Mere end 100.000 mennesker i Danmark har smerter i kroppen, der kan tilskrives diagnosen fibromyalgi.

De er hver dag ømme i hele kroppen uden en åbenlys årsag. De er ofte ekstremt trætte, lider af migræne, har svært ved at koncentrere sig og kan være ekstremt følsomme overfor sanseindtryk.

Læger har i årevis været i vildrede om, hvordan de skal forstå og behandle symptomerne, for de kan ikke måles i blodprøver, scanninger, biopsier eller andre af de metoder, de normalt bruger til at diagnosticere fysiske sygdomme.

Men nu er der endelig sket et gennembrud: Der er kommet dokumentation for, at fibromyalgi har en biologisk årsag ifølge et nyt studie med dansk deltagelse.

I studiet finder forskerne 26 genvarianter, der er overrepræsenteret blandt folk med fibromyalgi.

Til Videnskab.dk siger to forskere, at det genetiske fund er et tydeligt tegn på, at fibromyalgi er en sygdom i nervesystemet.

"Det ser ud til, at man kan være biologisk disponeret for at have et særligt sensibelt nervesystem, der konstant er i alarmberedskab," siger professor Troels Staehelin Jensen fra Dansk Smerteforskningscenter og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

De 26 gener er aktive i hjernevæv og nerveceller. Derfor tyder studiet på, at fibromyalgi er en neurobiologisk lidelse, vurderer professoren, som i øvrigt kalder fundet banebrydende, fordi det for første gang dokumenterer, at fibromyalgi har en biologisk årsag.

Troels Staehelin Jensen har ikke været involveret i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

Flere af de 26 gener er involveret i centralnervesystemets funktion og hjernens bearbejdning af sanseindtryk, uddyber Thomas Folkmann Hansen, der er medforfatter på studiet og lektor i neurogenetik ved Københavns Universitet.

"Det ser ud til, at varianter af generne kan disponere for et nervesystem med en forstærker, der kan blive skruet alt for meget op," siger han.

Fibromyalgi er ikke en arvelig sygdom, men studiet tyder på, at genetik kan have betydning for, hvor følsomt et nervesystem, man har, forklarer Thomas Folkmann Hansen.

Derfor kan man have en lidt højere risiko for at få fibromyalgi, hvis man har de 26 genvarianter.

Forskerne kender ikke den præcise mekanisme, men deres hypotese er, at mennesker med fibromyalgi kan være disponeret for en tilstand, hvor nervesystemet er i konstant alarmberedskab.

Et sundt nervesystem fungerer ved, at det sender signaler op gennem rygmarven til hjernen, når man slår sig. Hjernen fortolker signalet, og man får ondt.

Når skaden er helet, stopper smertesignalerne. Nervesystemet falder til ro og vender tilbage til standardindstillingen, så man ikke længere har ondt.

Men der kan gå koks i systemet.

Det er veldokumenteret, at nogle mennesker bliver ved med at have ondt, selv om deres oprindelige skade er helet. De får kroniske smerter, fordi deres nervesystem ikke vender tilbage til standardindstillingen, hvad vi tidligere har skrevet om på Videnskab.dk.

Tilstanden kan føre til, at hjernen begynder at opfatte sanseindtryk, der ikke burde gøre ondt - for eksempel berøringer eller temperaturændringer - som smertefulde.

"Mange patienter med fibromyalgi er netop ekstremt følsomme over for sanseindtryk. Hos nogle kan selv kærlige berøringer udløse smerte," fortæller professor Troels Staehelin Jensen fra Aarhus Universitet.

Genvarianterne, der er knyttet til fibromyalgi, øger måske risikoen for at få central sensibilitet.

Studiet tyder desuden på, at genetik også er involveret i andre fibromyalgi-symptomer som koncentrationsbesvær, problemer med korttidshukommelsen samt hjernetåge - også kendt som 'fibro-fog', vurderer Troels Staehelin Jensen.

Flere af de fundne gener er aktive i hippocampus, forklarer han.

Hippocampus er et område af hjernen, der er afgørende for vores korttidshukommelse, indlæring og koncentration.

Endelig afliver studiet en udbredt hypotese om, at fibromyalgi er en gigtsygdom i bevægelsesapparatet, mener Thomas Folkmann Hansen.

"Der har været en hypotese om, at fibromyalgi skylde...

I årtier havde Sverige ry for at være et af Europas mest åbne lande over for flygtninge.

Landet førte en af Europas mest generøse asylpolitikker og fremhævede ofte sig selv som et humanitært foregangsland.

Sådan er det ikke længere.

På lidt over 10 år har Sverige lagt kursen helt om og fører i dag en af Europas strammeste migrationspolitikker.

Vendepunktet kom under flygtningekrisen i 2015, hvor Sverige modtog mere end 160.000 asylansøgninger. Det svarede til over 12 procent af alle asylansøgninger i EU.

Omkring 35.000 af ansøgerne var uledsagede mindreårige, som udgjorde mere end en tredjedel af det samlede antal i EU det år.

Det store antal ansøgere satte det svenske system under pres. Samtidig ændrede det den politiske debat om migration grundlæggende.

Den første reaktion var en bred aftale på tværs af partierne om strammere regler for asyl og familiesammenføring.

Kort efter fulgte midlertidig grænsekontrol, og for de fleste flygtninge blev permanente opholdstilladelser erstattet af midlertidige.

Tiltagene blev indført af en socialdemokratisk ledet regering på venstrefløjen, men det var mere end bare en respons på en ekstraordinær situation.

De markerede begyndelsen på en ny politisk konsensus: Sverige skulle føre en markant strammere migrationspolitik.

Det næste afgørende skridt kom efter valget i 2022.

En borgerlig koalition under statsminister Ulf Kristersson kom til magten med parlamentarisk støtte fra det indvandringskritiske Sverigedemokraterna gennem den såkaldte Tidö-aftale.

Selvom Sverigedemokraterna stod uden for regeringen, gav aftalen partiet stor indflydelse på migrationspolitikken. Samtidig blev aftalen det politiske grundlag for den mest vidtgående pakke af migrationsreformer i moderne svensk historie.

Efter regeringsskiftet satte den nye regering gang i den mest omfattende omlægning af svensk migrationspolitik i moderne tid.

Siden 2022 er der gennemført reformer på stort set alle områder af migrationspolitikken: modtagelse af asylansøgere, flygtningepolitik, familiesammenføring, arbejdskraftindvandring, statsborgerskab, hjemsendelser, frihedsberøvelse og adgang til sociale ydelser.

Regeringens erklærede mål har været at gøre den svenske asylpolitik så restriktiv som muligt, samtidig med at Sverige fortsat lever op til minimumskravene i EU-retten og den internationale flygtningeret.

Den stramme kurs gælder også andre former for migration fra lande uden for EU, blandt andet familiesammenføring og arbejdskraftindvandring. En vigtig undtagelse er dog højt kvalificeret arbejdskraft.

De første reformer trådte i kraft i slutningen af 2023. Det gjaldt blandt andet strammere regler for familiesammenføring og opholdstilladelser af humanitære grunde.

Samtidig blev kvoten for genbosatte flygtninge skåret ned fra 5.000 til 900 personer om året.

De fleste af de mere omfattende reformer blev dog først vedtaget i 2025 og 2026.

Adgang til sociale ydelser som forældreorlov og børneydelser vil fremover afhænge af krav til ophold og beskæftigelse.

Det bliver også mere vanskeligt at få svensk statsborgerskab, og der stilles strengere krav til blandt andet opholdstid, adfærd, sprogkundskaber, samfundsforståelse og selvforsørgelse.

Regeringen har desuden gjort det markant lettere at udvise udenlandske statsborgere, der bliver dømt for kriminalitet.

At så mange reformer først bliver gennemført mod slutningen af valgperioden, skyldes den svenske lovgivningsproces snarere end et sent politisk kursskifte.

Større lovændringer bliver normalt forudgået af statslige udredninger, offentlige høringer og parlamentarisk behandling. Derfor kan der gå flere år, fra et forslag bliver fremsat, til det bliver til lov.

Reformerne er faldet sammen med et markant fald i antallet af asylansøgninger.

I 2025 registrerede Sverige omkring 6.700 førstegangsansøgninger om asyl. 23 procent blev godkendt.

Målt per indbygger var antallet mindre end halvdelen af EU-gennemsnittet.

Sverige er dermed gået fra i 2015 at være blandt de europæiske lande, der modto...

I weekenden skød en rumraket op fra den nordnorske ø Andøya og nåede i et lavt kredsløb om Jorden.

Raketten, der lettede præcis den 5. september klokken 22:12 dansk tid, var ganske særlig.

Det er nemlig første gang, at en raket, udviklet i Vesteuropa, er blevet sendt op fra det europæiske kontinent og er nået i kredsløb.

Dermed er det "en vigtig milepæl" på vejen til en selvstændig europæisk rumindustri, skriver Den Europæiske Rumorganisation, ESA, i en pressemeddelelse.

ESA's generaldirektør, Josef Aschbacher, kalder i pressemeddelelsen opsendelse for "historisk".

"Dette er endnu et skridt mod en mere mangfoldig og selvstændig europæisk sektor for opsendelsestjenester, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden byder," siger han.

Europæiske raketopsendelser sker normalt fra Fransk Guinea, som ligger i Sydamerika, da det er tættere på ækvator og dermed mere fordelagtigt for opsendelser – men det er også langt væk fra det europæiske kontinent.

Spectrum, som raketten hedder, er bygget af det tyske rumfartsfirma Isar Aerospace og er en af de mange kandidater, der er med i ESA's European Launcher Challenge.

Det er et initiativ, hvor private firmaer konkurrerer om at udvikle rumraketter, som ESA senere kan bruge, og har til formål at kickstarte Vesteuropas evne til at foretage opsendelser på egen jord og med egne raketter.

Normalt bruger man spejle til at se sig selv, inden man går ud ad døren. Eller i trafikken, for at sikre at der ikke er biler eller cykler bag en, når man laver et højresving.

Men nu har forskere skabt et 'lyvende spejl', der bevidst viser andre objekter, end dem, som et normalt spejl ville reflektere, skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Commuications.

Spejlet er godt nok kun en test – et såkaldt 'proof of concept', der skal demonstrere, at princippet virker – men forskerne håber, at teknologien kan føre til mere sofistikerede modeller, der erstatter den optiske information, der kommer fra det reflekterede objekt.

Det 'lyvende spejl' fungerer uden strøm. Det bruger lyset, der rammer spejlet fra omgivelserne. På den måde virker det som et optisk filter. Det tager det lysmønster, der rammer spejlet, og ændrer det til et andet billede, som kan snyde øjet, fortæller ingeniør Aydogan Ozcan fra UCLA til ScienceAlert.

Spejlet er skabt af en struktureret overflade bestående af bittesmå elementer, der ændrer fasen af det lys, der bliver reflekteret fra spejlet.

I den tidlige fase af projektet brugte forskerne kunstig intelligens til at bestemme det strukturmønster, der kræves for at styre lyset til at producere det ønskede billede, hvorefter overfladen kunne fremstilles – for eksempel et forudbestemt mønster.

Derefter kunne spejlet producere et billede med ét objekt, så en masse forskellige objekter, der skulle reflekteres, endte med at ligne objektet.

Det er et princip, der har meget til fælles med et hologram, hvor overfladen manipulerer fasen af det indkommende lys, så lysbølgerne producerer et særligt billede.

Men hvor et hologram rekonstruerer et lagret billede, omdanner det 'lyvende spejl' den billedinformation, som det indkommende lys allerede indeholder, til et andet på forhånd bestemt billede.

I computersimuleringer trænede forskerne forskellige spejle til at forvandle billeder af tøj til en taske, forskellige håndskrevne tal til tallet 8 og simple tegninger til etpandaansigt.

Da de testede spejlet med billeder, der ikke var en del af træningen, som systemet aldrig havde set før, producerede spejlet et genkendeligt billede af det objekt, det skulle danne.

Som koncept er idéen lovende, men det er endnu ikke en teknologi, der er praktisk anvendelig.

Det skyldes blandt andet, at det komplekse samspil mellem lyset i den virkelige verden er anderledes end i det laboratorium, hvor forsøgene med spejlet fandt sted.

Danske myndigheder har i månedsvis forsøgt at få ram på den vestjyske 'problemulv', der den 13. august endte med at blive skudt og fremvist på et pressemøde.

Men selvom opgaven med at lokalisere og skyde ulven viste sig at være vanskelig, overhørte myndighederne flere håndsrækninger og tilbud om hjælp fra en førende, international forsker i problemulve.

Det viser en email-korrespondance mellem forskere og myndigheder, som Videnskab.dk har fået adgang til, og det overrasker langt fra Hans Peter Hansen, som er ekspert i forvaltning af ulve.

"Det ligger i forlængelse af de skyklapper, som danske myndigheder generelt har haft på i forhold til at anvende viden og erfaring fra andre lande til at kunne forvalte og håndtere ulve på den bedst mulige måde," siger Hans Peter Hansen, som er mangeårig forsker i naturforvaltning på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

"Det er påfaldende, at den ene politiker efter den anden puster sig op i medierne over for ulve, men på de indre linjer gør man så utrolig lidt."

Kritikken kommer i kølvandet på historien om, at problemulven, som i august 2026 blev skudt nær Houstrup i Vestjylland, har været i myndighedernes søgelys på grund af problematisk adfærd siden januar 2026.

Over for Videnskab.dk har flere forskere kritiseret, at det tog myndighederne mere end et halvt år at få ram på problemulven - og kaldt indsatsen mod ulven for "passiv," "ineffektiv" og "uacceptabel."

Videnskab.dk har fået adgang til mails, som viser, at den anerkendte forsker i problemulve, Valeria Salvatori, to gange har henvendt sig for at tilbyde danske myndigheder sin ekspertise uden at modtage et svar.

"Vi havde hørt om ulven i Danmark, og som et led i et større internationalt forskningsprojekt tilbød vi vores hjælp til de danske myndigheder," fortæller Valeria Salvatori, som har været forskningsleder på det internationale ulveforskningsprojekt Life Wild Wolf, finansieret af EU.

"Det er et gratis tilbud, hvor vi hjælper myndigheder i forskellige lande som en del af vores forskningsprojekt."

"Et panel af forskere kan være i dialog med myndighederne og videreformidle deres råd og viden om håndtering af ulve," siger Salvatori, som også har været forskningsleder på udarbejdelsen af internationale guidelines til håndtering af problemulve.

Det var den danske professor og ulveforsker Peter Sunde, som første gang i november 2025 videreformidlede tilbuddet om hjælp fra Valeria Salvatori i en mail til Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Heri beskrev han Valeria Salvatori som "en af Europas mest vidende og erfarne" ulveforskere.

På det tidspunkt havde Danmark endnu ikke haft egentlige tilfælde af problemulve, men forskerne mente, at det ville være en god ide at være forberedte, hvis det skulle ske.

Få måneder senere blev en ulv gentagne gange observeret helt tæt på mennesker, og i februar 2026 beskrev forskere situationen med den pågældende ulv som "alvorlig" og "virkelig skræmmende" over for myndighederne.

I samme måned fik Naturstyrelsen til opgave at regulere – skyde – ulven.

Da ulven fortsat var på fri fod i maj, gentog Peter Sunde og Valeria Salvatori 19. maj tilbuddet om hjælp til håndtering af problemulven i Oksbølområdet i en mail til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Fik du nogensinde et svar fra de danske myndigheder på dine henvendelser?

"Nej. Jeg tænker, at de sikkert bare har haft meget travlt, og derfor ikke har nået at svare," siger Valeria Salvatori, som tidligere har bistået myndigheder i Holland og andre lande med hjælp til håndtering af problemulve.

Professor Peter Sunde har også tidligere hjulpet myndighederne med at få kontakt til en dyrlæge i lokalområdet, som havde erfaring med at skyde dyr med bedøvelse fra en zoologisk have og dyrehegn.

Sunde skrev i en mail til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i maj, at det kunne være relevant at være klar til at kunne bedøve problemulven, "for eksempel i byområder, hvor skydevåben ikke kan finde anvendelse."

Men hel...

En julidag i 1963 stødte en dansk meteoritforsker på en af de hidtil største geologiske opdagelser i Grønlands historie.

En kæmpe jernmeteorit skjulte sig i sneen på en halvø nær Savissivik, en bygd i det nordvestlige Grønland, hvis navn passende nok kan oversættes til 'stedet hvor du finder jern'.

Fire år senere blev den 20 tons tunge meteorit fragtet med en hjemmebygget jernslæde og skib til Danmark.

Siden har et brudstykke af meteoritten været udstillet foran Geologisk Museum i centrum af København.

Men nu skal meteoritten ved navn Agpalilik sendes tilbage til Grønland. Det sker i en fælles beslutning mellem Grønland og Danmark.

Nyheden vakte opsigt hos geofysiker Henning Haack, der har haft et helt særligt forhold til Agpalilik.

Henning Haack er tidligere kurator for meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Det var hans tidligere mentor på universitetet, Vagn Buchwald, som i sin tid fandt meteoritten.

"Rent personligt er det lidt trist," siger Henning Haack til Videnskab.dk.

"Men som verdenspolitikken er lige nu, så synes jeg faktisk, at det er meget fornuftigt."

Meteoritten gemmer på flere særlige historier, som du kan høre mere om i artiklen her.

Vagn Buchwald, der var 34 år, da han i 1963 gjorde sit fund, vidste på sin vis, hvad han ledte efter, fortæller Henning Haack.

Buchwald var overbevist om, at der i Nordgrønland var flere meteoritter at finde, eftersom grønlænderne havde fundet flere store jernmeteoritter fra det samme meteoritfald.

De tre største fik polarforsker Robert Peary hentet til New York, hvor de nu er udstillet på Naturhistorisk Museum i USA.

Den danske civilingeniør fik derfor et job som videnskabelig forbindelsesofficer på Thulebasen, og med hjælp fra lokale grønlændere tog han i løbet af to somre ud på fjeldet for at lede efter meteoritterne.

I sommeren 1963 sejlede han med motorbåd til halvøen Agpalilik, hvor han fik sig en stor overraskelse. Midt i et hvil på en sten kiggede han sig over skulderen og opdagede meteoritten, nærmest dækket helt af store moræneblokke.

De grønlandske fangere rystede på hovedet, da de hørte historien, siger Henning Haack. For de var sikre på, at de kendte til alt, hvad der lå i fjeldet.

"Men det var simpelthen en kæmpe stump, som ingen anede eksisterede. Og den blev kun fundet, fordi han var så ihærdig," siger Henning Haack.

Sammen med de lokale forsøgte Vagn Buchwald at frigøre toppen af meteoritten, der senere viste sig at veje 20,1 ton.

Vagn Buchwald brugte de efterfølgende fire år på at skaffe sig midler og planlægge, hvordan Agpalilik kunne fragtes til Danmark.

Hans vision var, at meteoritten ikke bare skulle bjærges, den skulle lukkes op, så man kunne nærstudere dens indre.

"Sådan nogle sten fra solsystemets oprindelse er jo som en bog, man kan læse, men hvis ikke man åbner bogen, lærer man ikke noget," siger Henning Haack.

Det var ingen nem opgave at transportere den 20 tons tunge meteorit.

Først skulle den graves ud, og derefter færges ned ad en stejl sneskorpe og over på en stålslæde, hvilket blev gjort manuelt på grund af det svære terræn.

I 1967 lykkedes det fragtskibet M/S Edith Nielsen at nå ind til den isfyldte bugt, som kunne sejle jernslæden og meteoritten til København.

Ved hjælp af en wire kunne man skære en skive af meteoritten af. Gennem studier af meteorittens indre er vi kommet helt tæt på dens hemmeligheder og dybe historie.

For cirka 5.000 år siden ramte et jernfragment på mindst 1000 tons atmosfæren over Grønland. Fragmentet blev flået i stykker i mødet med atmosfæren og faldt som en byge af jernmeteoritter over Nordvestgrønland.

Dem kender vi i dag som Kap York-meteoritterne, der er blandt verdens største meteoritter, og som Agpalilik er en del af.

Jernmeteoritter er i forvejen sjældne, men Agpalilik er unik, siger Henning Haack.

Blandt de andre Kap York-meteoritter finder vi en række andre spektakulære fund som Ahnigito, den tungeste af meteoritterne på 31 ton, og et fund på 3 ton, der bliver kaldt 'Kvinden'.

"Men dem har vi ...

I hele Europa bliver cyklen markedsført som en central del af løsningen på en renere og sundere transport.

I slutningen af 2025 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin første statusrapport om Den europæiske erklæring om cykling.

Rapporten pegede på milliardinvesteringer, tusindvis af kilometer nye eller forbedrede cykelruter i Europa og en voksende politisk vilje til at gøre cyklen til en naturlig del af transporten i hverdagen.

Men der er et voksende misforhold mellem de politiske ambitioner og folks adfærd i hverdagen. Selvom cykling fylder mere på den politiske dagsorden, er det ikke alle steder, at flere cykler til arbejde, skole eller uddannelse.

Og her i Danmark – et land, der ofte fremhæves som en af verdens førende cykelnationer – er udviklingen stille og roligt på vej i forkert retning.

I vores nationale spørgeundersøgelse fra 2020 svarede 27,6 procent af befolkningen, at de cyklede til arbejde eller uddannelse mindst tre dage om ugen.

I vores nye undersøgelse fra 2025 er tallet faldet til 25,6 procent.

Det lyder måske ikke af så meget, men på befolkningsniveau svarer det til, at titusindvis færre bruger cyklen som en fast del af hverdagen – i et land, hvor rammerne ellers er relativt gode.

Tænk blot på cykelstier i byer over hele landet, cykelinfrastruktur i offentlig transport og politisk opbakning til cyklen som transport i hverdagen snarere end som en nichepræget fritidsaktivitet.

Blandt unge i alderen 15-19 år er faldet endnu tydeligere, når man ser på, hvor mange der cykler til deres uddannelsessted mindst tre dage om ugen: fra 39 procent i 2020 til 32,3 procent i 2025. Hvis udviklingen fortsætter, ser fremtiden for Danmark som cykelnation dyster ud.

Det rejser et afgørende spørgsmål: Hvis regelmæssig cykling falder i Danmark, hvor de mange cykelstier gør det let at tage cyklen, hvad betyder det så for Europas bredere ambitioner om, at flere skal cykle?

Vores seneste forskning kan måske være med til at forklare, hvorfor investeringer i infrastruktur ikke er nok alene.

I studiet brugte vi data fra 2020 om cirka 46.000 personer i Danmark. Fokus var på dem, der havde mellem 1 og 15 kilometer til arbejde eller uddannelsessted. Det er en afstand, hvor cyklen for mange stadig kan være et realistisk dagligt transportmiddel.

Vi inddelte deltagerne i to grupper baseret på deres afstand, 1 til 5 kilometer og 6 til 15 kilometer, og sammenlignede dem, der cyklede ofte, altså tre eller flere dage om ugen, med dem, der ikke gjorde.

Resultaterne viser, at mange korte ture ikke bliver taget på cykel. Næsten halvdelen af dem, der har 1 til 5 kilometer til arbejde eller uddannelsessted, cyklede færre end tre dage om ugen. Blandt dem, der bor 6 til 15 kilometer væk, cyklede næsten tre fjerdedele mindre end tre dage om ugen.

Vores forskning viste også, at hyppige cyklister typisk er yngre voksne, kvinder, studerende og personer med et højere uddannelsesniveau, som bor i byer. Adgang til en cykel var en af de stærkeste indikatorer for regelmæssig cykling. Det er en påmindelse om, at de grundlæggende forudsætninger stadig betyder noget.

Men det, der for alvor adskilte dem, der ofte cyklede, fra dem, der sjældnere hoppede på cyklen, var de forhold, de oplevede som hindringer.

Tidspres var en af de grunde, der oftest blev nævnt, når folk forklarede, hvorfor de ikke cyklede mere.

Personer, der oplevede, at det tog for lang tid at cykle, at det kolliderede med arbejde eller familieforpligtelser, eller at det gjorde det vanskeligt at få hverdagens ærinder til at hænge sammen, var også mindre tilbøjelige til at cykle – selv på korte ture.

Bekymringer om udseende og komfort spillede også en væsentlig rolle. Især blandt dem, der boede tæt på deres arbejdsplads, hang bekymringen for at ankomme svedig, overophedet eller mindre præsentabel sammen med, at færre valgte cyklen.

Den oplevede trafiksikkerhed havde også betydning. Når folk følte sig utrygge i trafikken eller oplevede, at cykelforholdene var utilstrækkelige, var de mindre tilbøjeli...

Danske skoleelever i 15-årsalderen har sværere ved at læse og klarer sig dårligere i matematik og naturfag end på noget andet tidspunkt, siden man begyndte at måle i år 2000. Og så pjækker de også mere end tidligere.

Det skriver DR på baggrund af den nyeste version af den store PISA-undersøgelse, der hvert tredje år undersøger skoleelevers kompetencer og studievaner.

"Der er ikke noget opløftende at sige om resultaterne. Det er foruroligende," siger Andreas Rasch-Christensen til DR. Han er forskningschef ved VIA University College og er med i det danske PISA-konsortium.

"Og når vi samtidig ser samme tendens i andre resultater og undersøgelser på skoleområdet, så peger det på, at vi har en dansk folkeskole, der er i faglig krise," lyder hans vurdering ifølge DR.

Det er særligt elevernes evne til at læse, som er under pres, viser undersøgelsen.

Tendensen ses også i andre lande, inklusive resten af Norden, hvor de danske elever desværre præsterer dårligst. Og det vil kræve indsatser på tværs af mange områder at vende tendensen, fortæller Andreas Rasch-Christensen til DR.

"Vi er nødt til at gå ind og samlet set give skolen et fagligt løft ved både at se på finansieringen, lærerne og lærernes uddannelse," siger Andreas Rasch-Christensen til DR.

Vil du helst læse en historie skrevet af et menneske eller af AI? Mange vil nok svare, at menneskeskabte tekster er at foretrække og måske endda bedre - men et nyt studie viser måske noget andet, skriver The Guardian.

Fordelt over to forskellige forsøg har en gruppe mennesker vurderet AI-generede noveller til at være af højere kvalitet og mere indlevende, end dem, der er skrevet af rigtige mennesker.

I det første forsøg bad man 1.682 voksne om at læse seks forskellige noveller.

Tre var skrevet af mennesker

Tre var skrevet af AI

Forsøgspersonerne blev fortalt, om det var AI eller et menneske, der havde skrevet novellen. Men for halvdelen af dem, var det en løgn. De fik altså enten at vide, at deres historie var skrevet af AI eller et menneske, selvom den egentlig ikke var.

Her blev AI-novellerne vurderet bedre end dem skrevet af mennesker. Især de deltagere, der var blevet fortalt, at deres novelle var skrevet af et menneske, gav høje vurderinger.

Deltagernes holdning til AI blev også vurderet, og holdt op mod resultaterne i det første forsøg - jo mere positivt man så på AI, jo højere vurdering gav de AI-novellerne.

I det andet forsøg bad forskerne i alt 905 voksne om at læse to af novellerne og gætte, hvilken af novellerne AI havde skrevet. Forsøget blev udført i to grupper.

I den første gruppe gættede 40 procent rigtigt

I den anden var det 52 procent der kunne gætte rigtigt

Men de nye resultater skal ikke give bekymring hos forfattere, understreger en af forskerne bag studiet, lektor i psykologi Deena Skolnick Weisberg fra Villanova University i Pennsylvania, USA:

"Mennesker skriver som en form for kreativ selvudfoldelse, for at udfordre os selv eller for at få vores egne oplevelser til at give mening. Selvom AI kan genere menneske-lignende historier ændrer det ikke på noget af det," siger hun til The Guardian.

"Vi kan blive nødt til at gøre plads til AI-generede historier og historier skrevet i samarbejde mellem et menneske og AI, men det betyder ikke, at der ikke længere er rum for os til at værdsætte menneskets kreative proces," siger Deena Skolnick Weisberg til The Guardian.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Judgement and Decision Making.

Spis op. Det er ikke kun børn, som vrænger af broccolien, der har fået dén besked gennem generationer. Det har også været mantraet for os alle, når antibiotika har været på menuen.

Reglen om altid at gøre antibiotikakuren færdig lever i bedste velgående, viser et nyt amerikansk studie. Knap 90 procent af amerikanere er af den opfattelse, at antibiotikakuren altid skal tages til ende, uanset om man føler sig rask igen inden da.

Her tænker du måske: Jamen, skal den da ikke det?

For 'spis-op-opfattelsen' er nok også udbredt herhjemme i Danmark, bekræfter professor Lars Bjerrum. Han er læge og professor i almen medicin ved Københavns Universitet og forsker i overforbrug af antibiotika.

Der findes ikke tilsvarende danske data, som kan fortælle, hvor udbredt myten er i Danmark, fortæller han.

"Men dansk patientinformation tyder på, at det gamle budskab stadig lever," siger Lars Bjerrum til Videnskab.dk.

Han støder stadig ind i information, som understreger, at det er vigtigt at gennemføre hele den ordinerede antibiotikakur.

Problemet er bare – hvad det amerikanske studie også påpeger – at der findes mere end 120 randomiserede kontrollerede studier på verdensplan, der for længst har vist, at kortere antibiotikabehandlinger ved almindelige infektioner er mindst lige så effektive, mere sikre og ikke øger risikoen for resistens.

Vil det så sige, at rådet om at spise op altid er forkert?

Nej, så enkelt kan man desværre ikke stille det op, lyder det fra tre danske professorer, som er førende eksperter på området.

De tre danske professorer er helt enige med det amerikanske studies konklusion om, at der er overvældende evidens på verdensplan for, at kortere kure ved almindelige infektioner som hals- og lungebetændelse er mindst lige så effektive, sikrere og ikke skaber mere resistens end lange behandlinger.

Men det betyder ikke - understreger de alle tre - at man som patient skal tro, at man selv kan skære ned på den antibiotikakur, som lægen har ordineret.

For i Danmark er de officielle faglige retningslinjer faktisk allerede blevet justeret.

De gamle, lange 10-14-dages kure er for længst fortid, fortæller de tre professorer.

"Vi har løbende skåret markant ned på behandlingslængderne, i takt med at den videnskabelige evidens er opstået," siger Hans Jørn Kolmos, læge, dr.med. og professor i klinisk mikrobiologi ved SDU og forsker i antibiotikaresistens.

Det betyder, at hvor din bedstemor for 30 år siden fik en hård 10-dages kur mod en ukompliceret blærebetændelse, ordinerer lægen i dag typisk kun en kur på 3 dage.

På samme måde behandles en helt almindelig lungebetændelse eller halsbetændelse i dag ofte på kun 5 dage i stedet for de tidligere 14 dage.

Før i tiden gav man desuden forebyggende antibiotika i en hel uge før og efter en operation. I dag giver man kun et enkelt, højdoseret skud antibiotika 30-60 minutter før operationen.

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) udgav i 2024 opdaterede retningslinjer for luftvejsinfektioner, som netop afspejler udviklingen mod meget kortere kure.

Dertil kommer, at den generelle danske antibiotikavejledning på Medicin.dk går endnu videre og skriver, at antibiotikabehandling ofte vil kunne stoppes, når patienten er klinisk rask.

"Danmark har altså allerede bevæget sig væk fra lange standardkure," siger professor Lars Bjerrum.

En vigtig årsag til at begrænse antibiotikabehandlingen er risikoen for resistens. Jo længere tid, kroppen udsættes for antibiotika, desto større bliver presset på kroppens gavnlige bakterier, så resistente bakterier får bedre mulighed for at overleve og formere sig. Derfor er mere antibiotika ikke nødvendigvis bedre.

Udviklingen mod kortere antibiotikakure foregår stadig, fortæller de danske professorer.

Faktisk er man kommet så langt ned, at man også nogle gange er gået for langt.

Hans Jørn Kolmos fortæller, at man har forsøgt at behandle blærebetændelse med bare én enkelt dosis antibiotika på ét døgn.

"Den gik altså ikke. Det var ikke godt nok. Så det ligger på tre dage nu...