Når du står over for en opgave eller et projekt, fortæller du så gentagne gange dig selv, at du vil gøre det "i morgen", "snart" eller "når jeg har set et par videoer mere".....?

Hvis du kan svare "ja", er du i godt selskab. Efter mange års forskning i udsættelsesadfærd kan jeg berolige dig med, at det er et langt mere udbredt fænomen, end de fleste tror.

Omkring 20 procent af alle voksne udsætter regelmæssigt opgaver og gøremål.

De af os, der gør det (mig selv inklusive), kan også opleve en række problemer og konsekvenser, som, forskning har vist, hænger sammen med udsættelsesadfærd. Det er blandt andet dårligere eksamensresultater, lavere indkomst, mangel på søvn samt dårligere mental og fysisk sundhed.

Så hvad kan man gøre?

Udsættelsesadfærd kan være belastende og frustrerende vanskelig at håndtere. En vigtig årsag er, at meget af det, vi hører om denne udbredte adfærd, er forkert.

Den måske største misforståelse er, at den skyldes manglende interesse eller dovenskab.

Ifølge denne fejlagtige opfattelse skal mennesker, der udsætter tingene, bare "tage sig sammen". Sådanne misforståelser kan føre til skyldfølelse og skam.

Personer, der ofte udsætter tingene, ønsker som regel i lige så høj grad som deres kolleger at yde en stor indsats, og nogle gange endda endnu mere.

Det afgørende kendetegn ved udsættelse er derfor ikke manglende vilje, men forskellen mellem det, man har tænkt sig at gøre, og det, man faktisk gør.

Ikke alene virker det ikke bare at "prøve hårdere", det giver ofte bagslag, fordi det spænder ben for os ved at flytte opmærksomheden væk fra de løsninger, der faktisk virker.

Grundlæggende er vores hjerner indrettet til at prioritere det, der får os til at føle os bedre tilpas lige nu, frem for det, der hjælper os på længere sigt og samlet set.

Når vi forestiller os, at en opgave bliver svær eller ubehagelig, vil hjernen derfor ofte udsætte den som en forsvarsmekanisme, der midlertidigt beskytter os mod det forventede ubehag.

Dette kan eksempelvis opstå, når vi forventer, at studierne vil være præget af frustration, eller at en forestående eksamen vil medføre stress. Det samme gælder, når vi bekymrer os om, hvorvidt vores tekst eller præsentation lever op til ønsket om perfektion.

Perfektionisme kan være særligt problematisk, når vi frygter, at vores arbejde vil blive kritiseret af andre, uanset om det faktisk er sandsynligt eller ej.

Vores hjerner kan blive yderligere forvirrede, når vi står over for fristende alternativer, som, vi ved, vil give øjeblikkelig tilfredsstillelse - som for eksempel sociale medier, der er optimeret til at fastholde vores opmærksomhed så længe som muligt.

Yderligere faktorer kan gøre det endnu sværere at rette op på hjernens kurs, når vi udsætter en opgave med deadline. En vigtig faktor er træthed – eller endnu værre, udbrændthed – efter at have arbejdet for hårdt og for længe med energikrævende opgaver.

Det kan ende i en ond cirkel: Vi er for udmattede til at gøre det, vi er nødt til, så vi udsætter det, hvilket stresser os og dræner os endnu mere og dermed styrker udsættelsesadfærdens greb.

Studier har også kædet udsættelsesadfærd sammen med ADHD, en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, som kan gøre det sværere at fastholde fokus på én bestemt opgave.

Heldigvis kan forståelsen af de virkelige årsager hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi stopper, ligesom misforståelser om udsættelsesadfærd kan føre os på vildspor.

Der kan være mange grunde til at udsætte tingene, og hver af dem kan kræve en forskellig løsning.

Start med at spørge dig selv, hvorfor du udsætter det denne gang. Det er ikke nødvendigvis den samme grund hver gang.

Er du udmattet? Bliver du distraheret af din telefon? Er du bange for at begå fejl? Eller er det et andet problem eller en kombination af problemer, der står i vejen for, at du når det mål eller løser den opgave, du har fået eller sat dig selv?

Hvis du er i tvivl, så prøv at sammenligne situationer, hvor du handlede, med situationer, hvor du udsatte ting...

Hekse, trolde, varulve og vampyrer. Listen over mytologiske skabninger er endeløs. Vores forfædre har efterladt alt fra skrifter til små genstande, der giver praj om, hvilke overtroiske skabninger de troede på.

Og måske frygtede.

I landsbyen Pień i det nordcentrale Polen har man dog fundet et lidt større fund end en bog, der beskriver overtroen i området. Man har i stedet fundet en hel grav. Det skriver Phys.org.

Forskere fra Institut for Arkæologi ved Nicolaus Copernicus Universitet i Toruń har fundet 400 år gamle rester fra en ung kvinde. Et segl (gammelt høstredskab) var placeret over halsen på hende med den skarpe, krumme ende placeret over hendes strube, og en hængelås var sat om hendes venstre storetå.

I et studie har man analyseret både det arkæologiske fund og analyseret hendes skelet, DNA og isotopsammensætning, for at kortlægge hvordan hendes liv har været.

Vurderingen er, at kvinden var mellem 17 og 19 år gammel, da hun døde. Rester af en kostbar hovedbeklædning indeholdt tynde strå af guld og sølv, hvorfor forskerne vurderer, at hun kom fra en højere social klasse og måske var adelig.

Forskerne vurderer, at placeringen af hængelåsen og seglet sandsynligvis afspejler frygt for, at hun kunne vende tilbage fra de døde. Jordlagene og placeringen af hendes knogler tyder på, at graven muligvis blev åbnet igen, inden kroppen var helt nedbrudt. Forskerne formoder, at seglet blev lagt over hendes hals ved denne lejlighed.

Men forskerne understreger, at forklaringen er en hypotese baseret på arkæologiske fund og historiske paralleller. Man ved ikke, hvorfor netop hun blev behandlet sådan.

'Vampyrgrave' er ikke noget nyt arkæologisk fund. Flere hundrede såkaldte anti-vampyrgrave er fundet i Central- og Sydøsteuropa. De stammer fra tiden efter middelalderen og helt frem til moderne tid.

I 'vampyrgravene' er de døde ofte blevet forhindret i at genopstå i et eller andet omfang. Nogle gange er der blevet lagt tunge sten på brystkassen, og andre gange har man ligefrem hugget hovedet af den afdøde.

Ifølge forskerne illustrerer graven nogle af de forestillinger og den frygt for de døde, der fandtes i 1600-tallets polsk-litauiske samfund.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of Archaeological Science: Reports.

Troede du, at grønlandshajen kun holdt til i de arktiske egne, kan du godt tro om igen.

Den svømmer nemlig også rundt i danske farvande - nærmere bestemt i Skagerrak, som ligger mellem det nordlige Jylland, Norge og Sverige.

Derfor tog en gruppe forskere fra Københavns Universitet, DTU Aqua og flere udenlandske universiteter på togt denne sommer for at finde den berømte grønlandshaj.

Det ledte dem til den dybe del af Skagerrak, hvor de gennem et videokamera og specialdesignede langliner kunne dokumentere, at grønlandshajen ikke bare er faret vild, men lever der på helt almindelig vis.

Julius Nielsen, som er gæsteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum, deltog i togtet og er meget begejstret over sommerens oplevelser.

"Det er ikke en fisk, man normalt forbinder med danske farvande."

"Så det var vildt at være med til at dokumentere hele 10 grønlandshajer i hjemligt farvand. Det virker til, at det er helt almindeligt, at den lever i det dybe Skagerrak," fortæller Julius Nielsen til Videnskab.dk.

Der er noget særligt ved grønlandshajerne i Skagerrak.

Mange af hajerne er ganske små og mindre end dem, der lever i Arktis, hvor grønlandshajen er mere udbredt.

"Skagerrak er speciel, fordi der er så mange små grønlandshajer på under to meter. Vi kender ingen andre steder i Nordatlanten, hvor størrelsessammensætningen er som her."

"Små grønlandshajer er super sjældne," siger Julius Nielsen, som har skrevet både speciale og ph.d. om grønlandshajens levevis.

En af de hajer fangede forskerne for at undersøge dets hjerte og generelle fysiologi. Det blev foreviget på kamera som set i ovenstående video.

"Hajen kom op og blev aflivet, og så skulle den bruges til fysiologiske undersøgelser. På videoen kan man se grønlandshajen, der ligger på dæk," siger han.

I alt undersøgte forskerne otte døde grønlandshajer. Nogle af dem var døde ved fangst, mens få blev aflivet. Det var nødvendigt for at undersøge deres hjerter, hvilket var et af formålene med togtet, forklarer Julius Nielsen.

Han fortæller videre, at det særligt er hajernes størrelse, der gør dem interessante at undersøge.

De største kan nemlig blive op til flere hundrede år gamle, og derfor har forskere undersøgt deres kroppe i årevis.

Grønlandshajen er ikke den eneste ådselæder, der holder til i Skagerrak. Faktisk observerede Julius Nielsen og resten af forskerholdet overraskende mange ådselædere

Det gjaldt blandt andet slimålen. Et kæbeløst hvirveldyr, der, som navnet antyder, er kendt for at producere store mængder slim.

"Det var overraskende at se, at der var så mange af de her slimål. Der var også rigtig mange søstjerner, søfjer, krabber, havmus og skolæst, som spiser ting nede fra bunden," lyder det fra Peter Rask Møller.

Han er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og var togtets leder.

De gange, forskerholdet sendte et kamera ned i havet for at filme en grønlandshaj, endte de derfor med optagelser af noget helt andet.

"Vi sendte et gopro-kamera ned i 400 til 500 meters dybde. Vi stod dernede med noget mad, men så kom der alt det her slimål i stedet for," siger han videre.

Forskerne tror, der er en særlig grund til, at man kan støde på så mange ådselædere som slimål og grønlandshajer lige netop der.

I Skagerrak strømmer der vand fra andre havområder ind i en dyb rende, og derfor fungerer det som et stort opsamlingssted for døde dyr fra hele Nordsøen og Norskehavet.

Det tyder derfor på, at Skagerrak er lidt af et buffetbord for ådselæderne.

På sommertogtet foretog Julius Nielsen og resten af forskerholdet forskellige typer af undersøgelser.

De sejlede for eksempel ud i havet fra en gummibåd, hvorfra de satte en satellitsender på en grønlandshaj.

"Den blev sat fri med satellitmærke, så vi kunne følge, hvor den svømmer hen. På den måde kan vi se, hvor den er henne efter flere måneder, når mærket falder af og flyder til overfladen og sender data om position til en satellit," fortæller han.

Videoerne som den og resten af dataen, forskerne har indsamlet på togtet, er ganske sjæld...

Det danske sundhedsvæsen er under pres. Behovet for behandling vokser, efterhånden som vi lever længere, og gør det med flere kroniske sygdomme. Samtidig bliver vi bedre til at opdage og behandle sygdom, og dén kombination koster også flere penge.

Men vi er ikke alene.

Briterne har mange af de samme problemer.

Og de har ligesom os et sundhedssystem, der primært er skattefinansieret, og hvor alle ideelt set kan få hjælp, lige meget hvor de bor, og hvor meget de tjener.

Så hvad kan vi lære af hinanden og den måde, vi løser problemerne?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i vores nye serie Sundhedskløften.

I de kommende uger vil forskere gøre os klogere på forskellene og lighederne mellem os og vores britiske naboer, når det gælder sundhed.

Og de læser med på den anden side af Nordsøen, for serien er blevet til i tæt samarbejde med det britiske medie The Conversation, der også bringer hele serien, bare på engelsk i stedet for på dansk. På engelsk hedder serien The Health Gap.

Sundhed formes ikke kun på hospitaler eller i mødet med lægen.

Vores sundhed bliver formet tidligt i livet og af de rammer, vi lever vores liv i:

Fra vores boligforhold, uddannelsesniveau, arbejdsliv og transportvaner, til det, vi spiser, hvor meget vi bevæger os, hvor pressede vi er, og hvor trygge vi føler os i hverdagen.

Når man sammenligner Danmark og Storbritannien, bliver det tydeligt, hvordan sundhed hænger tæt sammen med kultur, politik og samfund.

Danmark og Storbritannien står på mange måder med de samme sundhedsudfordringer: højt alkoholforbrug, lange ventetider særligt i børnepsykiatrien og mange kræfttilfælde.

De to lande går dog ofte efter forskellige løsninger.

Som forskerne i denne serie viser, skyldes det blandt andet kulturelle forskelle, der kommer til udtryk i alt fra mad- og motionsvaner, humor og kropssyn, til synet på, hvor meget politikerne bør gribe ind og regulere befolkningens sundhed.

Sammen giver de to lande et interessant indblik i, hvordan sundhed formes af både politik, kultur og samfundsforhold.

Derfor kan du i løbet af de næste uger blandt andet læse om, hvorfor danskere generelt er mere slanke end briter, selvom vi spiser mere sukker, eller hvordan Danmark og Storbritannien griber udfordringer med alkohol, nikotin og gambling forskelligt an.

Du kan også blive klogere på, hvad humor, nøgenhed og sociale normer afslører om nationale holdninger til velvære og trivsel, og så går vi i dybden med, hvor du får mest sundhed for dine penge.

Vi ser også på områder, hvor forskellene er mindre åbenlyse: sundhed i fængslerne, fertilitet, kropsidealer, hverdagsrutiner og de skjulte strukturer, der påvirker, hvor længe og hvor godt mennesker lever.

Serien udspringer af et partnerskab mellem Videnskab.dk og The Conversation UK – og af en fælles nysgerrighed på, hvad landene kan lære af hinanden, når det gælder sundhed.

Sammenligninger bliver ofte formuleret som en konkurrence: Hvem gør det bedst, hvem bruger mest, hvem lever længst?

Men det mest interessante spørgsmål er ofte hvorfor.

Hvorfor slår nogle sunde vaner rod ét sted, men ikke et andet? Hvorfor lykkes bestemte politiske tiltag i ét samfund, men slår fejl i et andet?

Og hvad sker der, når vi holder op med at se sundhed som et rent medicinsk spørgsmål og i stedet begynder at forstå det som noget, der er indlejret i hverdagslivet?

Læs med og bliv klogere på de spørgsmål henover de næste uger, hvor vi glæder os til at dele artikler fra både danske og britiske forskere med jer.

Danmark og Storbritannien er begge stolte af grundtanken bag deres offentlige sundhedsvæsener.

Ingen bliver afvist, og ingen får stukket en regning i hånden på vej ud.

Grundidéen er den samme i begge lande: Helbred og chancen for at overleve bør ikke afhænge af, hvor man er født, eller hvor mange penge man har.

Alligevel lever danskerne længere, flere spædbørn overlever deres første leveår, og flere kræftpatienter er stadig i live fem år efter de får konstateret livmoderhalskræft eller tyktarmskræft.

Flere danskere føler også, at sundhedssystemet er der for dem, når de har brug for det, ifølge tal fra OECD.

Får briterne simpelthen mindre for deres skattekroner, når det kommer til sundhed?

Ser man på, hvor mange penge staten bruger på hver enkelt borgers sundhed, bruger Danmark faktisk flere penge end Storbritannien.

Storbritannien bruger omkring 2.100 kroner mindre på hver brite om året, end Danmark bruger på hver dansker.

En hurtig forklaring på, at danskerne blandt andet lever længere, kunne derfor være, at Danmark simpelthen bruger flere penge på sundhed.

Men ser man på de seneste OECD-tal, så bliver billedet mere mudret.

Storbritannien bruger faktisk en større andel af sin samlede økonomi (BNP) på sundhed: 11,1 procent af BNP i Storbritannien går til sundhed, mod 9,4 procent i Danmark.

Med andre ord:

Sundhedsvæsenet fylder mere i den britiske økonomi, men briterne bruger færre penge på sundhed per indbygger sammenlignet med danskerne.

Og kan forskellen på, hvordan pengene bliver fordelt i sundhedsvæsenet virkelig forklare, hvorfor en gennemsnitlig dansker lever 1,8 år længere end en brite?

Ja, til dels. Men en stor del af forklaringen skal faktisk findes uden for sundhedsvæsenet.

Danmark prioriterer flere penge på at opdage og behandle sygdom tidligt og på at understøtte de sociale og økonomiske forhold, der former befolkningens sundhed.

Storbritannien har prioriteret anderledes, og det kan faktisk ses helt konkret på hospitalerne:

Danmark har 29 flere CT-, MR- og PET-scannere per million indbyggere end Storbritannien.

Store investeringer i kræftudstyr har gjort det muligt at diagnosticere flere og begynde kræftpatienternes behandling inden for to uger efter, diagnosen er stillet.

I Storbritannien går der til sammenligning omkring ni uger.

Langt flere danskere end briter deltager desuden i kræftscreening, hvilket betyder, at sygdommen oftere bliver opdaget tidligt, og behandlingen kan sættes hurtigere i gang.

For eksempel er der for hver 100 kvinder 17 flere i Danmark, der deltager i brystkræftscreening, end der er i Storbritannien.

Tidlig opsporing og tidlig behandling gør en reel forskel, når det gælder kræft.

Så er der livsstil.

Andelen af briter, der rapporterer, at de lever med svær overvægt, er 10 procentpoint højere end blandt danskere.

Svær overvægt øger risikoen for alvorlig sygdom, større behandlingsbehov og mere komplicerede forløb, hvis man bliver ramt af eksempelvis kræft eller hjertesygdom.

Selv om danskeres og briters ryge- og alkoholvaner minder om hinanden, viser OECD's seneste rapport, at langt flere danskere er fysisk aktive, og danskerne er udsat for mindre luftforurening end briterne.

Danmark har også den laveste forekomst af diabetes blandt OECD-landene:

Omkring 23 ud af 1.000 voksne har diabetes i Danmark mod 88 ud af 1.000 i Storbritannien.

Sundhedsbudgettet rækker længere og kan gøre mere gavn for alle, når færre bliver alvorligt syge.

Vi ved en del om, at sociale forhold også spiller en stor rolle for vores sundhed:

Hvor lang en uddannelse man har, hvor godt stillet man er økonomisk, hvor stærke sociale relationer man har, og hvor og hvordan man bor, har alt sammen betydning.

Vi kan altså ikke nøjes med at se på, hvordan de to lande fordeler pengene indenfor sundhedsområdet, vi må også se på, hvad de gør på andre sociale områder.

Indkomsten efter skat er mere ligeligt fordelt i Danmark, som har et af de laveste niveauer af indkomstulighed blandt OECD-landene.

Næsten alle børn mellem tre og fem...

Videnskab.dk kan med artiklen 'Mysteriet om mindfulness: Den populære behandling, forskerne ikke kan blive enige om' efterlade læseren med det indtryk, at forskerne fortsat grundlæggende er uenige om, hvorvidt mindfulness-baserede interventioner virker.

Det er misvisende og giver et forkert billede af forskningen.

Målet bør ikke være at fremstille mindfulness som hverken en mirakelkur eller humbug.

Mennesker med stress, angst og depression har brug for et klart billede af de muligheder, der findes.

Og det kræver først og fremmest, at vi skelner mellem forskellige former for mindfulness og den forskning, der ligger bag.

For det første er mindfulness ikke én intervention.

Begrebet bruges om alt fra meditation på egen hånd, på et retreat og mindfulness-apps til videnskabeligt veldokumenterede programmer som mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT).

MBSR og MBKT er blandt de bedst undersøgte mindfulness-baserede programmer, og forskningen i dem skal vurderes i de målgrupper og til de formål, hvor de er undersøgt.

For det andet er evidensen for MBSR og MBKT efterhånden omfattende på globalt plan.

Et stort systematisk review identificerede 336 randomiserede studier af mindfulness-baserede interventioner med mere end 30.000 deltagere.

Samlet viste forskningen positive effekter på blandt andet trivsel, stress, smerter og symptomer på angst og depression.

Effekterne var tydeligst sammenlignet med ingen eller minimal intervention og generelt mindre, når mindfulness-baserede interventioner blev sammenlignet med aktive alternativer.

For MBSR specifikt omfattede et andet systematisk review 101 randomiserede studier med mere end 8.000 deltagere.

Her fandt man en moderat positiv effekt på mental sundhed sammenlignet med passive kontrolgrupper. Effekten var mindre, når MBSR blev sammenlignet med andre aktive indsatser.

MBSR er også undersøgt blandt mennesker med angstlidelser.

I et nyere randomiseret studie med 276 deltagere klarede otte ugers MBSR sig ikke dårligere end det antidepressive lægemiddel escitalopram på studiets primære mål for angst.

For MBKT er evidensen særlig solid til mennesker med tilbagevendende depression.

En analyse af ni randomiserede studier med 1.258 deltagere viste, at MBKT reducerede risikoen for tilbagefald af depression.

I direkte sammenligninger med fortsat forebyggende behandling med antidepressiv medicin fandt man ikke, at MBKT var mindre effektiv til at forebygge tilbagefald.

Patienter med depression, der ikke har effekt af medicin eller psykoterapi, er i et randomiseret studie desuden vist at have effekt af MBKT.

Mindfulness-baserede programmer er også undersøgt som mental sundhedsfremme blandt mennesker uden psykisk sygdom.

En analyse baseret på individuelle deltagerdata fra randomiserede studier fandt en lille til moderat reduktion i psykisk belastning efter gruppebaserede mindfulness-programmer, og sikkerheden af evidensen for dette resultat blev vurderet som høj.

En anden analyse af 419 randomiserede studier med 53.288 deltagere fandt, at mindfulness-baserede interventioner havde den største effekt på mental well-being blandt en række anerkendte psykologiske interventioner.

Danske randomiserede studier har ligeledes fundet positive effekter på mental sundhed, stress, angst og depression, når MBSR og MBKT er blevet integreret i uddannelse, efteruddannelse og sundhedsvæsen.

Det betyder ikke, at MBSR og MBKT virker for alle, eller at de er bedre end alle andre veldokumenterede behandlinger.

Effekterne bliver generelt mindre, når programmerne sammenlignes med aktive alternativer.

Men det er misvisende at sige, at forskerne ikke kan blive enige om, hvorvidt programmerne har dokumenterede effekter.

Selvfølgelig skal mulige bivirkninger tages alvorligt og samtidig vurderes præcist.

MBSR og MBKT indebærer, at deltagerne øver sig i at være opmærksomme på behagelige, neutrale og ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser, som er vigtige signaler og info...

Arbejdsrelateret stress, depression og angst er hvert år skyld i, at en stor mængde arbejdsstyrke går tabt.

Nu viser et nyt studie foretaget af forskere fra de to universiteter Bayes- og ESCP Business School, at dårligt lederskab er en af de helt store syndere.

Det skriver City St George's, University of London.

Studiet viser, at medarbejdernes arbejdsintensitet er højere, når de arbejder under dårlige chefer. Og selvom man måske kunne forestille sig, at høj arbejdsintensitet er lig med effektive medarbejdere, kan det få den helt modsatte effekt.

Det menes nemlig at være en væsentlig årsag til, at medarbejdere udvikler stress, og at deres mentale sundhed forværres.

I sidste ende går det ud over produktiviteten og øger presset på samfundets sundhedssystem.

"Det skaber både mental og fysisk træthed, når man konsekvent har en høj arbejdsintensitet. Kombineret med lange arbejdsdage kan det føre til udmattelse og forringet velvære", siger Hans Frankfort, som er en af forskerne bag studiet, i pressemeddelelsen.

Han er professor i strategi ved Bayes Business School. Sammen med professor Argyro Avgoustaki fra ESCP Business School har han undersøgt medarbejderdata fra den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) fra 2015 og den amerikanske undersøgelse af arbejdsvilkår (AWCS) fra 2015 og 2018.

Ifølge ham peger resultaterne på, at man i højere grad burde uddanne ledere, så de er i stand til at genkende tegn på udbrændthed blandt deres medarbejdere.

Igennem de seneste godt 15 år er debatten om kaloriefrie sødemidler bølget frem og tilbage.

Nogle forskere mener, at de er usunde, andre, at de gavner mennesker med overvægt.

Flere studier har undersøgt, om mennesker med overvægt taber sig af at drikke light-sodavand som Pepsi Max eller Cola Zero, men resultaterne tolkes forskelligt af forskere herhjemme.

Et nyt, mindre studie fra forskere fra Københavns Universitet bringer nye konklusioner, siger medforfatter Anne Raben, gæsteforsker, Ph.D. og tidligere professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet:

"Kaloriefrie sødemidler, som der eksempelvis findes i Cola Zero, giver nedsat lyst til søde sager hos mennesker med overvægt."

Sammen med kolleger har hun undersøgt 26 mennesker med overvægt og deres trang til at spise søde sager efter enten at have indtaget vand eller en drik med kaloriefrit sødemiddel, som eksempelvis findes i Cola Zero.

De, der har fået Cola Zero rapporterer i en periode på seks måneder, at de har mindre lyst til at spise søde sager efterfølgende.

"Det overraskede os, at vi har et så signifikant resultat med så relativt lille en gruppe. Men her er forskellen på vand og Cola Zero tydelig. Drikken med sødemidlet nedsætter lysten til noget sødt."

"Der har tidligere været teser om det modsatte: At man ved at smage noget sødt uden kalorier, fik behov for endnu mere. Men det ser vi altså ikke," siger Anne Raben.

Forsøget varede seks måneder. Deltagerne vidste i forsøgets første tre dage ikke selv, hvad de indtog.

Forskerne tilsatte sødemidlerne cyclamate og acesulfame potassium, der er mellem 30 og 200 gange sødere end almindeligt bordsukker og gav det til den ene gruppe.

Den anden gruppe fik vand.

Derefter skulle de markere på en 10 centimeter lang skala, hvor stor trangen til søde sager var.

Selvom begge grupper derefter spiste lige meget af frokosten, der blev serveret i forsøget, mener Anne Raben stadig, at man kan bruge deltagernes egen rapportering om lyst til søde sager.

"Det her er en del af et stort puslespil af mange studier, der peger på det samme – nemlig, at indtag af produkter med sødemidler mindsker appetitten og lysten til søde sager," siger hun.

Det lille studie er en del af en større undersøgelse kaldet 'SWEET', hvor effekterne af sødemidler undersøges.

I et af studierne fra 2025 konkluderer forskerne ud fra mere end 300 deltagere, at de sukkerfrie produkter hjælper med at holde vægten nede i op til et år.

"Langt det meste ny forskning peger på, at det er mere effektivt at drikke sukkerfri produkter som Pepsi Max eller Cola Zero end vand, hvis man er på slankekur," siger Anne Raben.

Hun mener derfor, at det er en god idé at integrere drikkevarer med sødemidler i kosten til mennesker, der kæmper med fedme og overvægt.

Ifølge De officielle kostråd i Danmark anbefales det, at man begrænser sit indtag af søde drikke til én om ugen – det gælder både de sukkersødede og light-drikke. Fødevarestyrelsen anbefaler heller ikke sødestoffer som alternativ til sukker, hvis man prøver at tabe sig.

Ifølge Per Bendix Jeppesen, der er lektor i klinisk medicin på Aarhus Universitet, kan man ikke konkludere, at mennesker med overvægt har gavn af at indtage føde- og drikkevarer med kunstige sødemidler i.

Han peger på, at verdenssundhedsorganisationen WHO generelt ikke anbefaler kunstige sødemidler som et led i vægttab.

"Selvom studier peger på beskedne vægttab ved indtag af produkter med sødemidler, holder vægttabet kun i få måneder," siger han.

Dog skriver WHO, at særlige grupper som mennesker med svær overvægt eller type-2 diabetes kan overveje sødemidler, fordi de ikke indeholder kalorier.

"Men det ændrer ikke på den samlede evidens, der peger på, at vedvarende vægttab er begrænset," siger Per Bendix Jeppesen.

Derudover peger han på, at sødemidler ser ud til at påvirke appetitregulering, og at man endnu ikke kender eventuelle faldgruber ved ændringerne.

Men er det ellers helt uproblematisk at slubre drikke med kunstige eller kaloriefrie sød...

Med september kommer mørket tilbage, og vi bevæger os ind i efteråret.

Solen passerer ækvator 23. september kl. 02:05 (dansk sommertid), og herefter vil der være mere mørke end lys på vores breddegrader, indtil Solen igen passerer ækvator til marts.

I løbet af september tiltager nattens længe med mere end to timer i Danmark.

Som for andre måneder er der for september 2026 både noget at sige om det sædvanlige og det særlige.

Det sædvanlige har at gøre med årets rytme.

Jorden tilter i sin bane rundt om Solen. Hvis Jorden havde roteret om sig selv, i samme plan som den bevæger sig rundt om Solen, så ville det stadig være sådan, som det er, hvor nogle steder på Jorden modtager meget sollys (tættest på ækvator), og andre mindre (tættere på polerne). Der ville dog ikke være nogen forskel fra den ene dag til den anden i årets løb.

Men fordi Jordens rotationsakse hælder cirka 23 grader relativt til banen rundt om Solen, så har vi årstiderne og årets puls.

Vi på den nordlige halvkugle har nydt godt af lyset siden forårsjævndøgn, men nu er det beboerne på den sydlige halvkugles tur til at få lys og varme.

Vi i nord kan til gengæld glæde os over, at vi nu har bedre lejlighed til at komme ud og se på nattehimlen.

På septembers himmel er nogle af de sædvanlige fænomener, vi kan se:

Mælkevejen - den galakse, som Jorden er en del af, kan ses som et omtrent cirkelformet lysende bånd, der strækker sig over hele nattehimlen.

Andromeda - et efterårsstjernebillede på den nordlige stjernehimmel, formentlig mest kendt for at huse Mælkevejens berømte nabogalakse, Andromedagalaksen. Andromeda-stjernebilledet består af et dusin stjerner, der kan ses med det blotte øje, men konstellationen indeholder i alt 65 nummerede stjerner, samt en række andre astronomiske objekter. Der er tale om én af himlens største konstellationer med et areal, som er over 1.400 gange større end fuldmånen.

Kuglehobe - gigantiske ansamlinger af stjerner - dem vender vi tilbage til lidt længere nede i artiklen.

Sommertrekanten - den eneste fremtrædende stjernegruppe på den nordlige, lyse sommerhimmel - står desuden stadig højt. Sommertrekanten er det almindelige navn for de tre stjerner Deneb, Vega og Altair, der danner en stor, næsten retvinklet trekant på sommerhimlen.

Samtidig begynder de stjernebilleder, der er særligt synlige på den nordlige halvkugle om vinteren, at dukke op sidst på natten (for eksempel Tyren og Orion).

I skrivende stund er det sen august, og jeg befinder mig på den kanariske ø La Palma sammen med en gruppe astronomistuderende fra danske universiteter.

Instrumentcenter for Dansk Astrofysik arrangerer sådanne kurser hvert år i august, og jeg har været afsted hvert år med studerende i snart 20 år (på nær to år under den grå corona-tid).

Det er et af de absolutte højdepunkter i mit års rytme. De studerende er delt op i grupper, som skiftes til at observere med det Nordisk Optiske Teleskop som er et stort 2,56 meter-teleskop, som danske astronomer er flittige brugere af til astronomisk forskning.

De grupper, som ikke observerer med det store teleskop, kan bruge små Seestar s50-teleskoper – dem har jeg omtalt i en tidligere artikel.

Her er et eksempel på på af et af september-himlens karakteristiske objekter observeret med vores Seestar-teleskoper - kuglehoben M13 (fotoet øverst i artiklen er et andet):

Andre kuglehobe som kan ses i september er M92 (også i Herkules), M15 (Pegasus) og M2 (i Vandmanden).

Kuglehobe er nogle meget fascinerende objekter. Vi kan tænke på dem som Mælkevejens oldinge, som har været her i umindelige tider.

De er klumper af mellem 10.000 og 100.000 stjerner, der blev dannet under særlige forhold, som ikke findes længere, da Mælkevejen selv var under dannelse for mere end 10 milliarder år siden.

Man kan ret nemt se dem selv med en almindelige fuglekikkert – specielt hvis man bruger en trefod til at hjælpe med at holde kikkerten stille.

Så er vi nået til noget af det særlige ved september, og det har at gøre med planeter. Den 14. s...

Hvordan kan du få din forskning til at gøre en reel forskel? Og hvordan får du din viden ud i verden, på en måde så modtagerne føler sig forstået og får viden, de kan bruge i deres hverdag?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har gjort til omdrejningspunktet for Videnskab.dk's nye gratis kurser i videnskabsformidling.

Her fokuserer vi ikke kun på, hvordan man finder den gode historie i sin forskning og opbygger en populærvidenskabelig artikel.

På kurserne fokuserer vi også på, hvordan man kan opfylde modtagernes behov og skabe inspirerende, tillidsvækkende og nuancerende indhold fra sin forskning eller sit forskningsfelt.

Kurserne er version 2.0 i en kursusrække, som vi med støtte fra en række fonde kan udvikle og tilbyde gratis til forskere (ph.d.-studerende og opefter). Visse af kurserne udbydes både på dansk og engelsk.

Som noget nyt i år tilbyder vi forskellige typer af kurser:

basiskursus (både på dansk og engelsk)

korte kurser (både på engelsk og dansk)

og et enkelt kursus for mere erfarne formidlere (dansk)

Derudover afholdes kurserne i de fire største universitetsbyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Tilmelding sker gennem dette link. Hvis du har yderligere spørgsmål, skriv gerne til koordinator Amanda Huusom på [email protected].

Herunder kan du læse mere om de tre forskellige kurser, vi udbyder.

Udbydes både på dansk og engelsk - se engelsk beskrivelse i faktaboksen

Kurset henvender sig især til forskere, der endnu ikke har så stor erfaring med at kommunikere til et bredere publikum. Men også til de forskere, som ønsker ny inspiration og praktiske redskaber til at gøre forskningen mere nærværende, tilgængelig og relevant.

Sammen ser vi på, hvordan man omsætter kompleks viden til historier og budskaber, som mennesker kan forstå og relatere til – uden at miste de nuancer, der betyder noget.

Du vil lære at stille skarpt på din forsknings bredere relevans, forstå hvad dit publikum efterspørger og kommunikere på måder, der skaber interesse og gennemslagskraft.

Konkret vil du lære at:

finde de historier og perspektiver i din forskning, der har betydning for andre

identificere klare vinkler og pointer, folk kan tage med sig

forstå målgruppers behov og interesser

skrive klart uden at (over)forsimple

bruge journalistiske teknikker til at skabe engagement og nysgerrighed

formidle din forskning, på måder der føles relevante og meningsfulde

pitche idéer til redaktører og journalister

Kurset indeholder øvelser og diskussioner om deltagernes egen forskning og formidlingsidéer.

Målene er at give dig et fundament inden for forskningsformidling samt give dig lysten og evnerne til at dele din viden uden for den akademiske verden.

Udbydes både på dansk og engelsk - se engelsk beskrivelse i faktaboksen.

Hvad får folk til at stoppe op og læse en forskningshistorie? Hvordan gør du din forskning relevant for nogen, der aldrig har hørt om dit felt før? Og hvad leder redaktører egentlig efter, når de modtager et pitch?

Det korte kursus er en praktisk introduktion til at skrive til et bredere publikum.

På et par timer gennemgår vi, hvad der udgør en stærk forskningshistorie, hvordan man finder skarpe og relevante vinkler, og hvordan journalistiske teknikker kan bidrage til at gøre forskning levende.

Du vil få indsigt i:

hvad der gør en forskningshistorie interessant og relevant for et bredt publikum

hvordan man finder skarpe vinkler og pointer, folk kan tage med sig

hvordan man formidler komplekse emner klart og nærværende

hvordan journalister og redaktører arbejder med historier

hvad der får et pitch til at skille sig ud

hvordan man øger rækkevidden og gennemslagskraften af sin formidling

Kurset kombinerer praktiske eksempler, redaktionel indsigt og konkrete redskaber, som du kan bruge med det samme.

Målet er at give dig en hurtig, men brugbar introduktion til at formidle forskning på måder, der skaber forbindelse til læsere uden for den akademiske verden.

Beskrivelse kommer snarest!

Tilmelding sker gennem dette link. Hvis du har yderli...