I salme 23 bliver mørkets dal nævnt, og det var lige præcis der, Mette befandt sig, da Gud talte til hende. Hun havde været igennem en barsk skilsmisse og havde mistet forældremyndigheden til sine to børn. Hun havde det hver dag, som om hun befandt sig i et mareridt, og hendes eneste fristed var, når hun befandt sig på ryggen af sin elskede hest. Og det var lige præcis sådan en dag, hvor hun uden sadel galoperede af sted på sin hest, at Gud talte til hende. 

Mettes møde med Gud er en meget smuk og rørende fortælling om, hvordan Gud fandt Mette, selvom hun på ingen måde søgte Ham eller troede på, at Han fandtes. Men efter den skæbnesvangre dag var Mette slet ikke i tvivl om Guds eksistens. 

Hun kom dog på en lidt længere omvej, før hun endelig fandt hjem, men i dag kan hun slet ikke forestille sig et liv uden Gud, og Han har på alle måder sat hende fri, og som Mette siger, så er det et eventyr at vågne hver dag med Gud. 

Mette er en ny skabning i Kristus - det gamle er forbi og noget nyt er blevet til.

“Fårene flokkes på de frodige enge, dalene klædes i korn. Hele dit skaberværk synger af glæde.”

Salmernes Bog 65:14 

“Som en mor trøster sit barn, sådan trøster jeg jer” - Esajas 66:13

“Pris ham, I bjerge og bakker, lovsyng ham, I frugttræer og cederskove. Pris ham, både rovdyr og husdyr, lovsyng ham, I krybdyr og fugle.”

Salmernes Bog 148:9-10