over for berøring og varme

motoriske, der sørger for kontrol med halens muskler

autonome nervefibre, der er involverede i ubevidste funktioner, såsom kontrol med muskler der får hår til at stritte.

Spinalnerverne kan både lede signaler fra halen til hjernen og den anden vej – fra hjernen til halen.

At disse nerver findes i halen betyder, at halen i hele sin længde er følsom over for for eksempel berøring og varme og kan registrere smerte.

Studier af halekupering viser, at nyfødte grise oplever smerte både under selve indgrebet og i timerne derefter, også selvom der kan være grise, som ikke synligt reagerer så meget under selve afklipningen.

I månederne efter kupering kan der dannes bundter af fortykkede nerveender (neuromer) i den helede halestump. Studier af helede, kuperede haler tyder på, at grise, helt op til slagtetidspunktet, kan opleve øget følsomhed over for berøring af halestumpen – måske endda smerter...

For 55 millioner år siden ville vi næppe kunne genkende vores eget lille land.

Det meste af det, vi i dag kalder Danmark, var dækket af vand. Klimaet var subtropisk, og farvandene havde eksotiske dyr som havslanger og havskildpadder.

Mors i Limfjorden var ingen undtagelse.

Øen, der er kendt for sine klinter af mo-ler, lå dybt under havets vandoverflade.

I dag rager klinterne op i vejret, og to fossiljægere har fundet en palæontologisk skattekiste inde i jorden på Sundby Klint, der nu indgår i et studie.

En skattekiste fuld af lort.

"Der er fundet et tyndt, linseformet lag i jordstrukturen, cirka fire centimeter tykt, som er helt proppet med hajtænder og forstenede lorte," siger Jesper Milàn, der er palæontolog, museumsinspektør ved Museet KALK i Faxe og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.

Aflejringen i Sundby Klint strækker sig over 12 meter.

Indtil videre har forskere fra Mors Museum udgravet hele 650 kilo sedimenter med forstenet lort, hajtænder og fiskeben fra laget.

Det anslås, at der i laget er fundet langt over 10.000 såkaldte koprolitter - forstenet lort - og det er dermed et af verdens største fund af efterladenskaber fra marint dyreliv fra denne tid ifølge studiet.

Forskerne har samtidig identificeret tre helt nye, ukendte typer af lort, hvis ejermand ingen kender til. Det kalder man ichno-arter - spor efter dyr i stedet for selve dyret.

To af de tre nyopdagede lorte er nu opkaldt efter amatør-fossiljægeren Mette Hofstedt og fossiljægeren for Mors Museum, Henrik Madsen, som er dem, der opdagede jordlaget.

Fundet er først og fremmest bemærkelsesværdigt, fordi det er så enormt, og fordi mo-leret har bevaret det i særlig høj kvalitet gennem 55 millioner år, fortæller Jesper Milàn.

Dernæst giver det en vigtig indsigt i tiden efter dinosaurernes uddøen, som skete cirka 10 millioner år før.

"Vi kan se, at nogle former af forstenet afføring forsvinder, andre bliver, og helt nye opstår," siger Jesper Milàn.

Det tyder altså på, at det marine dyreliv ændrer sig efter masseuddøen ud fra fundene på Mors.

Efter dinosaurerne uddør, bliver lortene mere cylindriske og snoede - sidstnævnte er et særkende for hajer.

"Der skal simpelthen andre former for numser til for at lave de forskellige koprolitter."

Forskerne mener, at dinosaurernes uddøen virker til at have givet plads til benfisk - den store gruppe, som blandt andet omfatter mange af de fisk, vi kender i dag - og hajer.

Samtidig uddør de store havøgler mosasaurerne og de langhalsede plesiosaurer helt, mens nogle grupper af rokker og andre bruskfisk bliver hårdt ramt.

Første skridt som palæontolog, når der opdages flere hundrede kilo forstenet lort, er at lave morfologiske undersøgelser.

Det minder en hel del om at lege gæt en lort.

"Jeg fik sendt en stor kasse og blev først overvældet af den enorme mængde af materiale," siger Jesper Milàn.

"Jeg startede med at sortere dem efter form og størrelse. Nogle var glatte, andre lignede små pølser. Nogle havde trykmærker, andre var spiralformede. Der var endda nogle, som stadig havde rester af fiskeskeletter i sig."

Med hjælp fra en amerikansk koprolit-forsker, Adrian P. Hunt fra Seattle, gennemgik Jesper Milàn den videnskabelige forskning for at finde lortenes ejermænd.

Tre af dem viste sig ikke tidligere at være beskrevet.

Dermed er de altså nye ichno-arter - tre hidtil ukendte typer af forstenet afføring.

Laura Jane Cotton er palæontolog med speciale inden for udvikling i marine økosystemer. Hun har læst det nye studie og er begejstret.

"De her fantastiske fossiler er sjældne at finde i så store mængder på Mors, og de giver et nyt indblik i områdets forhistoriske liv," siger Laura Jane Cotton, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum.

Det er især hajtænderne, hun hæfter sig ved. For det er ikke normalt, at de bliver fundet i det område.

"Selv om Mors og Fur er kendt for deres fossiler, kræver det, at der har været en særlig præservering," siger Laura Jane Cotton.

Hun fortæller, at under normale omstændigheder ...

Det er slemt nok at køre hen ad veje landevejen, og ud af det blå hopper en hjort lige ind foran bilen. Men forestil dig, at du også bliver syg efter sammenstødet.

Det skete for en 39-årig tysk mand, skriver ScienceAlert.

Det tyder på, at det pågældende rådyr først var blevet ramt af en anden bil, før den 39-årige selv stødte sammen med hjorten.

Bilens forrude blev smadret, og manden fik skader i ansigtet fra både glasskår og rådyret.

Omkring en uge efter uheldet udviklede manden feberlignende symptomer og oplevede hævelser flere steder, blandt andet i hovedet og på halsen. Ultralydsscanninger viste, at det var hans lymfekirtler, der var hævede.

Efter behandling med antibiotikummet amoxicillin, der ikke virkede, blev manden opereret for at tømme hævelserne for væske.

Ved at teste væsken nåede man endelig frem til en diagnose for manden. Han havde harepest, som man mener stammer fra det ramte rådyr.

Med en rigtig diagnose kunne lægerne give manden den rette behandling. Tre måneder senere er hævelserne faldet, og manden lider kun af spændinger i ansigtet som følge af ulykken og sygdomsforløbet.

Casestudiet er publiceret i The Lancet Infectious Diseases.

De fleste kan lide at grine.

Det er ikke kun underholdende og med til at styrke de sociale bånd, men det får os også til at føle os godt tilpas.

Når vi griner af noget, vi finder morsomt, udskiller vores krop lykkestoffer.

Dopamin frigives i hjernen, hvilket har en opløftende virkning, og endogene opioider kan give os en følelse af eufori.

Det er dog langt fra altid, at vi griner af de samme ting.

Særligt på tværs af landegrænser, kan det være svært at afkode humor, og tage del i den. Det, der får andre til at græde af grin, kan efterlade os selv uforstående.

Hvis du vil have syn for sagn, så prøv blot at se klip fra forskellige landes udgaver af Amazon Prime-programmet 'LOL: Den der ler sidst'.

Her konkurrerer kendte komikere om at få hinanden til at grine, alt imens de selv skal forsøge at holde masken.

Og det er bestemt ikke de samme ting, der får deltagerne til at grine, i de forskellige versioner.

Jeg er forsker i humor, og det er ikke tilfældigt, hvorfor vi ikke griner af de samme ting – det hænger i høj grad sammen med vores kultur og værdier som folkefærd.

I den danske udgave af LOL griber komikerne straks til tabu og grænseoverskridelse.

Allerede i konkurrencens første minut i første sæson river komiker Tobias Dybvad bukserne af og afslører en urinplet på sine underbukser.

Det er et tydeligt eksempel på en grænseoverskridelse, der kan virke frastødende.

Men når vi griner af det, er det fordi vi fortolker det som en godartet grænseoverskridelse, vi ikke behøver bekymre os om.

Vores grin signalerer, at 'alt er okay' – og i samme øjeblik udskiller vores hjerne de opløftende og euforiserende stoffer, der belønner os for at være med.

Grænseoverskridelserne i det danske LOL er voldsomme og vedholdende.

Der bliver gjort seksuelle tilnærmelser. Emner som død og vold går igen. Komikerne går helt tæt op i ansigtet på hinanden for at fremprovokere latter.

Til sammenligning er den britiske udgave af programmet en noget mere afdæmpet affære. Her er komikerne bedst, når de tørt leverer hurtige, vittige bemærkninger eller bevæger sig ud i ironiske, absurde digressioner.

Eksempelvis leverer én komiker en overlagt tør og kedelig hyldesttale for en velgørenhedsorganisation, der redder nødstedte til søs.

Også her gør komikeren altså noget forkert for sjov, men overtræder normerne noget mere underspillet og subtilt, nemlig ved at være kedelig, når det forventes, man skal være sjov.

Kvikke bemærkninger med en lignende absurd og ironisk energi er der mange af. Eksempelvis svarer en anden komiker på spørgsmålet om sit 'celebrity crush' uden tøven den oldbritiske dronning Boudicca.

Disse forskelle er sigende. Både danskere og briter er stolte af vores humor som folkefærd, og i begge lande oplever vi ofte, at udlændinge ikke helt forstår den.

Men de specifikke måder, vores humor bliver misforstået på, siger meget om vores respektive kulturer.

Danmark er et meget lille og forholdsvist homogent land.

Historisk set har vores samfund været præget af politisk stabilitet, en stærk foreningskultur og relativ lighed. Måske er det netop derfor, vi i dag regnes for verdensmestre i tillid.

I ligeværdige relationer med meget tillid kan vi tillade os at være friere, mere grænseoverskridende og endda fornærmende i vores humor.

Det ses eksempelvis i den form for drilleri, man ofte finder mellem mennesker, der kender hinanden godt: Når man har et godt forhold, kan man være grov over for hinanden for sjov, fordi begge parter ved, at der ikke ligger nogen ond hensigt bag.

Da Danmark er præget af en høj grad af generel social tillid, er grænserne for, hvad man generelt kan lave sjov med, ofte bredere, og humoren derfor mere grænseoverskridende.

Som forskeren Lita Lundquist har dokumenteret, fortæller udlændinge, der arbejder sammen med danskere, ofte at de bliver chokerede eller stødte over de emner, danskere finder det passende at joke om på arbejdspladsen, og over de ting, der bliver sagt til dem i sjov.

Når dansk komik undslipper vores kulturelle boble he...

En ny opgørelse viser, at rekordmange ulve har slået sig ned i Danmark.

Status over de danske ulve i august 2026 viser mindst 61 hvalpe fordelt på 11 kobler – altså 11 ulvefamilier. Herudover har forskerne identificeret to ulvepar uden hvalpe og to enlige hanulve i Danmark.

Professor Peter Sunde, som er en af forskerne bag den nye opgørelse, påpeger, at optællingen er foreløbig og viser, hvor mange ulve der mindst er til stede i den danske natur i øjeblikket.

"Vores tal for antal hvalpe er et minimumsantal. Når vi for eksempel ser en flok hvalpe på et vildtkamera, kan der jo godt være nogle udenfor kameraet," siger Peter Sunde, som er professor og ulveforsker til Videnskab.dk.

I ynglesæsonen 2025 blev der til sammenligning optalt 45 hvalpe fordelt på syv kuld. Dermed viser de nye tal en stigning i antallet af hvalpe på 35 procent, mens antallet af kobler er steget med 57 procent siden sidste år.

"Det svarer nogenlunde til, hvad man har forventet. Vi har hele tiden vidst, at der kommer flere og flere ulve i Danmark, så det burde ikke rigtig komme bag på nogen," siger Hans Peter Hansen, som er mangeårig forsker i naturforvaltning.

Den nye opgørelse viser også, at der er nye områder på det jyske landkort, hvor der bliver født ulvehvalpe. Det gælder for områderne Råbjerg, Estvad, Dejbjerg og Løgumkloster, hvor der i hvert af de fire områder er dokumenteret mindst fire hvalpe i 2026.

Professor Peter Sunde påpeger, at de nye tal er forbundet med en vis usikkerhed.

Tidligere blev antallet af ulve opgjort på baggrund af DNA-prøver, men da der begyndte at komme for mange ulve, havde forskerne ikke længere økonomi til at følge hver enkelt ulv. I stedet bliver ulvene nu overvåget ved hjælp af vildtkameraer, indberetninger og billeder fra befolkningen og lignende.

"Vi opgør ikke længere det samlede antal individer i ulvebestanden, for det har vi slet ikke ressourcer til," siger Peter Sunde.

De nye tal rejser endnu engang spørgsmålet om, hvor mange ulve der er plads til i Danmark.

Professor Peter Sunde har tidligere forklaret til Videnskab.dk, at naturen har sin egen grænse – eller 'bæreevne' – for, hvor mange individer der er plads til, "før naturen begynder at regulere sig selv uden menneskelig indblanding."

Når den naturlige bæreevne er ved at være nået, begynder ulvene at kæmpe indbyrdes om føde og territorier, og på den måde vil de udkonkurrere hinanden – og hvalpekuldene vil gradvist blive mindre i takt med, at mindre føde er tilgængelig.

"Det er umuligt at sige, præcist hvornår bæreevnen er nået i Danmark, for der er mange kendte og ukendte faktorer, der spiller ind," sagde Peter Sunde til Videnskab.dk i maj 2026.

"Men vi kom i 2023 med et bud, der lød på op til 30 ynglende par. Det tror jeg fortsat er realistisk."

Han understreger dog, at der kan være forskel på naturens bæreevne og vores samfunds bæreevne.

"Der er også en 'politisk bæreevne', altså hvor mange vi som samfund mener, der er plads til. Og den er uden tvivl en del lavere end den naturlige bæreevne," siger Peter Sunde.

I den nye opgørelse lyder det, at der stadig er "biologisk potentiale for, at bestanden kan vokse i de kommende år".

For eksempel er der stadig "dele af Jylland, som vurderes egnet for ulve, hvor ulve endnu

ikke yngler," lyder det fra forskerne, som nævner Djursland og Thy som nye mulige ynglesteder for ulve.

Herudover er der ifølge opgørelsen ikke noget, der "tyder på, at bestanden endnu har nærmet sig sin biologiske bæreevne".

I denne måned trådte nye og lempeligere regler i kraft, som gør det muligt at skyde en ulv, som er til fare for husdyr. De nye regler betyder, at jægere nu kan skyde en ulv uden forudgående tilladelse fra myndighederne, hvis ulven forcerer et ulvesikret hegn, eller hvis den angriber et husdyr.

I august fik det stor opmærksomhed, da myndighederne skød og dræbte en ulv, som blev lagt til skue foran ministeren på et pressemøde. Ulven havde en problematisk adfærd og var gentagne gange kommet helt tæt på mennesker.

Flere forskere h...

Hvert eneste minut i timen mellem klokken 7.30 og 8.30 bliver der sendt godt 10.000 beskeder.

Hver tredje dansker har en aktiv profil, og dermed er Aula en af Danmarks mest brugte platforme og fungerer som kommunikationsplatform for lærere, pædagoger, forældre og elever i skoler, SFO'er og daginstitutioner.

Nu vil Moderaterne nedlægge Aula som svar på de PISA-resultater, der viser, at de 15-årige er historisk dårlige til at læse og regne.

For Aula har taget overhånd, lyder det fra partiet.

En af forskerne, der var konsulent på Aula-projektet under udviklingen af platformen, kan godt forstå, at kritikken er så massiv.

"Grænserne mellem skolen og forældrene er blevet udvisket med Aula," siger Maria Akselvoll, der er sociolog og ph.d. i skole-hjem-samarbejde, til Videnskab.dk.

Den direkte og hyppige kontakt mellem forældre og lærere på de fleste tider af døgnet har ændret hele kulturen omkring, hvordan skole-hjem-samarbejdet foregår.

"Aula har accelereret krav til både forældre og lærere. Det er virkelig ærgerligt."

Gevinsten ved Aula er svær at se, bemærker hun, for den er hverken synlig i PISA-tests, udviklingen i fravær, mobbetal eller i antal skoleskift.

Videnskab.dk har talt med tre forskere, som her giver deres bud på forbedringer af det udskældte Aula.

Alle tre forskere slår entydigt ned på, at den massive mængde beskeder er det allerstørste problem.

"Det primære er, at der skal sættes nogle grænser for mængden af beskeder," siger Maria Akselvoll.

Hun viste med sin ph.d. i 2016, at allerede Forældreintra - forløberen til Aula - havde accelereret informationsstrømmen og pålagde forældre en ny byrde.

Byrden voksede med Aula. Og ikke kun for forældre, også for skoleledere og lærere.

I 2019 var Det Nationale Stresspanels første af 12 anbefalinger til at nedbringe stress i samfundet at droppe Aula.

Selv om der er lavet ændringer på platformen for at begrænse mængden af beskeder, er Maria Akselvolls helt klare opfordring, at antallet af beskeder skal meget længere ned.

Der skal sigtes efter at holde det på et minimum, mener hun.

Maria Akselvoll mener, at det kræver en ændring af kulturen, hvor forældre igen kan overlade mere ansvar for lektier og kommunikation med læreren til børnene, og at skolerne skal skrue ned for krav og information til forældrene.

Aula fungerer både som en platform, hvor eleverne kan tjekke lektier og finde indhold til undervisningen, som opslagstavle for elever og forældre - og som en beskedtjeneste mellem skole, daginstitution, forældre og børn.

Om Aula skal alt det, vil Maria Akselvoll ikke vurdere, men hun opfordrer til, at politikere, skoleledere, lærere og forældre sætter sig sammen og laver en forventningsafstemning.

"Der burde ligeledes nedsættes en arbejdsgruppe af relevante fagfolk og aktører, som skal finde ud af, hvordan man på nationalt plan ændrer kulturen på Aula," siger Maria Akselvoll.

Anette Grønning, lektor på Syddansk Universitet, bakker op.

"Der skal laves en tydelig og klar forventningsafstemning, hvor parterne bliver enige om, hvordan kommunikationen skal foregå," siger Anette Grønning, som forsker i digital kommunikation, til Videnskab.dk.

Hun kan ikke se idéen i Moderaternes forslag om, at det er den enkelte skole, der selv må finde ud af, hvordan og hvor meget Aula skal fylde.

Uden retningslinjer kommunikeres der i blinde med konstante notifikationer, mener Anette Grønning.

Begge forskere er for eksempel fans af at nøjes med at udsende et nyhedsbrev i slutningen af ugen som en slags ugeplan - der ikke skal besvares.

Maria Akselvoll er til dels med på Moderaternes ide om at vende tilbage til kontaktbogen.

"Man skal tænke helt grundlæggende: Hvor ofte er det rimeligt, at vi kontakter hinanden. Der kan man godt lade sig inspirere af kontaktbogen," siger hun med henvisning til, at kontaktbogen har nogle åbenlyse begrænsninger, der helt automatisk holder informationsniveauet nede.

Når brugerne af Aula har forventningsafstemt, så skal der lægges en klar plan for kommunikationen.

Anet...

Porno er et emne, vi ofte undgår at tale om – hvad enten det er i skolen, på arbejdet eller omkring middagsbordet.

I Australien angiver omkring tre fjerdedele af mændene (76 procent) og mere end en tredjedel af kvinderne (41 procent), at de har set pornografisk materiale inden for det seneste år.

Blandt australiere i alderen 15-20 år angiver mere end halvdelen (54 procent) af de unge mænd og hver syvende (14 procent) unge kvinde, at de ser porno ugentligt.

Du har måske hørt udtrykket 'pornoafhængighed' brugt om et overdrevent forbrug af porno, som forstyrrer personens liv eller livet for personer omkring vedkommende.

Men er porno egentlig afhængighedsskabende?

Den aktuelle forskning peger på, at svaret er temmelig kompliceret.

For mange er det at se porno en forholdsvis almindelig adfærd. Andre betragter det imidlertid som problematisk.

En undersøgelse fra 2025 så nærmere på pornografiens betydning for menneskers mentale, følelsesmæssige og fysiske helbred.

Undersøgelsen konkluderede, at porno ikke i sig selv er skadeligt. Det kan dog påvirke mennesker forskelligt, afhængigt af, hvad det viser, hvem der ser det, og hvordan det bliver brugt.

Et stort pornoforbrug kan blive et problem, hvis det går ud over hverdagen.

Forskere og klinikere taler om problematisk pornoforbrug, når man har svært ved at styre sit forbrug, selv om man gentagne gange har forsøgt, og det samtidig har negative konsekvenser.

En global undersøgelse viste, at 3 til 15 procent af befolkningen potentielt oplever problematisk pornoforbrug, og at det generelt er mere udbredt blandt mænd.

Problematisk pornoforbrug er et komplekst problem og påvirkes af en række forskellige faktorer.

Det gælder blandt andet allerede eksisterende neuropsykiatriske og psykiske lidelser som ADHD eller depression. Visse personlighedstræk som impulsivitet, lav selvkontrol og trang til nye oplevelser kan også spille en rolle.

Sociale og kulturelle faktorer som lav tilfredshed med parforholdet, social isolation og religiøse påvirkninger er også relevante.

Personer, der føler sig ensomme eller mangler følelsesmæssig støtte, har større risiko for at udvikle problemet.

For mange med et problematisk pornoforbrug kan pornoen ende med at fylde så meget, at det går ud over både deres relationer og hverdagens forpligtelser.

Et overdrevent pornoforbrug kan for eksempel gå ud over arbejdet og i værste fald føre til, at man mister sit job.

Personen kan også blive isoleret fra venner og familie. Det forværrer ofte den mentale sundhed og evnen til at fungere i hverdagen, hvilket gør det endnu sværere at kontrollere pornoforbruget.

Mennesker kan opleve problematisk pornoforbrug på forskellige måder. Forskere har peget på flere centrale måder, det kan komme til udtryk på:

Kompulsivitet, defineret som en stærk trang til porno, der er vanskelig at modstå, især for at lindre ophobet spænding eller angst.

Impulsivitet, som fører til hurtig og spontan brug af porno uden tanke for konsekvenserne, for eksempel at se porno på en arbejdscomputer.

Følelsesmæssig dysregulering, hvor en person bruger porno til at håndtere vanskelige følelser som stress, kedsomhed eller ensomhed.

Afhængighedslignende oplevelser, såsom intens trang og/eller behov for mere ekstremt indhold for at føle sig tilfredsstillet.

Problematisk pornoforbrug betragtes i øjeblikket som en form for kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse.

Sådanne forstyrrelser er kendetegnet ved manglende evne til at kontrollere intense, gentagne seksuelle impulser i mindst seks måneder, i en sådan grad at daglige forpligtelser bliver forsømt.

På nuværende tidspunkt er problematisk pornoforbrug ikke formelt anerkendt som afhængighed.

Det er ikke klassificeret som en afhængighed i WHO's internationale klassifikation af sygdomme eller i den amerikanske psykiaterforenings diagnostiske manual for psykiske lidelser, som er to internationale systemer, der bruges til at definere og diagnosticere sygdomme og lidelser.

Det er vigtigt at bemærke, at forskningen på område...

Krig og fred.

Disse to modsætninger har fulgt menneskeheden i årtusinder og er på godt og ondt en helt integreret del af menneskets historie.

Nu har arkæologer fundet et nyt stykke af verdens ældste kendte fredstraktat, Kadesh-traktaten, under en udgravning i oldtidsbyen Hattusa i nutidens Tyrkiet, skriver Live Science.

Kadesh-traktaten blev indgået omkring år 1269 f.v.t. og var en fredsaftale mellem den egyptiske farao, Ramses 2., og kongen af hittitterne, Hattusili 3.

Den markerede slutningen på en konflikt mellem det egyptiske og det hittitiske rige, som havde varet i to århundreder.

"Vi har fundet spor efter fred, der er tusindvis af år gamle, i den anatoliske jord," sagde Tyrkiets minister for kultur og turisme, Mehmet Nuri Ersoy, i en pressemeddelelse.

Man har før fundet stykker af Kadesh-traktaten under arkæologiske udgravninger. Det nye stykke, man har fundet, omhandler, hvordan de to kongeriger skulle behandle krigsflygtninge.

"Det minder os om vores ansvar for at beskytte menneskers liv og værdighed," siger ministeren.

Den fulde Kadesh-traktat er bevaret i inskriptioner på vægge i to oldtidsbyer.

I et tempel til Ramses 2. i Teben (nutidens Luxor), og i Hattusa, der var hovedstaden i det hittitiske rige.

En kobberreplika af traktaten hænger desuden i FN's hovedkvarter i New York City, hvor den ifølge FN symboliserer:

"Evigt venskab, varig fred, territorial integritet, non-aggression og gensidigt samarbejde og venskab," skriver LiveScience.

Der sker noget underligt i områderne omkring Thyborøn og Harboøre, i det vestlige Jylland.

For har man boet i fiskeribyerne mellem årene 1968 og 1970, tyder det på, at man har 20 procent større risiko for at udvikle kræft.

Det har et studie fra 2021 fastslået, men hvorfor er der ikke et klart svar på endnu.

Det er til gengæld noget, den 18-årige gymnasieelev fra Thisted Gymnasium, Martine Strandgaard Gade, har forsøgt at undersøge.

Tilbage i april vandt hun førstepladsen i konkurrencen Unge Forskere i kategorien Environmental & Biological Sciences med sit projekt, som nu går videre til EM i Science i denne uge.

Hun har undersøgt, om forureningen fra kemikaliefabrikken Cheminova stadig gør sig gældende ved Harboøre Tange.

"Jeg kommer selv fra området, nær Harboøre Tange. Jeg havde opdaget, at der var mange af mændene i den generation fra tiden, hvor der var mest forurening fra Cheminova, der havde prostatakræft," siger Martine Strandgaard Gade.

"Inklusiv mine to bedstefædre."

For hende er det ikke kun en undersøgelse, der skulle laves i forbindelse med hendes SRO (Studieretningsopgave) i 2.g på STX.

Det er også en personlig historie.

"Samtidig havde sønnerne af den generation dårlig sædkvalitet og svært ved at få børn," siger Martine Strandgaard Gade, der selv er donorbarn.

For Martine Strandgaard Gade er det vigtigt at understrege, at hun ikke har fundet en forbindelse mellem Cheminovas forurening og den øgede forekomst af kræfttilfælde i området.

Det, hun har undersøgt, er, om der stadig findes forurening af jorden.

Gennem jordprøver taget i området ved Harboøre Tange, hvor Cheminova ligger, har hun udført to former for forsøg. Det ene med dafnier (Cladocera) og det andet med melorme (Tenebrio molitor).

Jordprøverne blev blandet op med vand og filtreret, før hun kunne udføre forsøgene.

"I det ene forsøg havde jeg en beholder med vandet fra prøverne og puttede dafnier i det. Efter 24 timer talte jeg, hvor mange der døde, hvor mange der var i live, og om nogle af dem var blevet svækket," fortæller Martine Strandgaard Gade.

I det andet forsøg opløste hun havregryn i det forurenede vand og tørrede dem. De blev fodret til melorme - som langsomt døde.

"Dafnierne reagerede langt hurtigere end melormene, men det er også, fordi de levede i det forurenede vand. Koncentrationen af forureningen har været højere for dem," siger Martine Strandgaard Gade.

I begge forsøg døde både dafnier og melorme hurtigere, end hvad de normalt ville have gjort.

Selvom begge hendes forsøg gav pote, ville Martine Strandgaard Gade ønske, at hun havde fået nogle endnu bedre jordprøver.

Jo tættere hun var kommet på Cheminova, jo større havde forureningen formentligt været - men hegn omkring fabrikken gjorde det umuligt.

"Jeg vidste, at den stærkeste koncentration af forureningen ville være i de dybere jordlag og i området omkring Cheminova, men det var ikke muligt for mig at tage prøver der," siger Martine Strandgaard Gade.

I fremtiden håber Martine Strandgaard Gade at have kompetencerne til at udføre forsøg, der kan sige noget mere om, hvorvidt forekomsten af kræft i området er forbundet med forureningen.

"Projektet har åbnet mine øjne. Jeg har altid gerne villet være læge, men nu kan jeg godt se det spændende i at forske i medicin," indrømmer hun.

Thisted Gymnasium har en særlig regel til eleverne på de naturfaglige studieretninger: De skal sende deres SRO-projekter ind til videnskabskonkurrencen Unge Forskere.

"Vi vælger selv, hvad vi vil skrive om, hvordan vi skriver, og hvilke forsøg vi vil lave. Men det var et krav fra gymnasiet, at vi skulle sende vores SRO ind til Unge Forskere," siger Martine Strandgaard Gade.

Hun blev inviteret til semifinalen i Aalborg og kunne kort tid efter drage mod finalen i Odense sammen med sine forældre og andre klassekammerater, der også deltog i finalen med deres projekter.

Med så mange bekendte til stede er det en underdrivelse at sige, at der blev jublet, da Martine Strandgaard Gade vandt førstepladsen i sin kategori...