En Nobel Bogklub

26. Luigi Pirandello - Salig Mathias Pascal (feat. Emilie Bessing)


Listen Later

Gør dig klar til en hæsblæsende kombination af komedie og lommefilosofi.

I selskab med Emilie Bessing, drager bogklubben igen til Italien, hvor vi denne gang skal hilse på Pirandello og romanen Salig Mathias Pascal.

Det er et vaskeægte mareridt at redegøre for de forskellige karakterer og deres relationer i romanen. Men her kommer et kvalificeret bud.

Vores hovedperson Mathias Pascal lever kort sagt tre liv:

Han vokser op i en italiensk landsby, hvor en skurk, der kaldes Muldvarpen, snyder familien Pascal for en masse penge. Mathias gør den unge Oliva gravid, selvom hun er i et forhold til Muldvarpen. Parallelt med det gifter han sig med Romilda, som han også gør gravid, selvom hans gode ven Pomino er meget forelsket i hende. Men glem det, for det er først nu, handlingen begynder.

Mathias tager til Monte Carlo og vinder en masse penge, samtidig med, at en stakkels mand, der har begået selvmord i hjembyen, identificeres som Mathias Pascal.

Mathias ser det som sit snit til at begynde en ny tilværelse under navnet Adriano Meis. Ad omveje ender han i Rom, hvor han får et værelse hos en familie. Udlejerne er Paliari (som går meget op i mysticisme) og Adriana. De to er far og datter. Derudover bor der en falleret tante og en klaverlærerinde i lejligheden. Ud af det blå dukker den skidne svoger/svigersøn Papiano op fra Napoli og fucker alle op.

Herfra bryder et kaos løs, der blandt andet involverer et spil ånden i glasset, en konflikt med en spansk maler og et spøgelses genkomst.

Forvirrende? Ja for fa'en.

Lyt med, når vi blandt andet kommer forbi:

  1. Pirandello: bagud på point inden læsning
  2. En fortæller på spektret
  3. 82.000 lire
  4. Gymnasiefest i Lemvig
  5. Oscar Wilde

Vil du tage vare på det ene liv, du har? Så lyt med!

Luigi Pirandello vandt Nobelprisen i litteratur 1934

Illustration: Sanna Kullin

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

En Nobel BogklubBy En Nobel Bogklub