Der er en lang tradition i filosofien for at læse Platons klassiske værk Staten som elitært og demokratifjendsk. I modsætning hertil argumenterer lektor Anne-Marie Eggert Olsen for, at Staten kan læses som “et tankevækkende fyrstespejl for demokratiet”, som et klassisk oplysningsprojekt, som fordrer, at det hverken er styrke, adel, slægt eller rigdom, men derimod fornuft, der skal regere i den ideelle stat. Men hvordan kan et værk, der argumenterer for at de få, som har fornuftens anlæg i sig, skal herske over den døve og distræte masse, egentlig læses demokratisk? Ville filosofferne overhovedet kunne komme til magten på demokratisk vis eller skal der mere radikale midler til for at realisere filosofstaten?

I selskab med Anne-Marie Eggert Olsen diskuterer vi fornuft, uddannelse og demokrati — og hvad politik egentlig betyder hos Platon.