
Sign up to save your podcasts
Or


Selvom der ikke synes at være en nedre grænse for, hvornår medierne går i "breaking", er det alligevel på sin plads at finde de gule "breaking"-bjælker frem, når 1930'ernes bedste nobelprisvinder bliver udråbt i dette afsnit.
For det er en sensationel vinder, som går videre i det litterære slutspil.
Og det på trods af at stort set alle forfatterne deler en krank skæbne: I hjertet glemt, aldrig gemt.
Ud over en gedigen overraskelse møder du i dette afsnit:
Måske havner du aldrig i en diskussion om nobelprislitteraturen fra 1930'erne, men HVIS du nogensinde gør, vil dette afsnit gøre dig til samtalens ubestridte hersker!
Lyt med!
Det modsatte af nordic noir. Dét er Silanpää.
Lyt med, og opdag en bog, der er mere healende end din bedste meditationspodcast.
Mennesker i sommernatten er en glemt perle, som har ligget hengemt siden 1937, hvor den senest udkom på dansk. Begejstringen er til at tage og føle på, når vi drøfter bogen, som forløber omtrent således:
På Syrjamäki-gården skal Hilja snart føde. Derfor tager hendes uheldige mand Hjalmar ud for at skaffe en jordemoder. Samtidigt på Metäla-gården sidder Sandra og tænker på sin mand Jukka, der er lidt af en røv, og som for tiden arbejder på en flåde ved søen. Her bliver han uvenner med Nokia, som i vrede stikker en kniv i ham. På den store Teliranta-gård skal husbonden praje lægen, når han kommer forbi, mens Arvid og Helga er til bal i byen. Fortællingen foregår over et døgn, hvor alle karakterer på vidunderlig vis flettes ind i den samme tråd.
Det hele fremstår glasklart om 45 minutter, når du har hørt, hvorfor Mennesker i sommernatten skal op i toppen af din TBR.
Undervejs kan du høre mere om blandt andet:
Fyn er fin, men finsk er finest!
Frans Emil Silanpää vandt Nobelprisen i litteratur 1939
Illustration: Sanna Kullin
Den gode jord tager dig ”så langt ind i kineserens gådefulde sind, som det er muligt”, skrev Tom Kristensen i Politiken i 1938.
Og med som rejseleder på "Turen går til kineserens gådefulde sind" er litterat Mads Haahr, der genbesøger bogklubben.
"Men hvad handler bogen om?" tænker du måske.
Kort sagt handler den om Wang Lung, der gifter sig med O-lan (ej at forveksle med Oh Land), en slavinde fra det stenrige Hwang-hus (tænk en kinesisk og opiumsafhængig familien Varnæs). Sammen arbejder Wang Lung og O-lan som fattige bønder, da egnen rammes af tørke og hungersnød. Med deres børn flygter de til en storby, hvor de uforvarende hvirvles ind i en storm på paladset. Ad kringlede veje, sikrer de sig en masse guld og juveler. Med penge på lommen rejser de hjem, og nu er vejen lagt for et tronskifte i Hwang-huset. Men Wang Lung har et vanskeligt sind, og det kaster familien ud i alverdens intriger og problemer.
Mens vi drøfter værket, taler vi blandt andet om:
Du vil vel ikke springe over Buck? Så lyt med!
Pearl S. Buck vandt Nobelprisen i litteratur 1938
Illustration: Sanna Kullin
Giv ikke dit nej til Mitja!
For det her er en novelle, der er noget ud over det usædvanlige.
Ud over at være en tæskefed novelle i sig selv, er den tilmed skrevet af Ivan Bunin, som blev den første russiske vinder af Nobelprisen i litteratur. Og dermed skulle man tro, at han ville overskygge Tolstoj og de andre rødder, der går under betegnelsen "de store russere". Men nej. I stedet er glemmebogen ved at gøre et kapitel klar til Bunin.
Det laver vi om på i dette afsnit, hvor Bunin og novellen Mitjas kærlighed kommer i spotlyset
Ud over novellen kommer vi rundt om blandt andet:
Lyt med og få dit litterære skud B(unin)-vitamin!
Ivan Bunin vandt Nobelprisen i litteratur 1933
Illustration: Sanna Kullin
Oh du Gard! Sikke en bog.
Vi snubler denne gang over noget, der ved første øjekast ligner en queer-roman fra starten af det 20. århundrede.
Det er første bind i den noget oversete romanserie om Familien Thibault: Det grå stilehæfte.
Litteraturformidler og bogblogger Anne Cecilie Holk Dehon er med som gæst og hjælper os sikkert igennem romanen, der byder på flere overraskende scener.
Det grå stilehæfte er romanen om de to unge drenge, Jacques Thibault og Daniel de Fontanin, som sammen stikker af fra deres familier i Paris. De tager til Marseille, hvor deres venskab kommer på uventede prøver. Hjemme i Paris er deres fælles notesblok kommet i de forkerte hænder. En eftersøgning sættes i gang og de to drenges skæbne skal besegles.
Vi taler (primært) om Det grå stilehæfte og vender derudover:
Går du tit og nynner sange som: du Gard har tændt millioner af stjerner, du Gard med alt det der var dig eller du Gard den eneste jeg holder af? Så er det her afsnit lige noget for dig!
Roger Martin du Gard vandt Nobelprisen i litteratur 1937
Illustration: Sanna Kullin
Hvad får man, hvis man blander et land uden kultur med drama fra den vestlige kulturs vugge? Sorg klæder Elektra!
USA’s historie bliver i Eugene O’Neills hænder pakket ind i et af antikkens største værker: Orestien af Aischylos. Men holder det i byretten?
Sammen med kunstner, forfatter, oversætter (med mere) Pernille Kaufmann gør vi os til smagsdommere over stykket, der havde urpremiere i 1931.
Sagsakterne fortæller følgende historie:
Ezra Mannon kommer hjem fra Den Amerikanske Borgerkrig i 1865. Hjemme har hustruen Christine taget sig en elsker med hvem, hun planlægger at myrde Ezra. Datteren Lavinia, der har en (for) stærk kærlighed til fader Ezra, opdager komplottet og vil hævne Ezras død. Da sønnen Orin også kommer hjem fra krigen, går alt op i hat og briller. Orins (for) stærke kærlighed til mor Christine skubber ham ud over en emotionel afsats, og snart er alle karakterer hvirvlet ind i en hævn, der løber løbsk.
Mens vi voterer, taler vi blandt andet om:
Trænger du til en lille time i selskab med Danmarks mest uaktuelle podcast? Så lyt med!
Eugene O’Neill vandt Nobelprisen i litteratur 1936
Illustration: Sanna Kullin
Forsyten da!
Det her er en basker, der trækker tråde til mange af populærkulturens store klassikere.
Bogen vrimler med karakterer og plottråde. Vi forsøger at udkrystallisere de vigtigste, der kredser om følgende tema:
June Forsyte bliver forlovet med den unge arkitekt Phillip Bosinney - og det skal fejres. Derfor mødes hele slægten til en stor fest, som bliver startskuddet på et drama, der særligt involverer Soames Forsyte, hans henrivende hustru Irene og de to forlovede, June og Bosinney. Snart er hele familien draget ind i den skæbnesvangre saga!
Romanen vendes og drejes, hvilket blandt andet bringer os ind på:
Er du gal efter litteratur fra Great Britain, når det er som greatest? Så lyt med!
Illustration: Sanna Kullin
John Galsworthy vandt Nobelprisen i litteratur 1932
Gør dig klar til en hæsblæsende kombination af komedie og lommefilosofi.
I selskab med Emilie Bessing, drager bogklubben igen til Italien, hvor vi denne gang skal hilse på Pirandello og romanen Salig Mathias Pascal.
Det er et vaskeægte mareridt at redegøre for de forskellige karakterer og deres relationer i romanen. Men her kommer et kvalificeret bud.
Vores hovedperson Mathias Pascal lever kort sagt tre liv:
Han vokser op i en italiensk landsby, hvor en skurk, der kaldes Muldvarpen, snyder familien Pascal for en masse penge. Mathias gør den unge Oliva gravid, selvom hun er i et forhold til Muldvarpen. Parallelt med det gifter han sig med Romilda, som han også gør gravid, selvom hans gode ven Pomino er meget forelsket i hende. Men glem det, for det er først nu, handlingen begynder.
Mathias tager til Monte Carlo og vinder en masse penge, samtidig med, at en stakkels mand, der har begået selvmord i hjembyen, identificeres som Mathias Pascal.
Mathias ser det som sit snit til at begynde en ny tilværelse under navnet Adriano Meis. Ad omveje ender han i Rom, hvor han får et værelse hos en familie. Udlejerne er Paliari (som går meget op i mysticisme) og Adriana. De to er far og datter. Derudover bor der en falleret tante og en klaverlærerinde i lejligheden. Ud af det blå dukker den skidne svoger/svigersøn Papiano op fra Napoli og fucker alle op.
Herfra bryder et kaos løs, der blandt andet involverer et spil ånden i glasset, en konflikt med en spansk maler og et spøgelses genkomst.
Forvirrende? Ja for fa'en.
Lyt med, når vi blandt andet kommer forbi:
Vil du tage vare på det ene liv, du har? Så lyt med!
Luigi Pirandello vandt Nobelprisen i litteratur 1934
Illustration: Sanna Kullin
Er du nogensinde blevet kaldt en Babbitt? Så bør du nok tage dit liv op til revision.
Hovedpersonen George F. Babbitt fra Sinclair Lewis' gennembrudsroman gav anledning til et helt nyt begreb, der indkapsler den forfængelige (amerikanske) spidsborger.
Det var et lille skridt for Nobelpriskomitéen, men et stort spring for USA's litteraturhistorie, da Sinclair Lewis som den første fra 'Land of the free' vandt Nobelprisen i litteratur i 1930.
For at få greb om Den Amerikanske Roman er bogklubben i dette afsnit rejst til Thy for at møde litteraturformidler og journalist Michelle From Hoxer.
Romanen handler om Babbitt, der lever et umådeligt småborgerligt liv i byen Zenith. Han er ejendomsmægler (/-spekulant) og færdes blandt andre borgerlige mænd i byens loger. Men Babbitt savner nu mening og indhold i sin polerede tilværelse. Det bliver begyndelsen på en midtvejskrise, der tager ham gennem en affære, et ophold blandt byens boheme-eksistenser, en friluftstur til Maine og trøst til en kammerat, som skyder sin kone. Til sidst falder Babbitt til patten og lander præcis der, hvor han startede. Eller hvad? Det er der lidt uenighed om i bogklubben.
Undervejs i samtalen runder vi blandt andet:
Du vil vel ikke være en rigtig Babbitt, der kun lytter til Mørkeland og Her Går Det Godt? Få lidt edge og lyt med her!
Sinclair Lewis vandt Nobelprisen i litteratur 1930
Illustration: Sanna Kullin
Med urimelig stor begejstring kaster vi os over nogle i grunden ret middelmådige digte.
De er skrevet af manden, der trodsede Nobelprisens naturlove og – som den eneste nogensinde – modtog prisen efter sin død. Nemlig den tidligere permanente sekretær for Det Svenske Akademi: Erik Axel Karlfeldt.
Noget så ekstraordinært kalder på et afsnit, hvor vi giver afkald på princippet om kun at læse på dansk. Derfor læser vi Karlfeldt på svensk, idet vi dykker ned i Fridolins Visor.
En digtsamling skrevet af den fiktive Fridolin, der er en studeret mand af bondeslægt. Det er en karakter, som forfører halvdelen af bogklubben, mens den anden halvdel ikke rigtig køber hans "jeg-er-både-bonde-og-akademiker"-attitude.
Vi udpeger de stærkeste digte fra samlingen og får dem læst højt af svenske stemmer.
Lyt med når vi blandt andet taler om:
Poesi på svenska?! Ja! Detta vill du inte missa!
Tak til digtoplæserne:
I älgtiden (Sara Svensson og Hampus Carlsson) Ormvisa (Hampus Carlsson) Intet är som väntanstider (Sara Svensson) Dalmarsch (Samuel Eriksson)
Er det svært at følge med i oplæsningerne? Du finder alle teksterne, vi taler om, her.
Erik Axel Karlfeldt vandt Nobelprisen i litteratur 1931
Illustration: Sanna Kullin
From the publisher's feed