Der kan virke langt fra den hede og vilde romance, vi ser på lærredet, til endeløse swipes og upersonlige profiltekster på Tinder.

Datingapps kan endda skabe en 'dating-udmattethed' hos unge, som The New York Times har beskrevet.

Det samme ser man herhjemme, forklarer datingforsker Malthe Rye Thomsen. Som antropolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet har han talt med danske unge, der føler sig trætte og frustrerede af datingapps.

Men hvis man bruger dem rigtigt, kan apps som Tinder, Hinge og andre føre til gode datingoplevelser.

Her får du seks gode tips fra forskningens 'love doctors' til, hvordan du knækker koden til datingapps.

Når du begynder at matche med folk, skal du overveje at bekende kulør: Vil du finde dit livs kærlighed? Eller vil du finde en, der kan udfylde de ensomme aftener?

Elisabeth Muth Andersen er lektor ved Institut for Kommunikation og har forsket i interaktioner mellem Tinder-brugere. Hun har fundet ud af, at det kan give pote, hvis man varedeklarerer fra begyndelsen.

"Jeg kan se, at man faktisk tit får et svar, hvis man lægger ud med at fortælle, hvorfor man er på app'en - som mand i hvert fald," siger Elisabeth Muth Andersen.

Det signalerer en seriøsitet og en autenticitet over for kvinderne, forklarer hun. Så kan den anden også vurdere, om det er værd at gå videre med matchet.

I den fysiske verden kan man nemmere arbejde sig rundt om sit udseende, da man kan fornemme kemien og den andens personlighed og temperament, forklarer Malthe Rye Thomsen.

Men det kan man ikke på datingapps. Her betyder det visuelle møde meget.

"Min forskning tyder på, at det bliver en bedre oplevelse, hvis man går på dates med folk, som ligger samme sted som en selv indenfor skønhedsspektrummet i det pågældende samfund eller den samfundsgruppe, man er en del af," siger han.

Altså kan det være en idé at gå efter nogen, som mere er på ens eget niveau.

"Så kunne det være, at man fik mere positiv feedback," istemmer Poul Poder, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i det moderne kærlighedsliv.

Ved et fysisk møde vil man i stedet kunne fremhæve sine interesser og værdier. Langt hen ad vejen vil vi gerne have en partner, vi deler livsværdier med.

Her viser Malthe Rye Thomsens forskning, at vi er meget specifikke med, hvad vi leder efter.

For eksempel fremhævede en af hans forskningsdeltagere, der træner CrossFit, at det kan have betydning, om den anden person træner CrossFit eller går i fitness.

Det er mange sociale risici ved at være på Tinder, da modparten nemt kan slette en eller undgå at svare. Der kan humor lette den tunge stemning:

"Det er et godt greb til at begynde at flirte lidt," siger Elisabeth Muth Andersen.

Derfor kan man passende bruge emojis eller endda lege rollespil, siger forskeren. Et eksempel kan være at lege prins og prinsesse eller læge og patient.

"Det er en måde at gøre interaktionen mindre faretruende," siger hun.

Datingapps som Hinge har gjort det nemmere, ved at man kan besvare 'prompts', altså spørgsmål, så man kan vise mere personlighed.

Et centralt råd er, at man skal se datingapps som et kontaktinstrument. Det er altså ikke på appsene, at du skaber den store romance.

"Hvis man matcher med nogen, skal man ikke skrive i 14 dage og en madpakke. Du skal mærke, om du gerne vil se vedkommende i virkeligheden," siger Poul Poder.

Derfor lyder rådet, at man gerne skal møde hinanden relativt hurtigt. Når man mødes fysisk, mærker man bedre, om man tiltrækkes af den anden, mærker en kontakt, og om samtalen reelt svinger godt - sammenlignet med på skrift.

Og når man mødes, er det vigtigt, at man ikke vælger at drikke kaffe på en overfyldt café med støj.

"Lav aktiviteter, som viser jer i en lidt bredere forstand," siger Poul Poder. Der er altså en grund til, at deltagere i datingprogrammer altid skal på udflugt eller lave udendørsaktiviteter.

Sidder man blot og snakker sammen over en øl, kan man have tendens til at fremhæve de gode ting ved ens arbejde eller person...

Vi har vænnet os til udtrykket 'kunstig intelligens', som i dag særligt sidestilles med sprogmodeller såsom ChatGPT, Gemini og Claude. Men lever den nye teknologi op til navnet?

Det er særligt deres udviklere - heriblandt direktørerne for virksomheder som OpenAI og Anthropic - som mener, at modellerne viser tegn på, at de er intelligente.

Når vi spørger forskerne, får vi dog et andet svar. Begrebet "intelligens" er nemlig ikke ligetil, og mens forskere kan være meget uenige om, hvad intelligens er, så er et flertal enige om, at sprogmodeller ikke er intelligente.

Det viser vores nye studie, som er lavet i samarbejde med kolleger fra IT-Universitetet og Københavns Universitet. Vi har spurgt over 300 forskere fra hele verden; både om hvad de mener intelligens er, og om de mener sprogmodeller lever op til dette.

For at kunne tale om, hvorvidt en sprogmodel er intelligent, bliver vi nødt til at forstå, hvordan den virker.

En sprogmodel er i bund og grund en stor, kompliceret matematisk funktion. Et eksempel på en meget simpel funktion er en lineær funktion, der kan skrives som y = ax + b.

I denne funktion bestemmer b hvor en linje skærer y-aksen i et koordinatsystem og a bestemmer hældningen på linjen. x er et tal som vi kan indsætte i funktionen, og så får vi et resultat, y, ud på den anden side.

Dette a og b er, hvad vi kalder funktionens parametre, og den lineære funktion har altså to parametre.

Det er disse parametre, der bestemmer, hvad vi får ud på den anden side, når vi kaster noget ind i funktionen. Hvis a har en højere værdi får man en stejlere linje, som illustreret i figuren nedenfor.

Princippet er helt det samme i ChatGPT. I en sprogmodel har vi bare at gøre med en sammensætning af funktioner, som gør at sprogmodeller ofte består af flere milliarder parametre. Man tager altså resultatet af mange komplekse funktioner og lægger dem sammen.

Når vi 'træner' en sprogmodel, indstilles alle parametre i modellen på en måde, så modellen bedst muligt kan forudsige det mest sandsynlige næste ord i en sætning på baggrund af det tekst-data, vi har valgt at træne den på.

Når du skriver noget til ChatGPT, udregner modellen en sandsynlighedsfordeling over ord, der kunne følge efter, og returnerer ordet med størst sandsynlighed (og så det næste ord og det næste ord osv.).

Det minder lidt om 'autocomplete' på din mobiltelefon. Når du begynder at formulere en sætning som 'Har du planer…', dukker der forslag op, som er sandsynlige fortsættelser af det, du er i gang med at skrive, såsom '... i aften', '... i sommerferien' eller '... lige nu'.

Der er selvfølgelig mange detaljer og nuancer i dette, men det er grundlæggende, hvad der sker i ChatGPT.

Det store spørgsmål er altså, om denne myriade af matematiske variable tilsammen udgør noget, vi kan kalde 'intelligens'?

Vores studie viser, at størstedelen af de adspurgte forskere (71 procent) ikke anser sprogmodeller for at være intelligente.

Man kunne måske forestille sig, at forskere fra forskellige felter ville have forskellige meninger om, hvad intelligens er.

Men i undersøgelsen fandt vi ingen substantiel forskel i holdningerne blandt forskere fra forskellige fagområder (sprogteknologi, datalogi, lingvistik, neurovidenskab, psykologi, matematik, statskundskab, og flere).

Omkring 60 procent tror ikke engang, at sprogmodeller baseret på samme teknologi kan blive intelligente i fremtiden.

Der er hovedsageligt to ting, der ligger til grund for udviklernes og forskernes forskellige syn på, om sprogmodeller er "intelligente".

Først og fremmest er der uenighed om definitionen af intelligens. At forklare, hvad man mener med ordet, må siges at være meget fundamentalt for at kunne vurdere, om en given ting (en sprogmodel, et dyr, et menneske) er intelligent.

For det andet er der uenighed om, hvad en sprogmodel egentlig kan. Nogle mener eksempelvis, at de blot er "papegøjer", der gentager det data, de er trænet med.

Det kan nemlig være meget svært at vurdere, hvad ChatGPT har "lært", når vi ikke ...

Et nyt lægemiddel med ekstrakt fra cannabisplanten reducerer kroniske lændesmerter lidt bedre end placebo.

Det er konklusionen i et studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.

I forsøget blev 820 deltagere med kroniske lændesmerter tilfældigt inddelt i to grupper:

Den ene gruppe fik cannabis-ekstraktet VER-01, der er udviklet af firmaet Vertanical.

Den anden gruppe fik placebo.

Deltagerne fik ikke at vide, om de fik det ene eller det andet.

Forsøget, der er sponsoreret af firmaet Vertical, får dog blandede modtagelser.

Studiet er godt, vurderer uafhængige forskere. Men den målte effekt af VER-01 er meget lav, påpeger en dansk professor.

Vi starter med at gennemgå det positive:

"Vi har længe argumenteret for, at forskning i cannabis eller cannabisbaserede stoffer skal levere et højt evidensniveau - og det gør dette studie," siger Jan Vollert, der er lektor i neurovidenskab på Exeter Universitet i England, til det britiske Science Media Center.

Den danske smerteforsker Nanna Brix Finnerup vurderer også, at forsøget er veludført. Hun roser forskerne for at have testet cannabis-ekstraktet i et stort lodtrækningsforsøg.

Det er et godt tegn, at studiet er fagfællebedømt og publiceret i et velanset videnskabeligt tidsskrift, siger hun.

Forsøget er desuden præregistreret i en åben database. Det betyder, at forskerne på forhånd har lagt oplysninger frem om, hvilken effekt de måler på, og hvordan de vil gøre det.

"Det giver sikkerhed for, at de ikke har ændret på det undervejs for at påvirke resultatet," siger Nanna Brix Finnerup, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin, til Videnskab.dk.

Problemet er dog, ifølge Nanna Brix Finnerup, at den målte effekt af cannabis-præparatet er meget lille, og at mange forsøgsdeltagere får bivirkninger.

Forskerne har målt deltagernes smerter på en anerkendt skala, før forsøget gik i gang, og igen efter 12 ugers brug af placebo eller cannabis-ekstraktet.

Placebogruppens smerter blev i gennemsnit reduceret med 1,4 point på smerteskalaen, som går fra 1 til 10.

I gruppen, der fik cannabis-ekstrakt, faldt smerten med 1,9 point.

Der er altså 0,6 pointforskel på smertelindringen i de to grupper.

Derudover skal man regne med en statistisk usikkerhed, som medfører, at forskellen reelt kan forventes at ligge mellem 0,3 og 0,6 point, ifølge Nanna Brix Finnerup.

Det er desværre for lidt, vurderer hun.

"Effekten er lavere end ved nogle af de præparater, vi bruger i dag, som nok også er billigere end VER-01."

Efter det 12 uger lange lodtrækningsforsøg gav forskerne cannabis-ekstraktet VER-01 til alle forsøgsdeltagere i seks måneder. Derefter målte de igen deres smerteniveau.

Her var smerterne reduceret med yderligere 1,1 point på 10-points-skalaen. I alt var smerteniveauet nu 3 point lavere end før forsøget.

Et fald på 3 point bliver normalt regnet for en mærkbar forskel for smertepatienter.

Men man kan ikke vide, om det er de aktive stoffer i cannabis-ekstraktet, der har lindret smerterne.

For i opfølgningsperioden vidste deltagerne, at de fik VER-01. Derfor er der risiko for, at de mærkede mindre smerte, simpelthen fordi de tror på, at cannabis virker.

Det er heller ikke muligt at afgøre, om smertelindringen ville være sket af sig selv uden brug af medicin, påpeger Nanna Brix Finnerup.

"Det er fint, at forskerne laver opfølgningen, for så kan man blive klogere på, om der er bivirkninger ved lang tids brug. Men det er svært at vide, om effekten kan tilskrives VER-01," siger hun.

Forskerne bag forsøget konkluderer, at der hverken er tegn på alvorlige bivirkninger eller afhængighed af VER-01.

Men i studiet fremgår det, at hver sjette patient, der fik cannabis-ekstraktet VER-01, droppede ud af forsøget på grund af bivirkninger.

"Det er markant," siger Nanna Brix Finnerup:

"Tallet skulle gerne være lavere. 68 deltagere stoppede med at tage præparatet på grund af bivirkninger, mens kun 15 droppede ud af placebogruppen."

Professoren hæfter sig også ved, at he...

Hvis du er bekendt med kejser Caligula, der regerede Romerriget fra år 37 til 41, har du med stor sandsynlighed hørt om hans påståede vanvid.

For eksempel beretter antikke kilder om, hvordan Caligula påstod, at han var en gud og krævede at blive omtalt som guddommelig.

Nogle beretter endda om, at Caligula hævdede, at han havde haft sex med Månen og at han konverserede med Jupiter. Alt dette kunne tyde på en psykotisk kejser, der måske led af ubehandlet skizofreni.

Taget ud af kontekst er der ingen tvivl om, at Caligulas adfærd virker vanvittig, men flere af historieskriverne havde en interesse i at fremstille kejseren i dårligt lys.

Historien om Caligula viser den knivsæg, vi har balanceret på gennem vores arbejde med bogen Sindets Ild.

Beretningerne om historiske personer og deres mentale helbred afhænger af øjnene, der ser, og dertil kommer den bias, kilderne til deres liv havde. Dette gør sig i høj grad gældende, når vi ser på Romerrigets (tilsyneladende) sindssyge kejsere.

Det er svært ikke at blive fascineret af de romerske kejsere. Ufatteligt rige, magtfulde og grusomme. Men var de også psykisk syge i moderne forstand?

Gennem tiden har historikere og arkæologer forsøgt sig med analyser af såkaldte sindssyge kejsere, men uden at have den nødvendige faglige viden til at vurdere, om man virkelig kunne diagnosticere dem som psykisk syge.

Omvendt har en del læger forsøgt at diagnosticere antikke personer. Det slipper de dog sjældent heldigt fra, da de ikke har kendskab til de mange faldgruber, der kan være i fortolkningen af de antikke kilder.

Der findes således hverken på dansk eller engelsk nogen bog om de romerske kejsere, der er skrevet af en historiker/arkæolog, sammen med en psykiater til belysning af spørgsmålet, om vi kan forstå nogle af kejsernes handlinger som et udslag af sindssyge.

Ikke før nu, i hvert fald.

Vi har faktisk mange kilder, der kan belyse magthavernes psykiske helbred - især om de mest dramatiske kejsere.

For eksempel skriver embedsmanden Sveton, at kejser Caligula troede, at han var en gud, ville udnævne sin hest til konsul og havde sex med månen.

I de skriftlige kilder har vi altså beskrivelser, der - set med nutidige øjne - kunne ligne symptomer på en psykose eller mani. Vi får detaljer om adfærd, taler og beslutninger, som vi kan analysere (diagnosen vender vi tilbage til).

Desuden var de antikke forfattere faktisk meget optagede af personlighed og karakter. De prøvede at forklare, hvorfor en kejser var "ond" eller "gal".

Det giver os materiale at arbejde med. Hos Nero (kejser fra år 54 til 68) hører vi for eksempel både om barndomstraumer og kunstneriske ambitioner.

Men der er også mange faldgruber ved kilderne.

For det første er det afgørende, hvornår en kilde er skrevet i forhold til den kejser, den beskriver.

Fordelen ved en samtidig forfatter er, at denne ofte har et mere direkte kendskab til kejseren - men en samtidig forfatter vil også være tilbageholdende med kritik, på grund af frygt for repressalier, for eksempel i form af dødsstraf.

Omvendt, hvis en kilde skriver om en kejser efter dennes død, kan der ligge en fordel i at fremstille ham som tyrannisk eller vanvittig for at opnå velvilje hos den siddende regent.

Kilderne er således aldrig neutrale. Mange af historierne stammer fra kejsernes fjender - ofte senatorer, der havde alt at vinde ved at fremstille dem som gale. Det er derfor svært at skille fakta fra løgn og latin.

For eksempel glemmer kilderne behændigt at nævne, at mange af mordene, foretaget under de gale kejsere, var henrettelser af politiske modstandere.

Selvfølgelig virker det i dag voldsomt at dræbe politiske modstandere, men det var nu engang almindeligt i datidens Rom - om end ikke altid velset.

Dermed er den slags politiske mord ikke nødvendigvis et udtryk for sindssyge. Tværtimod: de kan have være et udslag af en magthavers kølige beregninger.

Ofte fejltolker kilderne også bevidst eller ubevidst det, som kejserne gør.

For eksempel mener Sveton, at det er et udtryk ...

Set i rumfartens historie er Den Internationale Rumstation (ISS) måske én af menneskehedens mest imponerende teknologiske og samarbejdsmæssige præstationer.

Snart runder denne bemærkelsesværdige bedrift 25 år.

Siden rumstationens første besætningen ankom i år 2000, har der konstant været mennesker - og altid mindst én amerikaner - ombord på ISS, døgnet rundt og syv dage om ugen.

ISS er et fantastisk eksempel på, hvordan USA, Europa, Canada, Japan og Rusland kan arbejde sammen i rummet. Men selv de største projekter har en ende. I 2030 vil Den Internationale Rumstation (ISS) blive pensioneret ved en kontrolleret nedstyrtning i Stillehavet.

Jeg er rumfartsingeniør og har været med til at udvikle en række komponenter og eksperimenter til ISS.

Som medlem af rumfartssamfundet i over 30 år - heraf 17 år hos NASA - vil det blive svært for mig at se rumstationen blive stedt til hvile efter så mange års tro tjeneste.

Siden de første dele af Den Internationale Rumstation blev opsendt i 1998, har stationen dannet ramme for banebrydende forskning inden for en lang række felter - fra materialeforskning, bioteknologi astronomi og astrofysik, geovidenskab og forbrændingsprocesser.

Astronauter, der har udført eksperimenter inde i rumstationen, og de mange forskningsmoduler, der er monteret udvendigt, har tilsammen resulteret i et væld af videnskabelige artikler i fagfællebedømte tidsskrifter.

I alt er der gennemført over 4.000 eksperimenter ombord på ISS, hvilket har ført til mere end 4.400 forskningspublikationer.

Fælles for dem er, at de både har bidraget til at forbedre livet på Jorden og til at bane vejen for fremtidige rumrejser.

Den Internationale Rumstation har dermed bevist værdien af at udføre forskning i rummet - et miljø med ekstremt lav tyngdekraft, vakuum, ekstreme temperaturskift og høj strålingspåvirkning - hvilket giver forskere unikke muligheder for at forstå fysiske, kemiske og biologiske processer på et helt andet niveau.

Når rumstationen går på pension, betyder det ikke, at NASA og dets internationale partnere opgiver at være til stede i lavt kredsløb om Jorden.

De søger i stedet nye måder at udnytte dette unikke forskningslaboratorium på for på denne måde at videreføre de seneste 25 års uafbrudte menneskelige tilstedeværelse omkring 400 kilometer over Jordens overflade.

I december 2021 meldte NASA ud om tre støtteaftaler med henblik på at udvikle privatejede og kommercielt drevne rumstationer i lavt kredsløb om Jorden.

NASA har i flere år samarbejdet med kommercielle partnere om at levere forsyninger til Den Internationale Rumstation.

Denne model blev for nylig udvidet til også at omfatte bemandede missioner gennem samarbejdet med SpaceX og Boeing, der transporterer astronauter ombord på henholdsvis Dragon- og Starliner-fartøjerne.

Med udgangspunkt i dette succesfulde samarbejde har NASA investeret over 400 millioner amerikanske dollars i at fremme udviklingen af kommercielle rumstationer, med håbet om at de kan blive opsendt og taget i brug, inden ISS tages ud af drift.

I september 2025 udsendte NASA et udkast til en fase 2-udbudsrunde for partnerskaber om kommercielle rumstationer.

De virksomheder, der bliver udvalgt, vil modtage finansiering til at gennemføre vigtige design-gennemgange og demonstrere stationer, der kan huse fire personer i kredsløb i mindst 30 dage.

Derefter vil NASA gå videre med en formel godkendelses- og certificeringsproces, for at sikre at stationerne lever op til agenturets strenge sikkerhedskrav.

Målet er, at NASA i fremtiden kan købe missioner og ydelser på disse stationer på kommercielle vilkår, på samme måde som fragt- og bemandede missioner til ISS i dag foregår gennem private partnere.

Hvilke af projekterne der lykkes, og hvor hurtigt, er endnu uvist.

Mens de nye stationer bliver bygget, fortsætter kinesiske astronauter deres arbejde ombord på Tiangong-rumstationen - et permanent bemandet anlæg med tre personer, der kredser omkring 400 kilometer over Jorden.

Hvis Den Internationale Rumst...

For 99 millioner år siden, da myggen var i live, levede den side om side med datidens rovdyr: Dinosaurerne.

Nu er det ældste eksemplar af en myggelarve blevet fundet i en klump rav, skriver The Independent på baggrund af et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Gondwana Research.

Det velbevarede fossil kommer fra kridttiden og stammer fra det nordlige Myanmar. Med fundet håber forskerne at få kastet nyt lys over evolutionen af insekter.

Den nyopdagede - og meget gamle - myggelarve bliver beskrevet som en ny art og har derfor fået navnet Cretosabethes primaevus.

"Dette fossil er unikt, fordi larven minder meget om moderne arter," siger ph.d. og studiets hovedforfatter, André Amaral, fra Ludwig Maximilian Universitetet i München.

"[Det står, red.] i modsætning til alle andre fossile fund af myg fra denne periode, som udviser meget usædvanlige morfologiske træk, der ikke længere er til stede i nutidens arter."

Det nye fund indikerer, at nu uddøde myggearter levede i sameksistens med moderne myg i kridttiden, fortæller forskeren, der også uddyber, at myggene allerede havde diversificeret sig i juraperioden for mellem 201 og 145 millioner år siden.

Man kan sige meget om danske drenges fysiske samvær efter skole.

Men man kan ikke sige det, som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin tale ved Folketingets åbning 2025:

"Hele 60 procent af de 11-19-årige drenge ses i fritiden ikke med en eneste ven fysisk i løbet af en uge."

Det erkender pressetjenesten i det ministerium, som står bag påstanden i statsministerens tale. Som det lyder i et mailsvar til Videnskab.dk:

"Børne- og Undervisningsministeriets bidrag har ikke været helt korrekt, idet ministeriet har oplyst til Statsministeriet, at 60 procent af de 11-19-årige drenge i fritiden ikke ses med en eneste ven fysisk i løbet af en uge."

Svaret fra ministeriet kommer efter et faktatjek fra Videnskab.dk i vores nye format 'Kan det virkelig passe?'. Her fik vi flere forskere til at undersøge den mulige kilde til statsministerens påstand.

"Det der med, at 60 procent af de unge drenge ikke ser en eneste ven fysisk i fritiden - det er ikke helt korrekt," sagde Karen Margrethe Dahl til Videnskab.dk.

Hun er chefanalytiker hos forskningsinstituttet VIVE, og så er hun medforfatter til den rapport, som Børne- og Undervisningsministeriet nu angiver som sin kilde.

Eller nærmere bestemt den pressemeddelelse om rapporten, hvor man indtil Videnskab.dk gik ind i sagen, kunne læse følgende påstand:

"Over halvdelen af de 11-19-årige drenge mødes ikke med deres venner i løbet af ugen."

Den påstand er der ikke dækning for. Det har VIVE selv erkendt over for Videnskab.dk, ligesom teksten i pressemeddelelsen efterfølgende er blevet "justeret".

Og nu skriver Børne- og Undervisningsministeriet så, at netop pressemeddelelsen fra VIVE var kilde til "en mindre unøjagtighed i statsministerens åbningstale".

Tilbage står spørgsmålet om, hvor meget danske drenge så er sammen med hinanden i fritiden?

Det ved vi ikke med sikkerhed, fastslår VIVE over for Videnskab.dk.

Men på side 113 i rapporten 'Børn og Unge i Danmark 2022' kan man se en graf over fysisk samvær mellem danske unge.

Grafen handler om danske unges 'uformelle fysiske samvær' og hvordan de er i kontakt med hinanden 'uden for skole og uden for fritidsaktiviteter', fremhæver Karen Margrethe Dahl.

Stregerne viser et tydeligt fald, især for drengene i alderen 11-19 år, hvor under halvdelen ser hinanden fysisk. Men det er en vigtig detalje, at spørgsmålet bag grafen går på samvær 'flere gange om ugen', understreger flere forskere over Videnskab.dk.

Som Claus Ekstrøm, professor i statistisk ved Københavns Universitet, har sagt til Videnskab.dk, så viser forløbet, "hvor hurtigt fejllæsninger af statistik kan sprede sig i medierne".

"Og så understreger det, hvor vigtigt det er for forskere at forklare, hvad de præcis mener med fysisk kontakt mellem unge. I hvert fald hvis de vil undgå, at der opstår den her slags misforståelser igen."

Et særligt fossil har i årtier fået dino-forskere til at klø sig i håret.

Fossilet ligner en lille version af dinosaurernes konge, Tyrannosaurus rex. Derfor har forskere foreslået, at det var et fossil af en ung T. rex.

Men i et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Nature, bliver det afkræftet. Fossilet er sin helt egen art kaldet en Nanotyrannus lancensis, skriver ScienceAlert.

Den nye opdagelse sker på baggrund af fundet af fossilerede knogler, fundet i Hell Creek i Montana, USA.

Det velbevarede og næsten helt komplette skelet er efterfølgende blevet analyseret, og viste sig at tilhøre et lille dinosaur-rovdyr, der ville være vokset til mindre end en tiendedel af størrelsen på en T. rex.

Arten Nanotyrannus lancensis, der levede under kridttiden, har længe har været debatteret blandt palæontologer verden over.

Den vejede cirka det samme som en isbjørn, var bygget til at være smidig og hurtig, frem for at være en kraftig og smadrende 'bulldozer', som T. rex'en.

Men skelettet afgør altså nu debatten, ifølge studiets forsker, palæontologen Lindsay Zanno fra North Carolina State University.

"Dette fossil afgør ikke bare debatten. Det vender årtiers T. rex- forskning på hovedet," lyder det fra palæontologen i artiklen.

"Men bedstemor, hvorfor har du så store tænder?" spørger Rødhætte i brødrene Grimms eventyr.

"Det er for at jeg bedre kan æde dig!" svarer den store stygge ulv.

Ulven har skabt frygt i mange generationer, men i 200 år var det et dyr, der ikke levede i Danmark. Det har ændret sig siden 2012. Nu er der godt 42 ulve i Danmark, som har skabt en stigende grad af utryghed blandt mange danskere.

Men hvordan har ulvene det så med os?

Et nyt studie viser, at de som udgangspunkt er skrækslagne.

Resultaterne af studiet viste, at ulvene stak af 2,4 gange så ofte ved afspilning af lyden af mennesker sammenlignet med andre lyde, og de løb 2,1 gange så hurtigt.

Ulve og andre dyrs enorme frygt for mennesker er ikke unik, og de har faktisk en god grund til det, forklarer biolog og forsker bag studiet, Liana Zanette fra Western University.

"Mennesker dræber byttedyr i langt højere grad end andre rovdyr, og det gør mennesker til super-rovdyr," siger hun til i en pressemeddelelse fra Western University.

Liana Zanette forklarer, at ulves frygt for mennesker også kan have en sammenhæng med deres øgede nataktivitet.

Ulve var 4,9 gange så nataktive som mennesker ifølge studiet.

Professor i faunaøkologi ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Peter Sunde har læst studiet for Videnskab.dk

Han siger, at studiet overordnet set er veludført og overbevisende. Dog understreger professoren, at studiet ikke er banebrydende.

"Studiets resultater bekræfter ting, som vi allerede vidste. På den måde er det ikke ligefrem en gamechanger."

Men selvom studiets resultater ikke viser noget overraskende, er det ikke spild af tid, understreger han.

"Det er godt, at ulves adfærd bliver undersøgt på mange forskellige måder."

"Når vi kommer frem til samme resultat på forskellige måder, bekræfter det vores grundforståelse. Det er det forskning også handler om."

Den stigende utryghed blandt danskere er dog ikke helt ubegrundet.

Studiet fokuserer udelukkende på normaladfærden ved ulve, men det, man skal passe på, er afvigelserne, forklarer Peter Sunde.

"Der kan være scenarier, hvor individuelle ulve lærer sig selv det modsatte af deres normale adfærd."

Når individuelle ulve vænner sig til at være tæt på mennesker og mister deres naturlige skyhed, kaldes det habituering.

Habituering er normalt en forudsætning for ulveangreb.

Ulve kan også lære at forbinde mennesker med gode ting, som for eksempel mad. Det kaldes fødekonditionering.

For at undgå at visse ulve bliver habitueret eller fødekonditioneret, skal man undlade at fodre vilde dyr generelt, understreger Peter Sunde.

Det gælder både fodring af ulve og mere fredelige dyr som hjortevildt.

"Hvis man lægger mad ud til vilde dyr, så kan de begynde at komme nærmere mennesker og blive mere tamme, selvom det ikke er deres normale adfærd," siger professoren.

"Det kan være decideret farligt, når det drejer sig om ulve."

Selvom fodring af hjortevildt kan virke harmløst, vil ulve følge deres byttedyr.

Hvis hjortevildt bevæger sig tættere på mennesker, risikerer man at ulvene følger med.

Vi har nok alle mærket på egen krop, hvor meget bedre vi har det efter en god nats søvn.

Det bakker videnskaben også op om: God søvn styrker hjerte-kar-sundhed, immunforsvaret, hjernefunktionen og vores følelsesmæssige trivsel og velvære.

Det er derfor ikke så overraskende, at mange ønsker at forbedre deres søvn, og at såkaldt 'søvnhygiejne' er blevet en populær strategi.

Søvnhygiejne er de vaner og miljømæssige faktorer, der fremmer god søvn, som for eksempel at gå i seng nogenlunde på samme tid hver dag, undgå for meget skærmtid før sengetid og selvfølgelig indtage mindre koffein.

Det er fornuftige råd for raske, velfungerende mennesker. Men for personer, som døjer med søvnløshed, kan visse søvnhygiejne-praksisser have den modsatte effekt ved at forværre søvnproblemerne i stedet for at løse dem.

Som søvnterapeut har jeg set, hvordan gode intentioner til tider gør tingene værre.

Her er fem almindelige søvnhygiejne-strategier, der risikerer at gøre mere skade end gavn for mennesker, der kæmper med søvnløshed.

Når søvnen ikke kommer så let, er det fristende at gå tidligere i seng eller blive liggende længere i håbet om at 'indhente' tabt søvn.

Men denne strategi giver ofte bagslag. Jo mere tid du tilbringer vågen i sengen, desto mere svækkes den mentale forbindelse mellem seng og søvn, og desto stærkere bliver forbindelsen mellem seng og frustration.

Prøv i stedet at begrænse din tid i sengen. Gå lidt senere i seng, og stå op på samme tid hver morgen.

Det øger søvnpresset - kroppens naturlige trang til at sove - og hjælper med at genskabe sengen som et signal om søvn, ikke vågenhed.

Vi får ofte at vide, at vi skal holde os langt fra skærme inden sengetid, fordi det blå lys, de udsender, undertrykker melatonin - et hormon, der hjælper med at regulere søvnen. Men dette råd kan være overforenklet og alt for firkantet.

I virkeligheden finder vi jo ofte vores telefon frem, når vi søvnløst har vendt og drejet os i et stykke tid, fordi vi ikke kan sove - ikke omvendt.

At ligge søvnløs i mørket uden noget at beskæftige tankerne med kan skabe den perfekte grobund for angst og overtænkning, som begge forværrer søvnløsheden.

I stedet for helt at forbyde skærme kan man overveje at bruge dem strategisk. Vælg beroligende, ikke-stimulerende indhold, brug nattilstand, og undgå tankeløs scrolling.

En stille podcast eller en rolig dokumentar kan være den rette distraktion til at hjælpe dig med at slappe af.

Koffein blokerer adenosin, en neurotransmitter (kemisk stof, der overfører et signal fra en nervecelle til en anden nervecelle, red.), der gør os søvnige.

Men ikke alle forbrænder koffein på samme måde. Genetik spiller en rolle for, hvor hurtigt vi omsætter det.

Nogle mennesker oplever, at en kop kaffe om morgenen hjælper dem med at ryste døsighed af sig og komme op i omdrejninger, hvilket kan understøtte en sund døgnrytme.

Hvis du er særligt følsom over for koffein, er det klogt at undgå det senere på dagen, men det er ikke altid nødvendigt at droppe det helt.

Det er afgørende, at du ved, hvordan lige du reagerer.

Den globale 'søvnøkonomi' - som dækker over alt fra bærbare søvntrackere til specialdesignede madrasser og 'søvnfremmende sprays' - er mere end 4.000 milliarder kroner værd.

Selvom mange af disse produkter er velmenende, kan de bidrage til en tilstand kaldet orthosomni, som er en sygelig fiksering på at opnå den perfekte søvn.

Det er vigtigt at huske på, at søvn - ligesom fordøjelse eller blodtryk - er en automatisk funktion. Vi kan påvirke søvnen gennem sunde vaner, men vi kan ikke fremtvinge søvn.

En usund fiksering på vores søvnkvalitet kan paradoksalt nok forringe den. Nogle gange er den bedste tilgang at bekymre sig mindre om søvnen - og lade kroppen gøre det, den er skabt til.

Sund søvn handler ikke om et fast antal timer - søvn er dynamisk og tilpasser sig vores liv. Faktorer som stress, fysisk helbred, alder, omgivelser og forældrerollen påvirker søvnen.

For eksempel har spædbørn brug for at blive ammet hver tredje til f...