Chamilla Terp havde knap afleveret sin bachelor, før hendes navn for første gang dukkede op i et internationalt tidsskrift.

I dag indgår hendes arbejde i den internationale forskning og har været med til at nuancere forskernes forståelse af universets barndom.

Men hvis man forestiller sig en klassisk fysiker-spire, der blev født med en stjernekikkert under armen, er Chamilla det stik modsatte.

For bag succesen gemmer sig en historie om tvivl, usikkerhed, og om at finde sin egen vej i et fag, der til tider stadig hænger fast i gamle stereotyper.

På Niels Bohr Institutet i København tager Chamilla imod Videnskab.dks journalist med et varmt smil. Her, i den nye del af instituttet på Jagtvej, har hun sin daglige gang.

Mens hun fortæller pligtskyldigt om instituttets bygninger, går vi forbi fælleskøkkener med kaffetrængende studerende og grupperum, hvor dæmpede samtaler strømmer ud.

Vi ender på et lille kontor, hvor der hænger store plakater af fjerne galakser og glitrende stjerner på væggene. Kontoret hører til The Cosmic Dawn Center, som Chamilla er tilknyttet.

Et center, hvor der forskes i, hvordan og hvornår de første galakser, stjerner og sorte huller blev dannet. Og et sted, hvor man forestiller sig, at man som ung studerende lander med en stor portion målrettethed og mange lange timer med næsen begravet i fysikbøger.

Men spørger man Chamilla, havde hun egentlig aldrig forestillet sig, at hun en dag skulle sidde her - med to videnskabelige artikler bag sig og en ph.d.-ansøgning liggende som et ufærdigt dokument på computeren.

Selvom hun altid har været glad for naturfag, beskriver Chamilla sig selv som alt andet end den klassiske 'fysiknørd'. Hun var ikke typen, der byggede robotter som barn, eller som tog på fysikcamp i sommerferien.

Alligevel trak fysikken i hende fra en helt ung alder. Ikke tal og formler, men trangen til at forstå, hvordan verden hænger sammen.

"Jeg var barnet, der konstant spurgte: 'Hvorfor skinner solen?' Og når svaret lød: 'Fordi den er en stjerne', kom det næste straks: 'Men hvorfor skinner stjerner så?'"

Da de voksne omkring hende løb tør for svar, besluttede Chamilla sig for at tage sagen i egen hånd, og søgte ind på fysikuddannelsen på Københavns Universitet.

"Alt omkring os kan på en eller anden måde beskrives og forklares ved hjælp af fysik," siger Chamilla, der er vokset op på landet mellem Skælskør og Næstved.

I dag læser hun en kandidat i astrofysik, og hendes passion for at forstå universet supplerer hun med arbejdet som formidler på Planetarium i København. Her viser hun rummet frem for besøgende i alle aldre.

"Jeg elsker at se folks øjne lyse op, når det går op for dem, hvor sejt rummet egentlig er," siger hun og smiler bredt.

Samtidig nyder hun at kunne udfordre folks forestillinger om, hvad en 'rigtig' fysiker er, og håber, at hun kan være et forbillede for de unge, der besøger Planetarium.

"Nogle gange kommer der gymnasiepiger hen til mig og siger, at det er rart at se en fysiker, der ligner dem. Det betyder virkelig meget for mig."

En anden ting af stor betydning skete for nylig:

Chamillas bachelorprojekt startede som alle andres. Som et sidste krav på vejen til bachelorgraden.

Men næsten med det samme blev det tydeligt for Chamilla og hendes vejleder, Kasper Heintz, som er adjunkt på Niels Bohr Institutet, at projektet kunne noget særligt. En ellers velkendt analyse gav nogle overraskende klare resultater, som ingen af dem havde ventet.

Derfor valgte de at lave studieprojektet til en videnskabelig artikel, som blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Astronomy & Astrophysics - en bedrift, der er usædvanlig for en bachelorstuderende.

Chamilla havde ikke bare afleveret et projekt, hun havde fået sin forskning ud i verden.

Kort tid efter begyndte internationale forskere at læse hendes arbejde. Flere har siden bygget videre på resultaterne og brugt dem som afsæt for nye studier og hypoteser om det tidlige univers.

"Det var helt vildt og også lidt skørt! Jeg havde ikke regnet med, at ...

Bølgerne går højt i debatten om, hvad ultraforarbejdet mad egentlig er.

Den ultraforarbejdede mad indeholder raffinerede og pulveriserede næringsstoffer og mange tilsætningsstoffer som emulgatorer, fortykningsmidler, sødemidler og konserveringsmidler.

Men hvad med butikskøbt grovbrød og yoghurt med syltetøj eller kogt skinke med et konserveringsmiddel?

Er det virkelig også sundhedsskadeligt?

Der er dog en anden side af ultraforarbejdet mad: Formålet med forarbejdningen.

Fødevareproducenterne kan bruge tilsætningsstoffer og forarbejdning til mange formål, for eksempel at gøre maden mere sikker, reducere madspild eller sikre fødevareforsyningen.

Men der er også et andet hensyn: Profit.

En ikke ubetydelig del af maden i butikkerne produceres af store – ofte multinationale – fødevarevirksomheder, som sætter profit før sundhed, ifølge en lederartikel, der for nylig er offentliggjort i det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift The Lancet.

Virksomhederne ønsker at lave mad, der sælger bedst muligt. Det har drevet udviklingen af en helt særlig type produkter:

"Fødevarer lavet af billige råvarer – som raffineret hvede, majs, sukker og olie – tilsat en række stoffer, der giver dem en meget attraktiv smag og konsistens", siger Simon Dankel, professor ved Universitetet i Bergen.

Vi har fået en målrettet udvikling og markedsføring af stadig mere fristende ultraforarbejdede produkter, som det skal være svært at holde op med at spise.

Disse mad varer er ofte meget lette at tygge og fordøje, fordi strukturen i de oprindelige råvarer er fuldstændig nedbrudt.

Produkterne indeholder typisk lidt vand og er tilsat konserveringsmidler, så de kan holde sig længe under transport og på butikkernes hylder.

"Det er ekstremt profitabelt for virksomhederne," siger Simon Dankel.

Problemet er, at lønsomheden bygger på, at vi skal forbruge mere, selvom vi ikke har brug for det.

"Forarbejdningen er blevet et middel til at tjene penge og vinde kampen om kunderne, men bidrager til, at folk spiser for meget energi og for lidt af den næring, kroppen har brug for," siger Simon Dankel.

Tine Sundfør, som er klinisk ernæringsfysiolog med ph.d. i ernæring, mener, at det er et stort problem.

"Markedskapitalismen har ét mål: at sælge flere varer og mere af producentens egne produkter. Det er en ekstrem drivkraft for overforbrug," siger hun.

Fødevareindustrien bruger store ressourcer på at udvikle og markedsføre stadig mere uimodståelige produkter.

Og den, der skal modstå dette, er hver enkelt af os – med naturen imod os.

"Hjernen er ikke fulgt med tiden," siger Tine Sundfør.

Da mennesket udviklede sig, var det en fordel at finde mad med et højt energiindhold.

Stærke biologiske kræfter i os gør, at vi har lyst til hurtige kulhydrater, især når de også indeholder tilsat fedt. Og når vi spiser denne mad, får hjernen en stor belønning i form af velvære-stoffer.

"Det er så let at kommunikere med hjernen på den måde og friste den," siger Tine Sundfør.

"Så selvom syv ud af ti af os siger, at vi gerne vil spise sundere, går vi ud af butikken med usund mad."

Det er altså her, det store potentiale for øget salg ligger.

"Folk overkøber ikke sund mad. Du bliver ikke fristet til at tage et ekstra æble med," siger Tine Sundfør.

Derudover er det muligt, at den nye mad forvirrer kroppens reguleringssystemer, mener Simon Dankel.

Kroppen har komplekse systemer til at regulere fødeindtaget. Alt fra tyggeprocessen, hvor hurtigt vi synker, til hvordan maden fordøjes og optages i kroppen, er med til at styre hjernens opfattelse af sult og mæthed.

"Men vi er indrettet til at håndtere hel mad," siger Simon Dankel.

"Med det omfang, som forarbejdningen har nået i dag, kan vi tilsidesætte kroppens reguleringssystemer."

I mange samfund verden over fortrænger denne ultraforarbejdede industrimad nu de næringsrige varer i den traditionelle kost, som frugt, grøntsager, fuldkorn, kød, fisk og simple mejeriprodukter.

Det var netop udgangspunktet for NOVA-systemet, udviklet af brasilianske forsker...

En Tyrannosaurus rex ligger og sover. Dens våde, varme ånde siver ud af næseborene. T. rex og andre dinoers kroppe var nemlig varmere end omgivelserne.

T. rex's kropsvarme har givet den et højere stofskifte. Men har det høje stofskifte også gjort den mere intelligent? Og hvor intelligente var den og andre dinoer egentlig?

Netop det sidstnævnte har været en hed debat i videnskabelige dinokredse siden 1800-tallet og frem til i dag.

Videnskab.dk har blandt andet bragt artiklen 'Forskere i dino-debat: T-rex ville tabe til en bavian i intelligens', hvor debatten endnu engang har fået nyt liv.

I en ny kommentar i tidsskriftet The Anatomical Record blander jeg og mine kolleger os i den debat, da den har manglet essentiel viden om, hvad intelligens og kognition egentlig er.

Vi beskriver, hvordan det kognitive landskab så ud for flere hundrede millioner år siden.

Vi argumenterer for, at T. rex's højere stofskifte har gjort den betydeligt mere intelligent end nutidens øgler – men ikke lige så intelligent som nutidens pattedyr og fugle.

I dinosaurernes tid var der ingen primater, ravne eller papegøjer, som er nogle af de klogeste dyr, vi har i dag.

Det kognitive niveau lå derfor en del lavere.

Da livet først gik på land, var det sandsynligvis helt fint blot at kunne spotte og angribe et bytte – som padder gør det i dag.

Snart kom reptilerne til.

De kunne nemmere varme deres kroppe op i solen uden at tørre ud. En varm krop er også en hurtigere og mere aktiv krop til gavn for jagten.

Men en højere aktivitet kræver samtidig mere mad. Og at skaffe meget mad kræver intelligens.

Det kognitive våbenkapløb var i gang.

Dinosaurerne kom til senere, og mange voksede sig enorme. De behøvede ikke længere aktivt at varme deres kroppe op på grund af deres størrelse – i modsætning til øgler, krokodiller og reptiler helt generelt.

De store dinoers konstante, høje kropstemperatur betød en endnu større sult.

Over millioner af år har våbenkapløbet foregået mellem jægere og bytte, men også imellem forskellige jægere og byttedyr. Det klogeste byttedyr eller jæger får succes, mens taberen uddør.

Vi kan ikke direkte undersøge hjernen af en T. rex i dag, da hjerner ikke fossilerer.

Men ved at se på dinosaurers hjernekasser kan vi se, hvordan hjernens form har ændret sig fra reptil til T. rex og videre til fuglelignende dinosaurer.

Det giver os en idé om, hvor udviklet T. Rex' hjerne var for sin tid og bringer os nærmere på at forstå deres kognition

Kognition handler grundlæggende om, hvordan alle levende væsener opfatter og reagerer på omverdenen – for at finde mad, undgå farer og for at formere sig.

Det skal altså ikke forstås som lange tankerækker, men mere et 'hvordan forholder jeg mig til min verden her og nu' (jf. padden, der spotter og angriber sit bytte).

Kognition kan derfor forstås som en form for forlængelse af stofskiftet, da kognition er til for, at dyr kan skaffe mad nok til at holde kroppen i gang.

Jo varmere et dyr er, desto højere stofskifte og desto mere mad har det brug for.

En forøgelse af stofskiftets hastighed skaber derfor et behov for en højere intelligens til mere effektivt at kunne finde mad.

Sådan lyder rationalet i den 'varmblodede (endotermiske) hjernehypotese', som vi er tilhængere af.

Og hvad har det så med Tyrannosaurus rex at gøre?

En stor Tyrannosaurus rex ville have haft et højere stofskifte end de øgler, vi kender i dag.

Det største rovdyr, landjorden har kendt, har mistet varme til omgivelserne meget langsomt, fordi dens overflade er lille i forhold til dens volumen.

De store dinoer kunne holde deres kropstemperaturer høje mere eller mindre konstant. Og høj varme giver et højere stofskifte.

Og så er vi tilbage ved hjernen.

T. rex ville have haft brug for en mere kraftfuld hjerne for at skaffe nok mad til sit høje stofskifte.

Og det gør, at vi godt tør sige, at den var mere intelligent end de koldblodede (vekselvarme) dyr, eksempelvis nutidens øgler og krokodiller.

Dertil kommer, at en mere kraftfuld hjerne i sig selv vil kr...

En national forsøgsordning med skolemad er netop begyndt på næsten 200 skoler i hele landet. Det betyder, at eleverne enten får gratis frokost eller mulighed for at købe frokost for et lille beløb.

Det skriver DR på baggrund af det nye projekt.

Projektet, der hedder 'Skolemad i Danmark', er den største undersøgelse af skolemad, der nogensinde er gennemført i Danmark. Målet er at blive klogere på, hvilken forskel det gør for børnene at få frokost i skolen.

I alt håber forskerne, at 3.200 børn og deres forældre siger ja til at deltage i undersøgelsen.

Nogle af børnene er en del af ordningen med skolemad, mens andre fortsætter med at have madpakke med hjemmefra. På den måde kan forskerne, der kommer fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, sammenligne grupperne.

"Vi har ikke rigtig stærk evidens for, om skolemad påvirker de her parametre, og det er derfor, vi rigtig gerne vil undersøge det nu, hvor den nationale forsøgsordning med skolemad kører," siger Camilla Trab Damsgaard, der er lektor i børns ernæring og sundhed ved Københavns Universitet, til DR.

Eleverne, der deltager i forskningsprojektet, skal udfylde spørgeskemaer om trivsel, og de skal lave tests på tablets, som blandt andet måler deres hukommelse og opmærksomhed. Forskerne måler også blodtryk, højde og kropssammensætning - altså fordelingen af muskler, knogler og fedt, skriver DR.

Ifølge DR skal forsøget også undersøge, om skolemad kan være med til at mindske ulighed mellem børn.

Ikke alle palæontologer er enige om, hvor vores art stammer fra, men nu mener en gruppe forskere, at de kan kaste et trumfkort ind i diskussionen.

773.000 år gamle fossiler fra en hule i Casablanca tyder på, at en af de tidligste forgreninger af menneskearterne, som førte til Homo sapiens, fandt sted i Afrika – og ikke i hverken Europa eller Asien. Det viser et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

"Vores studie bekræfter fuldt ud, at Homo sapiens har sin oprindelse i Afrika," siger palæoantropolog Jean-Jacques Hublin til Videnskab.dk.

Han er professor på Max Planck-instituttet i Leipzig og forfatter bag det opsigtsvækkende studie.

Ved hjælp af DNA-analyser har forskere i forvejen vidst, at den sidste fælles forfader til vores art Homo sapiens og til vores søsterarter neandertalere og denisovaer levede for omkring 765.000-550.000 år siden, inden arterne begyndte at forgrene sig.

Men det har hidtil været til diskussion, hvor i verden vores art Homo sapiens opstod.

Den traditionelle teori er, at vi stammer fra Afrika og senere har bredt os ud til resten af kloden.

Men den har i de seneste årtier været udfordret af en anden teori om, at vi i stedet oprindeligt stammer fra Eurasien - altså Europa og Asian - og efterfølgende er vandret tilbage til Afrika.

Så hvad passer?

Ifølge forskerne bag den nye opdagelse er der et klart svar: Afrika.

Frem til begyndelsen af dette århundrede diskuterede palæoantropologerne, om centrale træk hos Homo sapiens kunne være opstået i Eurasien frem for udelukkende i Afrika.

Hypotesen byggede på fossiler fra Europa og Østasien, der var omkring 800.000–400.000 år gamle.

De viste ansigtstræk, der mindede om moderne mennesker.

Billedet ændrede sig markant efter 2017, da fossiler fra Jebel Irhoud et andet sted i Marokko blev dateret til omkring 300.000 år. De viste et klart moderne Homo sapiens-ansigt og var ældre end neandertalerne.

Sammen med genetiske og fossile studier fra Asien, der viser, at neandertalere og denisovaer udviklede sig udenfor Afrika, peger det nye resultat altså på, at Homo sapiens opstod i Afrika, mens Europa og Asien var hjemsted for vores uddøde søsterarter.

Fossilerne blev fundet i grotten Thomas Quarry 1 i Casablanca, Marokko.

Det første fossil af en tidlig menneskeart, også kaldet en hominin, i området blev opdaget af en teenager, der var ude at lede efter fossiler i sin fritid.

Efterfølgende har området fået massiv opmærksomhed fra palæontologer verden over, da det er fyldt med fossiler.

Palæontologer udgravede grotten mellem 1994 og 2015 og har siden været i færd med at datere og analysere fossiler fra området.

Palæontologerne har analyseret blandt andet kæber, tænder og ryghvirvler.

Da fossilerne var dateret, scannede forskerne dem for at finde frem til, hvilke træk de havde, og hvilken art de hørte til.

Palæontologerne fandt frem til, at fossilerne er 773.000 år gamle.

Fossilerne har både primitive træk fra menneskearten Homo erectus med en lang, smal underkæbe, men også moderne træk, der minder om nutidige mennesker: Spinkle hjørnetænder og små visdomstænder.

Studiet konkluderer, at fossilerne er fra homininer, som er en videreudvikling af Homo erectus på vej til at udvikle sig til den nutidige menneskeart Homo sapiens.

Frido Welker, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet, siger, at studier af netop disse fossiler er positive for den palæontologiske verden.

"Det er virkelig spændende med et nyt studie af de her fossiler, fordi de stammer fra en tidsperiode, hvor vi generelt ikke har ret mange fossiler."

Jean-Jacques Hublin, som er medforfatter på studiet, siger, at netop tidsperioden, fossilerne er blevet dateret til, er noget af det vigtigste ved deres studie.

"I Afrika har man fundet mange hominin-fossiler, som har levet for mere end en million år siden, og mange, der levede for mindre end 600-500.000 år siden. Men i perioden fra én million år siden til 600.000 år siden har vi nærmest ingenting."

Og det er ikke en ligegyldig periode...

I den evigt foranderlige verden af skønhedstrends er der få, der har skabt så meget debat og har fået så mange til at vride sig i stolen, som 'menstrual masking'.

Her påfører man menstruationsblod på huden, typisk i ansigtet, som en form for gør-det-selv hudpleje.

Trenden er blevet populær på de sociale medier, hvor hashtags som #periodfacemask har fået milliarder af visninger.

I de fleste videoer smører brugerne menstruationsblod i ansigtet i et par minutter, før de skyller det af.

Der er ikke enighed om, hvor meget blod man skal bruge, eller hvor længe det skal sidde.

Nogle kalder menstrual masking helende eller styrkende og beskriver den som et spirituelt ritual, der skaber en forbindelse til deres krop og indre femininitet. Men hvad siger videnskaben?

Fortalerne for menstrual masking hævder ofte, at menstruationsblodet indeholder stamceller, cytokiner og proteiner, der kan forynge huden. Der findes dog ingen klinisk dokumentation, der understøtter brugen af menstruationsblod som hudpleje.

Til gengæld har dets biologiske sammensætning vist potentiale i medicinsk forskning.

Et studie viste, at plasma udvundet af menstruationsvæske kan forbedre sårheling markant. I laboratorietests helede sår behandlet med menstruationsplasma 100 procent inden for 24 timer, sammenlignet med 40 procent ved brug af almindeligt blodplasma.

Denne bemærkelsesværdige regeneration menes at hænge sammen med de unikke proteiner og bioaktive molekyler i menstruationsvæsken. Det er de samme stoffer, der gør det muligt for livmoderen at genopbygge sig selv hver måned.

Forskere undersøger nu, om syntetisk menstruationsvæske kan bruges til behandling af kroniske sår.

Stamcelleforskning har også rettet fokus mod stamceller fra menstruationsblod, kaldet MenSCs. Disse celler vokser let og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper.

Studier viser, at mesenkymale stamceller (MSCs) fra forskellige kilder kan hjælpe med at reparere hud ved at øge kollagenproduktionen, reducere rynker og frigive vækstfaktorer, der reparerer skader forårsaget af forbrændinger, UV-stråling eller sår.

Fordi de er så alsidige og ser ud til at være sikre, betragtes MenSCs som en lovende mulighed for at udvikle medicinske behandlinger, der kan regenerere hud og bremse fotoaldring, som er den for tidlige aldring, der opstår, når huden udsættes for sollys over tid.

En del fortalere for 'vampire facial' (som også kaldes varmpyr behandling) sammenligner menstrual masking med den såkaldte 'vampire facial' – en kosmetisk behandling, der er blevet udbredt af berømtheder som Kim Kardashian.

Vampire facial bruger pladecellerigt plasma (PRP) taget fra patientens eget blod, som bliver sprøjtet ind i huden.

Men eksperter advarer mod at sammenligne PRP med menstruationsblod. Menstruationsblodet er en kompleks blanding af blod, afstødt endometrievæv (væv fra livmoderslimhinden), vaginale sekreter, hormoner og proteiner.

På vej gennem skeden kan den opsamle bakterier og svampe, for eksempel Staphylococcus aureus – en almindelig hudmikrobe, som kan give infektion, hvis den trænger ind i rifter eller porer.

Der er også en risiko for, at seksuelt overførte infektioner kan blive overført til huden.

PRP er derimod fremstillet under sterile forhold. Under PRP-behandling tager man en lille mængde blod, som centrifugeres for at udskille det pladecellerige plasma, der derefter injiceres i huden med fine nåle.

En del behandlere tilsætter også filler for hurtigere kosmetiske resultater. Proceduren kan koste tusindvis af kroner – i modsætning til menstruationsmasker, som er gratis og let tilgængelige.

Menstrual masking er ikke den eneste utraditionelle skønhedspraksis, der involverer kropsvæsker. 'Urin-terapi', hvor man påfører urin på huden, har rødder i ayurvedisk medicin og blev tidligere anset for at kunne afgifte kroppen og helbrede sygdomme.

En del fortalere påstår endda, at det kan hjælpe mod akne eller eksem, men der er ingen videnskabelig støtte for disse påstande.

Selvom urin indeholder urea – ...

I flere årtier har forskere vurderet, at Tollundmanden var omkring 40 år, da han døde i jernalderen for cirka 2.400 år siden. Nye undersøgelser peger nu på, at han i virkeligheden var væsentligt yngre.

Det skriver DR og Midtjyllands Avis på baggrund af nye analyser.

Efter de nye undersøgelser af moseliget vurderer forskerne nu, at Tollundmanden var tættere på de 30 og måske endda i slutningen af 20'erne, da han døde.

Ifølge DR har forskere undersøgt Tollundmandens nakke, ryg og tænder og fundet frem til, at de er langt mindre slidte, end man ville forvente hos en 40-årig mand fra jernalderen.

Især tænderne er vigtige for forskernes vurdering af hans alder. Tollundmanden havde alle sine tænder, og de var i usædvanlig god stand.

"Det peger også i retning af en yngre mand," siger museumsdirektør Ole Nielsen fra Museum Silkeborg til Midtjyllands Avis og understreger, at der offentliggøres flere videnskabelige detaljer i løbet af første halvdel af 2026.

Ifølge samme medie bygger de nye konklusioner på micro-CT-skanninger (meget detaljerede og avancerede røntgenbilleder), som blev foretaget i 2024 på Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet. Teknikken har gjort det muligt for forskerne at kigge ind i Tollundmandens fredfyldte ansigt uden at skære i moseliget.

På baggrund af de nye analyser har Ole Nielsen gjort sig tanker om, hvad Tollund-manden var for et menneske.

"Måske har han haft særlige privilegier i samfundet, fordi han ikke var særlig slidt. Det er usædvanligt for et menneske fra før den industrielle revolution (udvikling i samfundet fra midten af 1700-tallet, red.). Vi ved også, at han døde med maven fuld af en nærende grød. Noget kunne derfor tyde på, at han ikke var et menneske nederst i samfundslagene," siger han til mediet.

De nye resultater vil fremover indgå i formidlingen på Museum Silkeborg, skriver Midtjyllands Avis.

I kultfilmen Jurassic Park fra 1993 genopstår dinosaurerne ved hjælp af DNA fra blod i maverne på 100 millioner år gamle myg indkapslet i rav.

Den dragende præmis holder dog ikke vand, da DNA under ingen omstændigheder kan overleve så længe.

Til gengæld har den ikoniske blockbuster nu inspireret forskere til at udvikle en ny metode, hvor DNA fra blod i myggemaver bruges til at finde og overvåge andre dyr. Det skriver University of Florida i en pressemeddelelse.

"Man siger, at Jurassic Park inspirerede en ny generation af palæontologer, men den inspirerede mig til at studere myg," siger Lawrence Reeves, lektor og insektforsker entomolog på University of Florida i USA og en af forskerne bag den nye metode.

Når forskere i dag kortlægger og overvåger arter, foregår det typisk ved, at talrige biologer sendes i felten, hvor de opstiller fælder og tæller arter manuelt. Det er både dyrt og tidskrævende.

Myggene kan blive en smutvej, lyder det i to nye studier, der begge er udgivet i Scientific Reports.

I det ene analyserede forskerne DNA i blod fra fordøjelsessystemet hos godt 2.000 myg, der var indsamlet i et naturområde i Florida.

Forskerne kunne derved identificere 86 forskellige arter af hvirveldyr, som myggene havde sat snablen i. Blandt dem var små frøer og skildpadder samt større dyr som klapperslanger, ørne og kvæg.

Ifølge forskerne kan DNA-analyser af blod fra myggemaver blive en hurtig metode til at få overblik over biodiversiteten i et afgrænset område.

Når myg har spist, bevæger sig de sig sjældent mere end et par hundrede meter, og DNA'et i deres seneste måltid nedbrydes efter få dage. Det betyder med andre ord, at analyser af blod i en større gruppe mygs maver giver et øjebliksbillede af en lang række af de dyrearter, der findes i myggenes habitat på netop det tidspunkt.

I det andet nye studie har forskerne undersøgt, hvor effektiv den nye metode er sammenlignet med traditionelle dyrelivsundersøgelser. Her finder de, at myggemetoden er på niveau med den etablerede, når insekterne indsamles i regnsæsonen, hvor myggene er mest aktive. Uden for regntiden er den traditionelle metode mere effektiv.

Forskerne vil nu undersøge den nye metode i økosystemer i flere forskellige dele af verden.

Social isolation og ensomhed er farligt. Det er udråbt som værre end fedme, og hvis man har hjerteproblemer, kan det være en dødsensfarlig cocktail.

Ligeledes kom det frem under coronapandemien, at ensomhed førte til forværret mental sundhed.

Derfor anbefaler Troy Glover, professor ved The Healthy Communities Research Network ved University of Waterloo i Canada, at vi sætter 'social fitness' på listen over vores nytårsforsæt. Det skriver University of Waterloo i en pressemeddelelse.

Social fitness er en proaktiv indsats for at engagere sig i social interaktion med mennesker.

For ligesom vi bør træne vores kroppe og musklerne, bør vi også træne vores sociale muskel.

Man kan starte i det små: Brug mere tid sammen med dine kære, meld dig til aktiviteter, tag en sludder med naboen eller endda med en fremmed, anbefaler Troy Glover.

Professoren advarer samtidig mod den stigende tendens JOMO, der står for 'Joy Of Missing Out' - altså glæden ved at gå glip af noget.

For selvom det kan føles betryggende at vælge ensomheden til, fører det ofte bare til timer brugt på digitale enheder, der dæmper for ensomhedssignalerne, frem for at vi adresserer dem.

Det skaber ifølge Troy Glover et paradoks, hvor folk vælger isolation frem for de dokumenterede sundhedsmæssige fordele ved social interaktion.

"Det bedste, folk kan gøre for deres helbred og velvære i 2026, er at dyrke varme relationer af alle slags," forklarer han i pressemeddelelsen og uddyber, at selvom det kan være skræmmende at skabe kontakt, så er det sjældent så slemt, som man kan forestiller sig det.

"Jeg vil opfordre folk til at tale med alle. Vi skal smile til folk, vi skal nikke til dem. Anerkende deres eksistens. Du vil have det bedre med at tale med kassedamen i supermarkedet, fordi din verden forstørres, når det sker," siger Troy Glover.

"For vores vedkommende, kunne vores ældste for eksempel sagtens finde på at sige, at han hellere ville have Pokémon-kort end lørdagsslik."

Det fortæller Maren, der er blandt de personer, som har givet information til forskerne, der har lavet det såkaldte referencebudget.

For hvis han ikke samlede på Pokémon-kort, hvem skulle han så lege med i frikvarteret?

Siden 1987 har forskere i Norge udarbejdet et referencebudget, som er en prissat kurv af varer og tjenesteydelser, der repræsenterer en given levestandard.

Det er ikke et begreb, vi arbejder med i Danmark, men det minder om bankernes fællesbrug af et rådighedsbeløb.

Referencebudgettet fortæller banker, NAV (Norges offentlige instans der håndterer ydelser som arbejdsløshedsunderstøttelse, pension, socialhjælp og andre velfærdsydelser, red.) og almindelige borgere, hvad man har brug for for at leve et nogenlunde godt liv, og hvad det koster.

Sidste år opdaterede forskerne de varer, der indgår i kategorien leg, medier og fritid.

Offentlige råd og regler, eksperter, statistik og almindelige mennesker i såkaldte fokusgrupper er blevet konsulteret.

Nu er en ny varegruppe blevet tilføjet, som forskerne kalder 'trendlegetøj'. Det er for eksempel Pokémon-kort eller slim, fidgetspinnere eller bamser med meget store øjne.

"Det sociale er ret vigtigt. Det er noget, vi har tænkt meget over i forhold til børnene," fortæller Ingrid Haugsrud, forsker ved Forbrugerforskningsinstituttet SIFO ved OsloMet, som havde ansvaret for kategorien legetøj i det seneste budget.

For de allermindste handler legetøj mest om udvikling. Babyer og etårige bør for eksempel have et babygym, pegebøger, en bold og byggeklodser, ifølge budgettet.

"Men fra skolealderen bliver det meget vigtigt at passe ind," siger Ingrid Haugsrud.

"For disse børn mener vi, at trendlegetøj er noget, man har brug for for at passe ind. At have Pokémon-kort, for eksempel, kan være vigtigt for at opleve tilhørsforhold."

Børn ønsker nemlig ikke at skille sig alt for meget ud, fortæller Ingrid Haugsrud.

Hun har tidligere forsket i 12-åriges forhold til tøj og tilhørsforhold.

"De vil have det samme som de andre. Hverken mere eller mindre," siger Ingrid Haugsrud.

Med referencebudgettet skal børns behov dækkes.

"Vi kalder det et acceptabelt forbrugsniveau. Det er hverken prangende eller supernøjsomt. Det er tilpas, så man kan deltage både fysisk og socialt på en fuldgyldig måde."

Men visse ting manglede.

I en undersøgelse svarede over 90 procent af børn i alderen 10 til 18 år, at det var nødvendigt at have råd til at gå til andres fødselsdagsfester med gave – og til at holde sin egen fødselsdag.

Men det er først i den seneste opdatering, at fødselsdagsfejringerne nu er med i budgettet.

"Det er noget, der fremhæves i forskning om børnefattigdom," siger Markus Lynum, som har haft ansvaret for kategorien fritidsaktiviteter.

"Måske især for fattige børn er det en situation, hvor hjemmets fattigdom bliver tydelig for de andre."

SIFO-forskerne har studset over, at fødselsdage ikke har været med før.

"Fødselsdagen er jo en virkelig vigtig social arena for både børn og voksne," siger Ingrid Haugsrud.

"At fejre fødselsdag er en stor del af vores kultur. Og også det at kunne deltage i andres fødselsdage."

Selve fødselsdagsfejringen bliver taget med, når mad- og drikkebudgettet opdateres. Men under kategorien for legetøj er der nu indregnet 6 til 14 fødselsdagsgaver om året, alt efter alder.

Maren fra én af fokusgrupperne har tre børn.

På det mest intense tidspunkt var familien oppe på 45 fødselsdage om året.

"Så det er en stor udgift for mange, selvom man måske prøver at få forældrene med på en maximal pris på 50 kroner per gave," siger hun.

Ferie er derimod ikke inkluderet i referencebudgettet.

"Det er noget, folk tænker, man burde have mulighed for. Men der er så stor forskel på, hvad der er feriepraksis i Norge," siger Makus Lynum.

"Vi kan ikke forudsætte, at folk har adgang til en hytte (sommerhus, red.), selvom SSB (den norske pendant til Danm...